I onsdags fejrede vi vores bare 2. sejr på udebane imod Habo baseret på simple ting. 3 dage efter svigter korttids hukommelsen og vi indkasserer et 1-3 nederlag på hjemmebane til et stabilt Vingåker.
Vi formår ikke at spille side-out i 1. sæt og bliver udraderet 25-13; se kamp-detaljer. Atter er vores modtagning sløv til at rette til og serverne formår ikke at følge aftalerne resulterende i ALT for mange fejl.
De næste sæt er jævne og vi spiller med et højere topniveau men lavere bundniveu end Vingåker. Niklas og Ola gør et hæderligt job i modtagningen, men det skal de også gøre når presset ikke er større. Undervejs bytter vi Micah og Bartosz og det giver mere rytme samt tro på at brede spillet.
2. sæt tabes meget tæt 27-29 og i 10 min pausen gør vi os klar til at levere varen, hvilket vi også gør. Vi spiller simpelt og effektivt og på trods af at vores forsvar særligt på pos 1 er dårligt placeret kan vi vinde sikkert på bla. at vores blokade begynder at virke som den hidtil har gjort.
4. sæt bliver tæt men mod slutningen forærer vi 5 angreb i sideout og taber stort.
Vi har nu truffet konsekvensen og tager en spiller på try-out fra imorgen. Kris Krashauer, der her spillet med Paul George i UCLA kommer på prøvetræning, da vi er heldige at han har befundet sig i Europa og er på jegt efter en klub.
Efter nederlaget fejrede vi vores 25 år jubileum og det var sjovt at blive overrasket af Thomas Haugaard, der har dannet par med Frida Malmström, som altså er tidligere ÖVK'r og derfor var med til jubileumsfesten. Dette sikrede en rimelig dansk indsats på dansegulvet, da det endeligt blev åbnet efter en del taler...
De næste 14 dage bliver meget hårde mentalt for holdet, som jeg tror ikke har samme selvtillid til projektet som jeg har eller kan se den udvikling som vi gennemgår fører noget med sig. Men det er jo altid godt med en udfordring!
Dog er det klart at 2 ting skal ændre sig startende fra mandag: Fokus på en EGET spil og bortskaffelse af ALLE forstyrrende faktorer (mentale som fysiske) der ikke er givende for udviklingen af vores præstations nivau. To ting som med vores unge og meget umodne trup kræver en stor indsats af undertegnede og vores rutinerede svenske spillere.
Læs om kampen her; inkl. et interview med en af dagens bærende kræfter Ola. Desuden kan læses om tankerne vedr. vores amerikanske try-out spiller Kris Kraushaar.
Læs også om klubbens udfordringer igennem 25 år ved et interview med Bengt Olsson og om "25-års holdet" samt milepæle i klubbens historie. Kort og godt kan man læse en del i dagens avis.
Idag er også et interview i Svensk P3 med undertegnede, som jeg linker til når det lægges online.
søndag den 9. december 2007
torsdag den 6. december 2007
Wounded Wictory against Habo Wolley
Efter en tørke på 4 kampe og pause som følge af landsholdenes OL-kval kampe lykkedes det endeligt at hive en sejr hjem. Vi startede sæsonen op ad bakke, siden blev det svært og hvor vi er nu er det hårdt. Så meget bedre føles sejren, når den opnås på den baggrund den gjorde.
Her dog et ærligt indblik i vores udfordringer:
- Ola har været syg og i svingende form og da han endeligt kom over sæsonstartens vanskeligheder fik han alvorlige problemer med fødderne.
- Marcin startede rigtigt godt i opstarten men har siden 1½ kamp OK imod Lugi og Säter først været skulderskadet og siden knæskadet og det er ikke sikkert at det bliver løst foreløbigt.
- Mats brækkede fingeren på jobbet for en måned siden og er først nu tilbage i acceptabel form.
- Dejan Tujkic fik problemer med lænden efter et uheldigt fald i en forsvarsøvelse og arbejder sig tilbage og har været sparet til træning i 3 ugers tid
- Bartosz vred alvorligt om i sæsonstarten og har efter dette haft svært ved at finde det flotte fysiske spil som hans kontrakt blev baseret på ved try-out i august.
- Per-Erik Dahlqvist brækkede næsen og fik en mild hjernerystelse i forrige uge på et linieslag bagom antennen fra "Dangerous Dejan" og har haft en uges pause.
- Anton Cronholm, som gjorde en mandfolke indsats imod Falkenberg vred om på knæet for 1½ uge siden og er ikke tilbage før midt i januar.
