fredag den 20. august 2010

En plads fra DM...

... hvem havde troet det?

Fakta er at Christoffersen / Olafsen er hold nr. 10 iår før DM. Det havde jeg ikke regnet med da jeg startede med at spille 2. div til 1. turnering i Århus og skiftede lidt rundt med diverse makkere. Der er bedre spillere, hold og seedninger end os, men fordi vi har spillet ALT har vi skrabet nok sammen til at være rigtigt tæt på.

Det er surt at være så tæt på, men omvendt havde jeg nok været ret tilfreds med det tilbage i slutningen af Juni. Jeg føler selv at jeg har overpræsteret for paradoksalt har jeg endnu ikke vundet en eneste 1. kamp om lørdagen.

Det vil jeg gerne lave om på imorgen.

Men omvendt har jeg været bedst med ryggen imod muren i dobbelt elimination. Og der er vel også nogen derude der gerne vil have hævneren ned med nakken imorgen?

Ses på sand!

fredag den 13. august 2010

BIP i Spanien og ÖVK i Sverige

Så er jeg igen iår med på Bring It Promotions (BIP) tour: "Mens Firesale 2010". En 44 håbefulde spillere er kommet til Madrid for at lade sig inspirere af os coaches og måske via agenternes kontakter få en kontrakt.

Jeg glæder mig til at se niveauet og måske hjælpe drømmende i ret retning. Jeg har allerede set er par velkendte ansigter; nogle et år klogere og andre et år mere fokuserede.

Hvem ved? Måske ender der som sidste år et par ansigter i Danmark eller Sverige?

Hjemme i ÖVK tager Jonas Svantesson sig af holdet træning de 3 træninger jeg er væk.

Vi startede i sidste uge i Juli med fysisk træning og trappeløb og har været igang med primært fysisk, men også teknisk boldtræning for modtagning/hævning siden. Det ser godt ud. Vi er længere fremme end vi plejer (og for den sags skyld også sammenlignet med andre hold efter hvad jeg ellers kan læse på svenske/danske hjemmesider).

Joe Klein kom for halvanden uge siden og Alex ankommer i slutningen af august. Resten af holdet har været samlet rimeligt og der er kun et par brikker tilbage af det samlede billede i dette års puslespil.

fredag den 6. august 2010

FIVB Live TV til WGP

FIVB har via Laola sat en service op for denne sommers WGP. Læs mere her
Der vises MANGE kampe fra 6-29 august for alle damevolley fans.
Omvendt ser det unægteligt ud som om at Eurosport og FIVB vist IKKE har de store samarbejdsplaner for tiden...

torsdag den 5. august 2010

Trænersymposium i DK

Glem ikke at der fredag d. 27 - lørdag d. 28 august er trænersymposium i Holte. Vær med til at påvirke og diskutere eliteudvikling og lad dig inspirere af de mest erfarne herhjemme.

Så hvad vil du være: En del af problemet, løsningen eller det tavse flertal som ikke har tid til at gøre en forskel? Har du noget på hjerte og samtidigt åben for inputs? Så ses vi nok!

Læs mere her

fredag den 30. juli 2010

Beach SM. Opbakning fra kommune og medier.

Før SM i Malmø...



Under Semifinalerne til DM i Kerteminde...


Kaszas brødre hædres for U20 EM sølv...

mandag den 15. marts 2010

No limits... Part 2

Jeg beklager den dårlige kvalitet, men nyd alligevel billederne og speaker Bengt Olsson samt publikum der hygger sig gevaldigt...

No limits... Part 1

Som opladning til Hyltes kamp så vi sammenklippet video af de andre kvartsfinaler med vigtige detaljer.

Som inspiration til at uddanne spillerne på kort og lang sigt og også se muligheder i dagens kamp så vi utraditionelt også et TED oplæg med Sir Ken Robinsson...

Jeg blev første gang præsenteret for hans forelæsning under et Team Copenhagen Talent-seminar i 2008 og den inspirationelle værdi (kan man sige det?) var så stor at den har været en stor del af min coaching filosofi siden...



1) Sæt ingen (=få) begrænsninger.
Eks.: Lad spillerne selv erfare hvad de kan og ikke kan og støt dem til at kunne mere. HELE tiden. Hjælp med at nedbryde begrænsende billeder i deres tanker og brug alle midler: Video, coaching, manipulation, humor, straf og belønning for at få dem til at brude deres egne grænser og grænser sat af alle. Eks.: Dejan kan får at vide at han nu skal skiftes ind som servee og at hans skal serve den serv han har det tryggest med. ELLER jeg kan bede om en svæveserv eller springserv efter hvad behovet er. MEN vi bliver sammen enige om hvad der er bedst nu. Enten finder han selv muligheden eller svagheden på banen, men der er meget lidt fokus på hvem han IKKE skal serve på eller hvordan han IKKE skal serve.

2) Lad hver spiller gøre hvad de er gode til.
Eks.: Skift ind i momenter spillerne er stærkes i kampe. Dette giver selvtillid som kan tages med til at udvikle andre aspekter af deres spil og deres glæde ved spillet. De opnår succes og vil have mere. Peter og Anton kan over en længere periode være de bedste spillere allround. Men i visse rotationer eller situationer er Dejan, Stephen og Lennie bedre. Dette skal udnyttes! HVER gang! Peter og Anton bliver motiverede af at bænken ånder dem i nakken i visse spilmomenter og bænken ser og oplever at de gør en forskel og der også er krav om dette.

3) Udvikl talent på talentets vilkår, men indenfor holdets rammer, værdier og regler.
Eks.: Anton og Andreas skal blokerer forskelligt med individuel forskellig teknik, men de skal begge kæmpe for at skaffe så gode chancer i vores transition.

4) Der kan findes undtagelser på holdets regler når det gavner den enkelte OG holdet samtidigt.
Eks.: Andreas have mere behov for fysisk hvile end Anton, men begge er talenter; på i hhv. starten af 20'erne og slutningen af 30'erne.

5) Vis tillid!
Eks.: Du har altid en spiller på bænken der VIL, TØR og KAN gøre en forskel hvis dine startere har problemer i præstationen. Vær ikke bange for at give folk chancen. Det motiverer også dem på banen til at spænden hjelmen og levere. Der har allerede tillid i form af deres status som startere og det er først ved tegn på formnedgang eller gentagne problemer at denne tillid skal gives til bænken.

Ovenstående 5 punkter er ikke nedskrevet noget sted eller en samlet del af sådan jeg arbejder, men de kan udledes inddirekte af de paradigmet i forelæsningen.

Forelæsningen handler i stor grad om de begrænsninger som samfund og skole udfra værdinormer om uddannelser sætter på børn og deres kreative talent og intelligens. I virkeligheden har det intet direkte med sport at gøre. Men både pointerne og måden at tænke på kan anvendes direkte; særligt til alle jer ungdoms og kids trænere derude...

Ken Robinsson: Schools Kill Creativity

(fra http://www.ted.com/)