fredag den 13. august 2010

BIP i Spanien og ÖVK i Sverige

Så er jeg igen iår med på Bring It Promotions (BIP) tour: "Mens Firesale 2010". En 44 håbefulde spillere er kommet til Madrid for at lade sig inspirere af os coaches og måske via agenternes kontakter få en kontrakt.

Jeg glæder mig til at se niveauet og måske hjælpe drømmende i ret retning. Jeg har allerede set er par velkendte ansigter; nogle et år klogere og andre et år mere fokuserede.

Hvem ved? Måske ender der som sidste år et par ansigter i Danmark eller Sverige?

Hjemme i ÖVK tager Jonas Svantesson sig af holdet træning de 3 træninger jeg er væk.

Vi startede i sidste uge i Juli med fysisk træning og trappeløb og har været igang med primært fysisk, men også teknisk boldtræning for modtagning/hævning siden. Det ser godt ud. Vi er længere fremme end vi plejer (og for den sags skyld også sammenlignet med andre hold efter hvad jeg ellers kan læse på svenske/danske hjemmesider).

Joe Klein kom for halvanden uge siden og Alex ankommer i slutningen af august. Resten af holdet har været samlet rimeligt og der er kun et par brikker tilbage af det samlede billede i dette års puslespil.

fredag den 6. august 2010

FIVB Live TV til WGP

FIVB har via Laola sat en service op for denne sommers WGP. Læs mere her
Der vises MANGE kampe fra 6-29 august for alle damevolley fans.
Omvendt ser det unægteligt ud som om at Eurosport og FIVB vist IKKE har de store samarbejdsplaner for tiden...

torsdag den 5. august 2010

Trænersymposium i DK

Glem ikke at der fredag d. 27 - lørdag d. 28 august er trænersymposium i Holte. Vær med til at påvirke og diskutere eliteudvikling og lad dig inspirere af de mest erfarne herhjemme.

Så hvad vil du være: En del af problemet, løsningen eller det tavse flertal som ikke har tid til at gøre en forskel? Har du noget på hjerte og samtidigt åben for inputs? Så ses vi nok!

Læs mere her

fredag den 30. juli 2010

Beach SM. Opbakning fra kommune og medier.

Før SM i Malmø...



Under Semifinalerne til DM i Kerteminde...


Kaszas brødre hædres for U20 EM sølv...

mandag den 15. marts 2010

No limits... Part 2

Jeg beklager den dårlige kvalitet, men nyd alligevel billederne og speaker Bengt Olsson samt publikum der hygger sig gevaldigt...

No limits... Part 1

Som opladning til Hyltes kamp så vi sammenklippet video af de andre kvartsfinaler med vigtige detaljer.

Som inspiration til at uddanne spillerne på kort og lang sigt og også se muligheder i dagens kamp så vi utraditionelt også et TED oplæg med Sir Ken Robinsson...

Jeg blev første gang præsenteret for hans forelæsning under et Team Copenhagen Talent-seminar i 2008 og den inspirationelle værdi (kan man sige det?) var så stor at den har været en stor del af min coaching filosofi siden...



1) Sæt ingen (=få) begrænsninger.
Eks.: Lad spillerne selv erfare hvad de kan og ikke kan og støt dem til at kunne mere. HELE tiden. Hjælp med at nedbryde begrænsende billeder i deres tanker og brug alle midler: Video, coaching, manipulation, humor, straf og belønning for at få dem til at brude deres egne grænser og grænser sat af alle. Eks.: Dejan kan får at vide at han nu skal skiftes ind som servee og at hans skal serve den serv han har det tryggest med. ELLER jeg kan bede om en svæveserv eller springserv efter hvad behovet er. MEN vi bliver sammen enige om hvad der er bedst nu. Enten finder han selv muligheden eller svagheden på banen, men der er meget lidt fokus på hvem han IKKE skal serve på eller hvordan han IKKE skal serve.

2) Lad hver spiller gøre hvad de er gode til.
Eks.: Skift ind i momenter spillerne er stærkes i kampe. Dette giver selvtillid som kan tages med til at udvikle andre aspekter af deres spil og deres glæde ved spillet. De opnår succes og vil have mere. Peter og Anton kan over en længere periode være de bedste spillere allround. Men i visse rotationer eller situationer er Dejan, Stephen og Lennie bedre. Dette skal udnyttes! HVER gang! Peter og Anton bliver motiverede af at bænken ånder dem i nakken i visse spilmomenter og bænken ser og oplever at de gør en forskel og der også er krav om dette.

3) Udvikl talent på talentets vilkår, men indenfor holdets rammer, værdier og regler.
Eks.: Anton og Andreas skal blokerer forskelligt med individuel forskellig teknik, men de skal begge kæmpe for at skaffe så gode chancer i vores transition.

