Viser opslag med etiketten Trænings Optimering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Trænings Optimering. Vis alle opslag

søndag den 10. juli 2011

Demografi, kultur og sult

Der bliver diskuteret Europæisk og Sydamerikansk volleyball og begge trænere kommer på "hakket" engelske frem til nogen interessante betragtninger som jeg ofte selv har givet udtryk for.

Temaet er angivet i overskriften.

Jeg tror at ambition og valgmuligheder sammen med de demografiske og kulturelle forskelle er en stor faktor i netop volleyball. Det interessante for os i Danmark er jo netop hvordan vi får solgt drømmen, skabt karakteren og fundet tiden og kvaliteten til at vores råstof: SPILLERNE kan motiveres til at prioritere ret.

Dette er en opgave for os alle: Klubber, ledere, landshold, men også spillere. VIL du noget så SKAL du lægge de rette indsatser (og nok af dem) for at nå dine mål. Du skal vælge meget til; men ENDNU mere fra.

torsdag den 7. april 2011

Video, Video.... VIDEO!!!

Jeg blev af en motions coaching kollega forleden hørt om jeg ikke havde FIVB's Technical Video clips, da jeg tidligere har annonceret at jeg brugte dem. Dette ansporede mig til at rydde 100% op på computeren og efter 2 dages arbejde er alt nu ordnet.



De fleste clips var egentligt downloadet, men  jeg manglede lige fra 2009 og frem samt at organisere dem bedre til brug for inspiration og undervisning. Det er således ikke svært at downloade dem eller lure på dem. Det store arbejde ligger i at katelogisere så de er lettere tilgængelige og at der en rimelig sammenhæng i og med at FIVB benytter lidt andre termer for spilfacerne og deres delelementer end os coaches.

Jeg omdøbte filerne i begyndelsen, men eftter et par "mesterskaber" blev den opgave for uoverkommelig og iøvrigt også overflødig når man har katalogiseret korrekt.

Det har nu resulteret i at 33,6 GB video og 3350 clips fordelt på 2 køn, 6 år og 13 mesterskaber nu er organiseret (nogenlunde - i og med at FIVB ændrer lidt fra gang til gang) efter følgende model med top 6-8 nationalitet fra hvert mesterskab:

  • Sideout
    • Sideout Offense by POSITION
      • Diagonal / Opposite
      • Outside Hitter 1
      • Outside Hitter 2
      • Quick Attacker 1
      • Quick Attacker 2
    • Sideout Offense by ROTATION
      • P1
      • P2
      • P3
      • P4
      • P5
      • P6
      • (Best sideouts)
    • Sideout PASS organisation
      • Float Serve (Distance+Backline)
      • Jump Float
      • Jump Power/Spin/Controlled
      • Libero passing
      • (Overhand Passing)
    • Side Out Set
      • (Front setting)
      • (Back Setting)
      • (Bump/Underhand Setting)

  • Transition
    • Serve
      • Float Serve (Distance+Backline)
      • Jump Float
      • Jump Power/Spin/Controlled
    • Block
      • Block in action
      • P2
      • P3
      • P4
    • Defense (By Position / Distance to attacker)
      • Libero
      • Diagonal (/Setter)
      • Middle Blocker (/Setter)
      • Outside Hitter 1
      • Outside Hitter 2
    • Set
    • Counter Attack TEAM
      • Defense -> Attack
      • Covering -> Attack
      • Freeball -> Attack
      • Long Rally
    • Counter Attack by POSITION
      • Diagonal / Opposite
      • Middle Blockers / Quick Hitters (/Setters)
      • Outside Hitter 1
      • Outside Hitter 2

Enkelte gange er der også clips af "bedste spillere", blokkere, modtagere, liberos mm eller specielle momenter og taktikker som FIVB har valgt at trække frem.