- Brian forstuvede sin tå og brød op i en gammel surferskade i mandags og træner med en improviseret bandage bestående af tape og en køkkensvamp under hans ankelstøtte som han spiller med da han vred om i USA efter at have skrevet kontrakt for os.
Vi har desværre samtidigt måtte sande at klubben for første gang i 10 år har problemer med at skaffe jobs til, i dette tilfælde vores 2 polske spillere, på trods af en massiv indsats i lokalområdet samt en 20 km's periferi blandt vores normalt virkeligt gode kontakter. Dette har forståeligt smittet af på deres overskud og motivation på trods af at klubben har levet op til deres kontraktslige forpligtigelser.
Det er dermed kort at konkludere at Svensk Volleyball IKKE har set det bedste af os endnu og værd at notere sig at Emil, Niklas og Micah er de eneste som er gået fri fra skader udover hvad man kan forvente af ømhed i knæ og skulder.
Vi har analyseret vores træning og ageren og kan ikke notere os andet end: Tjah...
Samtidigt har vi hver gang det oplyste forbund eller andre har skrevet om os kunne notere en sygelig jantelov omkring vores 4 professionelle, den danske træner og ikke mindst de "negative" resultater.
Det er dermed så meget større en fornøjelse at kunne notere sig en sejr over rækkens nr. 2 baseret på intet andet end hjerte og hjerne. Holdet har stået klippefast sammen i denne modgang og har levet op til målsætningen om at være det bedste "hold" i den svenske elitedivision. Jeg skal ikke sige at andre har et dårligt sammenhold eller på nogen måde ikke er gode hold. Jeg kan bare notere mig at drengenes sammenhold og vilje til at yde og forbedre sig er en inspiration, særligt når det er hårdt at tabe, få skideballer af trænerne og se ens kammerater få den ene tåbelige skade efter den anden.
Igår skruer vi på ALLE knapper for at få den mindste fordel i hver eneste opstilling. Vi har gennemanalyseret Habo og fulgt deres udvikling i 5 kampe og ved præcist hvor de er stærke og vi er svage og udnytter det til mindste detalje. Vores blokade er som altid yderst effektiv og vi får fra start af lukket ned fra Habos angrebs es Adnan Herco samt Patrick Rumin.
Godt nok er Habo foran 14-8, men som altid kan vi sætte Mats på banen og gøre en forskel i serven, hvilket den efterfølgende stilling på 16-14 til os vidner om. Inspireret af dette server vi resten af kampen klogt og vinder de to første sæt 25-20, 25-23.
I 10 min pausen efter 2. sæt er vi enige om at fortsætte taktikken og se om Habo justerer noget. Det bliver et tæt 3. sæt, der desværre går til Habo, men de spiller godt og særligt deres højrekant Adnan Herco justerer sine angreb til stor frustration for vore blokade som bliver misbrugt i elegante timings justerede angreb og konstant ændrede vinkler. I serven er Patrick Rumin også dygtig til at fastholde et hårdt pres i springserven uden at lave fejl, men det ændrer ikke på at det er deres Bosniske angrebsmaskine der holder dem inde i kampen.
4. sæt bliver et tæt opgør, men vi bevarer en føring på 3 point skabt i midten af sættet og Ola lukker Habos håb ved en fintet blokade på Adnan, som i næste bold også slår i antennen, muligvis forstyrret af at vi med vilje skifte Ola og Bartosa i frontlinien for at give ham endnu mere at tænke over.
Live scoren er på nuværende tidpsunkt ikke korrekt, da Brian naturligvis spillede alle sæt samt at Per-Erik kom ind i 3 og 4. sæt og Mats i alle sættene. Desuden mangler rigtigt mange af vores angrebs og blok-point, og begge hold spillede langt fra med den fejlprocent der er opgivet. Når SVBF får indsendt papirudgaven af kampen er jeg også sikker på at dette bliver rettet.
Der er samlet grund til at kigge på hele holdet og uddele roser, hvilet Micah også gjorde da han blev kåret til kampen spiller: "This is not for me but to ALL you guys!". Patrick Rumin får æren for modstanderholdet, selvom Adnan Herco er manden der vinder de vigtige point. Jeg kan dog ikke andet end at være stolt:
- Når en spiller med en brækket finger kan vende 8-14 til 16-14 på ekstremt svæv i serven og inspirerende vilje i forsvaret
- Når vi sætter en rygskadet 17 årig dreng in for at presse en landsholdsspiller i serven og det lykkedes at tage to pint og tvinge en time-out.