4) Der kan findes undtagelser på holdets regler når det gavner den enkelte OG holdet samtidigt.
Eks.: Andreas have mere behov for fysisk hvile end Anton, men begge er talenter; på i hhv. starten af 20'erne og slutningen af 30'erne.

5) Vis tillid!
Eks.: Du har altid en spiller på bænken der VIL, TØR og KAN gøre en forskel hvis dine startere har problemer i præstationen. Vær ikke bange for at give folk chancen. Det motiverer også dem på banen til at spænden hjelmen og levere. Der har allerede tillid i form af deres status som startere og det er først ved tegn på formnedgang eller gentagne problemer at denne tillid skal gives til bænken.

Ovenstående 5 punkter er ikke nedskrevet noget sted eller en samlet del af sådan jeg arbejder, men de kan udledes inddirekte af de paradigmet i forelæsningen.

Forelæsningen handler i stor grad om de begrænsninger som samfund og skole udfra værdinormer om uddannelser sætter på børn og deres kreative talent og intelligens. I virkeligheden har det intet direkte med sport at gøre. Men både pointerne og måden at tænke på kan anvendes direkte; særligt til alle jer ungdoms og kids trænere derude...

Ken Robinsson: Schools Kill Creativity

(fra http://www.ted.com/)

fredag den 5. februar 2010

Fej for egen forum...

Jeg følger jævnligt med i hvad der rører sig på klubbernes hjemmesider; dels af interesse for hvad der er på dagsordenen, men også ren inspiration udfra tanken: "Hvad er idéen bag netop denne kommunikation?". Kan man kalde det kommunikativ reflektion?

For tiden følger jeg med stor "fornøjelse" den megen "skit-snak" på flere klubbers forum (FVBK, Habo, Team Valla og iblandt også SVK's). Jeg finder det pudsigt at der der skrives SÅ meget om andre klubber, andres ansvar og andres opgaver (Sågar også andres opgaver internt i klubberne) og særdeles det meget lidet positive fokus der ofte er. For tiden ligger der eks. 3 diskussioner om Hylte på FVBK's hjemmeside. Der er i sig selv ret komisk.

Jeg forstår det ikke? Hvorfor går man ikke til andre medier hvis man har en SÅ stor trang for at sladre? Sillyvolley er vel det helt rette medie alene pga. navnet?

Flere webmasters har forsøgt sig med en opfordring om at holde en ren tone og holde indlæg om netop det emne som hjemmesiderne handler om; nemligt klubberne. Men disse sporadiske forsøg har mindre effekt. Resultatet er at klubbernes forum oftest er fyldt med brok, sladder og har et negativt fokus der ofte står i kontrast til det meget positive der skrives fra officiel side; hvilket til eks. Habo og Falkenberg gør rigtigt godt: Ofte opdaterede og med et ærligt fokus på sig selv - så ærligt som DET kan gøres og med respekt for modstanderen og med enthusiasme omkring indholdet. SVK og Vingåker gør det egentligt også ret godt omend de kan være lidt sløve til at få indhold op i perioder. Tierp er rimeligt opdaterede hvor pressens mening danner en base for referaternes karakter og har sammen med Vingåker en gæstebog hvor der faktisk er fokus på lokale forhold.

Jeg siger ikke det er klubberne selv der misbruger visse af deres fora. Jeg synes måske bare det er lidt synd at de tillader det.

Da jeg ankom til ÖVK mente jeg vores hjemmeside savnede noget lignende. Jeg er nu ret overbevist om at vi har det meget bedre uden. Det svenske miljø og den svenske kultur for fora virker ikke foreneligt med en sådan funktionialitet, hvis man altså skal have noget positivt ud af den.

Der er masser vi skal have opgraderet i fremtiden på vores hjemmeside. Men denne funktion er ikke en af dem. Tænk alle de volleyfolk der kunne bedrive ærligt udvikling og virksomhed i volleymiljøet istedet for at sladre og bekymre sig om hvad der blev sladret om dem?

Det er ikke så meget tiden der bruges på det. Det er det fokus og de tanker de afføder i miljøet for de der ikke KAN eller VIL SE eller GØRE en positiv forskel.

Man kan med rette anklage undertegnede for at bringe det på banen og spørge sig selv: "Hvorfor holder HAN ikke bare kæft og bruger tiden mere i hallen eller i video-rummet?".

Det emne er jeg dog ikke den rette at sladre om.

Det der ligger under overfladen kan kun ændres lokalt via handling. Den online overflade kan dog påvirkes og poleres via snak. Så det gør jeg så.

Lidt online mental hygiejne for alles bedste ville da være rart?