Et par kommentarer som jeg ville have gjort anderleds var:

1) Holde samme struktur/terminologi i FIVB's struktur: Eks. bruges BÅDE "Diagonal" og "Opposite" og i blandt sættes flere positioner under samme handling i forsvar / modangreb. COMPLEX 1 bruges om Sideout mens COMPLEX 2 bruges om Transition og det synes jeg er mærkeligt. Desuden bruges både QUICK ATTACKER og MIDDLE BLOCKER lidt løst.

2) Opdeling på forsvar efter ZONE og TYPE; ikke efter spiller/position.

3) Forskellige udtryk for samme typer af serv eller modtagning (Jump Power, controlled, spin...)

Jeg har dog brugt FIVB's opdeling (næsten), da det ellers ville blive for roddet. Enkelte clips mangler fra FIVB's side for alle nationaliteter, men det betyder intet for der er rigeligt at kigge på.

FIVB's analyser af topholdene synes jeg dog er interessant og giver en god idé om filosofi for holdet samt sammensætning af mentale, tekniske og fysiske ressourcer, selvom visse konklusioner er lidt "tænkte"...

Jeg giver DVBF en kopi af ALT på mandag opdelt på to køn, 6 mesterskaber og derved 12 DVD'er (kun til afspilning over computeren), som jeg håber vil finde vej ned igennem systemet til ex. TC-trænere, klubber, spillere osv... Mine egne spillere i ÖVK har fået dette tidligere, men det er nu på tide at opgradere. Vores organisation og samarbejdsklubber vil også nyde godt af dette, hvis ellers trænerne selv har tid at kigge og videreformidle.

Over sommeren sender jeg nok også RIG kopier så de ikke behøver at sortere selv, selvom jeg ved at de bruger og er bekendte med clipsene. Det interessante er jo at der i 2009 var U-VM for U19/20 og der er jo faktisk en del clips som man pædagogisk kan sammenligne med. Måske også dette er noget for det danske 2012 projekt?

Vil DU have en kopi så kig forbi med en bærbar HD eller hør fra dig; så finder vi en løsning.

God fornøjelse!

torsdag den 5. august 2010

Trænersymposium i DK

Glem ikke at der fredag d. 27 - lørdag d. 28 august er trænersymposium i Holte. Vær med til at påvirke og diskutere eliteudvikling og lad dig inspirere af de mest erfarne herhjemme.

Så hvad vil du være: En del af problemet, løsningen eller det tavse flertal som ikke har tid til at gøre en forskel? Har du noget på hjerte og samtidigt åben for inputs? Så ses vi nok!

Læs mere her

mandag den 15. marts 2010

No limits... Part 1

Som opladning til Hyltes kamp så vi sammenklippet video af de andre kvartsfinaler med vigtige detaljer.

Som inspiration til at uddanne spillerne på kort og lang sigt og også se muligheder i dagens kamp så vi utraditionelt også et TED oplæg med Sir Ken Robinsson...

Jeg blev første gang præsenteret for hans forelæsning under et Team Copenhagen Talent-seminar i 2008 og den inspirationelle værdi (kan man sige det?) var så stor at den har været en stor del af min coaching filosofi siden...



1) Sæt ingen (=få) begrænsninger.
Eks.: Lad spillerne selv erfare hvad de kan og ikke kan og støt dem til at kunne mere. HELE tiden. Hjælp med at nedbryde begrænsende billeder i deres tanker og brug alle midler: Video, coaching, manipulation, humor, straf og belønning for at få dem til at brude deres egne grænser og grænser sat af alle. Eks.: Dejan kan får at vide at han nu skal skiftes ind som servee og at hans skal serve den serv han har det tryggest med. ELLER jeg kan bede om en svæveserv eller springserv efter hvad behovet er. MEN vi bliver sammen enige om hvad der er bedst nu. Enten finder han selv muligheden eller svagheden på banen, men der er meget lidt fokus på hvem han IKKE skal serve på eller hvordan han IKKE skal serve.

2) Lad hver spiller gøre hvad de er gode til.
Eks.: Skift ind i momenter spillerne er stærkes i kampe. Dette giver selvtillid som kan tages med til at udvikle andre aspekter af deres spil og deres glæde ved spillet. De opnår succes og vil have mere. Peter og Anton kan over en længere periode være de bedste spillere allround. Men i visse rotationer eller situationer er Dejan, Stephen og Lennie bedre. Dette skal udnyttes! HVER gang! Peter og Anton bliver motiverede af at bænken ånder dem i nakken i visse spilmomenter og bænken ser og oplever at de gør en forskel og der også er krav om dette.

3) Udvikl talent på talentets vilkår, men indenfor holdets rammer, værdier og regler.
Eks.: Anton og Andreas skal blokerer forskelligt med individuel forskellig teknik, men de skal begge kæmpe for at skaffe så gode chancer i vores transition.

4) Der kan findes undtagelser på holdets regler når det gavner den enkelte OG holdet samtidigt.
Eks.: Andreas have mere behov for fysisk hvile end Anton, men begge er talenter; på i hhv. starten af 20'erne og slutningen af 30'erne.

5) Vis tillid!
Eks.: Du har altid en spiller på bænken der VIL, TØR og KAN gøre en forskel hvis dine startere har problemer i præstationen. Vær ikke bange for at give folk chancen. Det motiverer også dem på banen til at spænden hjelmen og levere. Der har allerede tillid i form af deres status som startere og det er først ved tegn på formnedgang eller gentagne problemer at denne tillid skal gives til bænken.

Ovenstående 5 punkter er ikke nedskrevet noget sted eller en samlet del af sådan jeg arbejder, men de kan udledes inddirekte af de paradigmet i forelæsningen.

Forelæsningen handler i stor grad om de begrænsninger som samfund og skole udfra værdinormer om uddannelser sætter på børn og deres kreative talent og intelligens. I virkeligheden har det intet direkte med sport at gøre. Men både pointerne og måden at tænke på kan anvendes direkte; særligt til alle jer ungdoms og kids trænere derude...

Ken Robinsson: Schools Kill Creativity

(fra http://www.ted.com/)

mandag den 7. september 2009

Grønt græs og langfingret coaching

Som træner kommer jeg mere og mere ud for at kunne se fejl, mangler og potentielle forbedringer i spillere jeg kender, men som jeg ikke coacher dagligt, modsat spillere som jeg arbejder med hver dag..

Det er som om man til tider bliver blind for sine egne spillere og omvendt kan se ALT i de spillere man oplever sporadisk. Sådan så jeg det for eget vedkommende i weekendens træningskampe imod Habo og KSV og ikke mindst til KSV's elitestævne, hvor jeg så et par kampe og særligt nød opgøret Frederiksberg-Brøndby.

Frederiksberg spillede virkeligt godt blokadespil og stod også fornuftigt i forsvaret mens at Brøndby som kampen skred frem fandt bedre og bedre rytme i angrebet. På sidelinien fik jeg blod på tanden for at coache Rose og Astrid, da de jo ikke længere er på TD-linien på Falko (og jeg ej heller, da jeg sagde jobbet op for at kunne bruge energien og ressourcerne bedre i ÖVK).

Typisk refleks! Jeg kan ikke lade være med at have en mening om ting omkring mig og i denne forbindelse en meget positiv en fordi de havde rykket sig en stor del.

Jeg tror den eneste løsning er at forsøge at kigge på sine egne spillere i et kortere perspektiv og tydeliggøre coachingen og forsøge at tænke åbne muligheder istedet for de begrænsninger som man ofte danner sig i hovedet af de spillere man arbejder meget med.

Hos ÖVK kan man se resultatet af det iår: Jeg har ikke coachet Niklas Hugosson som hæver og aldrig coachet Kalle Sandberg før iår. Desuden har vi ikke arbejdet særligt med John som hæver i transitionen. Dette ændrede vi dramatisk på for lidt over en måned siden og de tre spillere står som de der har rykket sig mest siden starten.

Sideløbende har jeg selvfølgelig arbejdet med andre spillere, men hævning ville jeg have benhårdt kontrol på fra start og derfor har det fået 33% af min opmærksomhed.

Jeg har tidligere haft et motto som jeg forsøger at lære mine spillere: "Du kan fordi du IKKE har prøvet det før!"

Jeg kan måske med fordel tilføre et nyt:

"Du har ikke kunnet men det er fordi du måske har prøvet det samme for længe.."

Knudret, men ultimativt et snørklet modangreb som forsvar for at have været sneblind... Det lyder for dårligt til at blive et mantra og derfor er det vel mere meningen som er brugbar.

I den henseende synes jeg faktisk om at folk kommer til mine træninger og kommer med meninger og kommentarer. En del fra vores elitesektion og styrelse kigger jævnligt forbi og blander sig gerne med lidt langfingret coaching.

Jeg kan faktisk lide det for det fjerner lidt af de blinde vinkler og sneblindheden.

Med mit kommentator og klubudviklings gen er det vel en naturlig refleks at netop kommunikere hvad jeg bemærker i udviklingens tegn. Nogle bliver irriterede. Selv bliver jeg interesseret. Og det kommer ikke til at ændre sig; hverken min indblanden eller folks reaktion.

Jeg beklager navle filosofien, men jeg havde bare lyst til at dele denne tanke...

søndag den 24. maj 2009

En smule træt...

Jeg må indrømme at jeg efter lidt over en måned med over 4-5 timers instruktion af beach/volleyball føler mig en smule slidt. Det er ikke nyt for mig at jeg giver en del af min personlighed og energi når jeg træner andre og det kan mærkes på kroppen.

I Falköping tog jeg brug af en daglig middagslur, for bla. at få influenzaen ud af kroppen - og det gav da også bonus, men selvom helbredet er ved at være der bliver man stadigt træt mentalt.

Den store udfordring er jo at give kvalitet nok til alle de der krydser ens veje. Som lejesvend i et volleyballmæssigt uland skal der investeres EN DEL for at bryde igennem. Man skal sørge for at udfordre sider af sig selv for at blive bedre og samtidigt tjene til dagen og vejen. Jeg har været så heldig at jeg befinder mig steder hvor begge dele bliver rimeligt tilfredsstillet. Dog ikke uden en vis investering af arbejde og derved træthed. Udfordringen er IKKE at brænde ud og samtidigt arbejde nok til at blive RIGTIGT god.

Og jo bedre jeg bliver jo mere ser jeg mine svage sider.

Folk der påstår at de som 40 årige trænere ved ALT har enten vundet for meget for let eller er godt på vej ud af deres sidste job som ubevidst inkompente tilsat uvidende arrogance. Nu har jeg haft eksponering for personer som Mikael Trolle, Peter Borglund, Fred Sturm og nu også Johan Isacsson samt både RIG og TVN trænere og hver gang lærer jeg noget nyt eller får brudt et element ned. Det samme gør jeg når jeg taler med andre trænere på et samenligneligt niveau eller endda trænere som befinder sig på et "yngre stadie" end jeg selv. Over sommeren må vi også se om Ismo og jeg får tid til at nyde en øl og snakke lidt bold, som vi fik lovet hinanden efter sidste finale.

Træning er et håndværk - man kan ikke KUN læse sig til det men omvendt skal man sørge for at have en god mængde af den rette teori og eksponering for de rette mentorer og læremestre samt masser af praksis. Undervejs danner man sig sin egen overbevisning der undervejs skifter til forskellige og mere og mere forfinede filosofier. Jo mere jeg kommer ned i muldet jo mere får jeg både biomekanisk og paradigmemssigt at "less is more" - men på baggrund af at tingen skal koges ind på den rigtige måde.

Jeg har den seneste tid haft masser af det hele og nu skal nervebanerne finde hinanden i denne uge hvor jeg kan koncenterer mig om at være i "Danmark".

Imorgen er det nemligt atter en dag og en træning i ÔVK. Ugen har et par møder også og hvis alt går vel også flere timer i Røvparken til lidt aktiv restitution og krops-refleksion.

Ses på sand og på de 9x9. Nu skal Olafsen hvile!

tirsdag den 23. september 2008

Et par sæt i benene og en proces at blive klogere på

Vi har de seneste uger spillet to forskellige turneringer og med den samme stamme (pånær to forskellige hævere) har vi fået nogle sæt i benene (helt nøjagtigt 12+14) for særligt 6 spillere.

Copenhagen Open var et lidt svagere besat stævne men godt at komme igang på og særdeles vel planlagt. Bla. var der gratis frugt til alle spillere og dommere/sekretærer på alle kampe. Måske man kunne arrangere stævnet næste år sammen med Holte eller Gentofte og derved have tilgang til flere og større haller? En dameturnering i København og en Herre turnering i Gentofte/Holte eller alternativt at man benytter Valbyhallerne vil gøre stævnet til en rigtig holdmagnet og jeg hjælper gerne med Internationale kontakter...

For vores vedkommende fik vi afholdt try-out og fået nogle sæt i benene så vi ved hvor vi står og hvor vi skal på vej hen. Modtagningsmæssigt og forsvarsmæssigt stod vi bedre end forventet, mens at vi offensivt og servemæssigt har en del som hold og individuelt at arbejde på. Blokade taler vi ikke om... Det SKAL bare blive bedre!

Middelfart stævnet bød på opture og nedture. Det var kun Lycurgus og i perioder Middelfart som pressede os i serv og John Nilsson imponerede generelt defensivt og i spil opbygning, mens at Peter Lundgren overfor de lidt mindre blokader var utroligt stærk og over for større blokader stadigt effektiv. Vi fik speedet angrebet lidt op, men har stadigt lidt vej at gå. Som hold server vi rigtigt godt og flere af spillerne er igang med en rigtigt god udvikling og for tden bliver vi bedre og bedre. Mentalt skal vi lige anpasse holdet stærke ersonligheder til hinanden men vi er lysår foran på den front allerede nu end hvor vi endte sidste år på trods af interne krusninger på vandet.

Stævnet havde høj kvalitet men da vi tabet 3-1 til både Lycurgus og Middelfart og nemt slog Skovbakken 3-0 havnede vi en en lidt slatten placeringskamp imod Ålborg, som manglede et par spillere (Flemming + Diagonal) og også lidt individuelt niveau. Men de skal nok blive bedre når de finder sammen og kommer i form.

Jeg havde desværre indbrud i bilen natten til søndag og skriver dette indlæg mens jeg venter på at få sat en ny side rude i. Sjovt nok blev der ikke stjålet noget og det pudsige er også at jeg ALDRIG har haft indbrud i Nørrebro, mens at jeg har haft stjålet bilen i Ålborg, smadret rude i Brøndby og nu også i Middelfart på bare et par år. De kender mig efterhånden godt herude og min tese om at bonderøve og lokal-gurkere langt overgår i hårdt pumpet KBH-kriminalitet i mangel på både stil og frisure er efterhånden ved at være bevist.

På torsdag spiller vi en træningskamp imod Holte og de næste to uger er vi til stævne i hhv. Hylte og Vingåker og har spillet endnu en træningskamp imod Lugi, så når Cup-runden går igang i midten af Oktober i Hylte har vi omkring 50-60 sæt i holdet. Læg dertil Cup-kampe samt en træningskamp imod Hylte og så starter vi serien med en del samspil og erfaring.

Vi har derved prioriteret at give en masse erfaring på både højt og lavere niveau til vores nyes spillere og arbejder benhårdt med også at få tid til at træne. Fysisk arbejdes der også igennem og Perra gør et godt arbejde, som dog skal anpasses vores behov for også at blive bedre med bolden og udvikle spillerne.

Men mit bud er at når serien går igang er vi længere som hold end vi var sidste år, selvom der stadigvæk er masser at lave og optimere under sæsonen. Vi har prioriteret samspil og fysik før end teknik og topniveau og det bliver vores udgangspunkt at gå mere i dybden med de svære detaljer og den langsigtede træning fra næste uge. Når vores trup er så lille som den er og vi også har haft Niklas syg/skadet har vi faktisk tid til mange flere detaljer for hver spiller og det kan paredoksalt virke som en force koblet til de mange træningskampe.

Hvis vi dog får alvorlige skader får de bærende spillere kan vi dog få problemer; eller vi må finde LØSNINGER, som var en af punkterne på gårsdagens mental-trænings møde. Dette møde var iøvrigt startskuddet til årets kultur og elite skole for spillerne og fundamentet til vores succes samt filosofi for hvordan vi skal nå vores mål på lang og kort sigt. For spillerne blev det måske lidt langhåret, men når mere har bundfældet sig og integreret sig i deres bevidsthed og selvforståelse kan det speede holdet og den individuelle udvikling ÅR frem. Vi stoppede da også efter 2 timer for at gøre plads til lidt mere i weekenden samt give tid til at implementere mange af de fine ord i den måde vi træner og arbejder samen på og uden for de 81 m2.

På damesiden har jeg da også set noget bold de sidste par uger. Det har ikke imponeret mig i forhold til i hvor høj grad det er talt op i debaten, men da jeg ved hvor følsomt emnet er, samt at vi er i forsæsonen, vil jeg lade det ligge med denne korte kommentar. Jeg tror dog at niveauet vil stige markant her til denne weekend seriestart og jeg håber at kunne se at par af de gode hold i aktion i efteråret.

lørdag den 12. januar 2008

Tanker om træning & still going strong!

Når man er engageret som fuldtidstræner, TC-træner, TD-træner, kommentator, rådgiver og bestyrelsesmedlem er det meget sjældent at man får lov til selv at nyde lidt af sporten. I forgårs måtte jeg sige nej til beachtræning med Peter Tand, Sjuske og de andre og jeg har også måtte takke nej til beachtræning imorgen med hjemvendte Dennis Petersen, da vi har et VIGTIGT opgør imod Säter i ÖVK

Døgnet har kun 24 timer og der kommer mere og mere af den slags volleyball hvor jeg ikke selv er på banen. Derfor var det en KÆMPE fornøjelse at være med til min 1. træning i over 4 måneder med mit gamle hold KSV igår. Det er også gået 2 måneder siden jeg deltog til en træning selv i ÖVK, så det var med bekymrede miner at jeg gik i gang med opvarmningen..

Det skulle dog vise sig at være uden grund, da jeg spillede 100% op til hvad jeg leverede i topform i sidste sæson. Jeg har sjældent været SÅ glad for en træning og nydt spillet og samarbejdet i den grad. Måske er man ogs mere sulten, når man ikke træner fast til hverdag, men det er i sagens natur ligegyldigt. Faktum er at jeg nød hver boldberøring, sam og modspillet og konkurrencen, og at det ikke var MIG der satte dagsordenen som coach.

Det er bare dejligt at man stadigt kan begejstres af noget så simpelt som en leg med en bold på højt niveu og samtidigt dejligt at kunne være blandt de bedste på det niveau jeg forlod, når jeg ikke har lavet andet end "intellektuel volleytræning"" og ellers træne en del styrketræning. Når man så tænker på at jeg arbejder 100% med sporten med en del forskellige indgangsvinkler bringer det et bredt smil frem.

Udover smilet var det også lidt at filosofere over:

Faktisk var jeg i blokade og modtagning blevet bedre, hvilket jo er sjovt at tænke på, da dette har været et stort fokus i vores arbejde i ÖVK. At det er nemmere at læse og blokere et 2. div hold er en hypotese, men den må jo afvises af at det var det niveau jeg forlod. Jeg er derved blevet bedre ved KUN at se og tænke over elementer af volelyball som vi optimerer på i vores træninger i ÖVK.

Ovenstående er med til at underbygge et amerikansk studie i randomiseret- (tilfældig/spilnær) blok (gentagelser af teknik i statiske miljøer/øvelser) og visualiserings træning (mental og taktisk træning samt reflektion over bevægelser) for nybegyndere i basketball.

Her fandt man at de dårligste til at score straffekast var en gruppe der KUN trænede dette, mens at de næstbedste var dem der kun tænkte på det, visualiserede en del og foretog mental træning, hvilket man jo gør en del som træner...

De bedste var dem der ALDRIG kastede straffekast, men derimod spillede en del og trænede skud fra forskellige afstande. Alle tre grupper "trænede" samme tid hver dag.

Min filosofi som træner er en stor del af mental medejerskab for mine spilleres udvikling (=visualisering) og udvikling af tekniske færdigheder i et spilnært miljø (=randomiseret træning) overfor gentagelser (=bloktræning) i meget statiske øvelser. Undtagelsen er omkring elementer i serv/modtagning, hvor det ikke er altid at vi tager et angreb på, men altid har 2. berøring fra enten vores centere/hævere. Men om det er nok for dem at træne hver 4. måned tror jeg vil være svært at finde undersøgelser der underbygger...

søndag den 26. august 2007

FIVB Video Clips

FIVB har de seneste år lagt video clips op fra de større turneringer. Indtil videre er det blevet til ca 600 stk. fra VM 2006 (Damer + Herrer ialt ca. 5,8 GB) samt ca 150 fra World League 2005 (1,5 GB) og ca. 230 fra World Grand Prix 2005 (1,9 GB). Ialt findes over 9 GB fordelt på ca 1030 clips virkeligt interessant materiale og der kommer nok mere til de næste år.

Video'erne er organiseret efter sideout (modtagning, hævning, angreb) samt elementer som blok, forsvar og modangreb fra de bedste nationer. Det er derved muligt feks. at følge den Brasilianske Pipe fra flere clips i træk, eller eks. vurdere hvordan de Japanske damer kører sideout fra H5. Dette gør derved at videoerne kan bruges til undervisning i teknik eller taktisk analyse.

Det har taget betydeligt tid (vel en 4 dages tid totalt at downloade og kategorisere) med det formål at give mit hold en video-bank som de kan relatere deres egen tekniske og taktiske udvikling imod. Samtidigt benytter jeg mig deraf når jeg afholder undervisning. Disse clips er rigtig god inspiraiotn trænere som beskæftiger sig med udvikling af volleyball spillere på højt niveau og som ikke benytter sig af anden høj kvalitet video (som feks. Eurosport ;-) ). Selv overfor dette er videoerne gode, da de samler ens elementer og gentager disse indenfor sammenlignelige kategorier.

Bemærk dog at flere spillere andvender forskellig teknik alt efter hvilken kultur og kropslig bagrgund de har. Dette er dog med til at udfordre ens samlede forståelse af spillet og elementerne, og kan måske hjælpe til at udvikle hold og spillere efter den filosofi som passer til udgangsmaterialet.

Jeg er mere end villig til at kopiere DVD'ere til trænere/spillere. Pris pr DVD: 50 kr (til at dække tidsforbrug og DVD; evt. + porto). Materialet kan fordeles pladsmæssigt på 3 standard DVD'ere:

DVD1: WGP + WL 2005 (3,4 GB på ca. 380 clips)
DVD2: VM 2006 Herrer (2,9 GB på ca. 320 clips)
DVD3: VM 2006 Damer (3,1 GB på ca. 330 clips)

Alternativt kan man selv se eller downloade videoerne samt diverse analyser inde på: http://www.fivb.org/en/technical/worldchampionships/men/2006/
http://www.fivb.org/en/technical/worldchampionships/women/2006/
http://www.fivb.org/en/technical/worldleague/2005/
http://www.fivb.org/en/technical/worldgrandprix/2005/

MVH
Martin