- Når min assistent træner med en brækket næse går ned og server og piller to linie angreb i forsvaret.
- Når at et helt hold kan skifte taktik og i 2 rotationer spille med 3 forskellige på backspike fra højrekant og stå 3 forskellige steder i forsvaret alt efter hvor vi er sårbare og Habo er stærke.
I en så tæt kamp er det de startende spillere de gør arbejdet, men hele bænken der tvinger de ekstra point ud af kampen og på denne dag er 2 point fra eller til forskellen mellem sejr og nederlag.
Dommerne gør en god indsats, selvom vi meget gerne ville have haft liniedommere... Vi får natuligvis de henstillinger vi skal for at brokke os. Efter kampen fik vi en snak om det tekniske niveau, men jeg kan notere mig at det er lavere i Sverige end i Danmark, men som jeg også kunne blive enige med Sefik Latific og Hans Almkvist, der begge er erfarne og dygtige internationale dommere, er sandheden nok et sted midt i mellem.
Vi er langt fra i topform, men igår pressede vi alt hvad vi havde i os af mental, fysisk, teknisk og taktiske muligheder og gør det at vi vandt til en mindre detalje. (En anden mindre detalje er hvorfor at volley staves med "W" i Habo, men der er stadigt en del jeg langsomt bliver klogere på i Svensk Volleyball)
På Habos hjemmeside kan man læse om kampen i et godt referat. Det samme kan man på vores samt i Helsingborgs Dagsblad og naturligvis også i Jönkjöping Nytt.
Her dog et ærligt indblik i vores udfordringer:
- Ola har været syg og i svingende form og da han endeligt kom over sæsonstartens vanskeligheder fik han alvorlige problemer med fødderne.
- Marcin startede rigtigt godt i opstarten men har siden 1½ kamp OK imod Lugi og Säter først været skulderskadet og siden knæskadet og det er ikke sikkert at det bliver løst foreløbigt.
- Mats brækkede fingeren på jobbet for en måned siden og er først nu tilbage i acceptabel form.
- Dejan Tujkic fik problemer med lænden efter et uheldigt fald i en forsvarsøvelse og arbejder sig tilbage og har været sparet til træning i 3 ugers tid
- Bartosz vred alvorligt om i sæsonstarten og har efter dette haft svært ved at finde det flotte fysiske spil som hans kontrakt blev baseret på ved try-out i august.
- Per-Erik Dahlqvist brækkede næsen og fik en mild hjernerystelse i forrige uge på et linieslag bagom antennen fra "Dangerous Dejan" og har haft en uges pause.
- Anton Cronholm, som gjorde en mandfolke indsats imod Falkenberg vred om på knæet for 1½ uge siden og er ikke tilbage før midt i januar.
- Brian forstuvede sin tå og brød op i en gammel surferskade i mandags og træner med en improviseret bandage bestående af tape og en køkkensvamp under hans ankelstøtte som han spiller med da han vred om i USA efter at have skrevet kontrakt for os.
Vi har desværre samtidigt måtte sande at klubben for første gang i 10 år har problemer med at skaffe jobs til, i dette tilfælde vores 2 polske spillere, på trods af en massiv indsats i lokalområdet samt en 20 km's periferi blandt vores normalt virkeligt gode kontakter. Dette har forståeligt smittet af på deres overskud og motivation på trods af at klubben har levet op til deres kontraktslige forpligtigelser.
Det er dermed kort at konkludere at Svensk Volleyball IKKE har set det bedste af os endnu og værd at notere sig at Emil, Niklas og Micah er de eneste som er gået fri fra skader udover hvad man kan forvente af ømhed i knæ og skulder.
Vi har analyseret vores træning og ageren og kan ikke notere os andet end: Tjah...
Samtidigt har vi hver gang det oplyste forbund eller andre har skrevet om os kunne notere en sygelig jantelov omkring vores 4 professionelle, den danske træner og ikke mindst de "negative" resultater.
Det er dermed så meget større en fornøjelse at kunne notere sig en sejr over rækkens nr. 2 baseret på intet andet end hjerte og hjerne. Holdet har stået klippefast sammen i denne modgang og har levet op til målsætningen om at være det bedste "hold" i den svenske elitedivision. Jeg skal ikke sige at andre har et dårligt sammenhold eller på nogen måde ikke er gode hold. Jeg kan bare notere mig at drengenes sammenhold og vilje til at yde og forbedre sig er en inspiration, særligt når det er hårdt at tabe, få skideballer af trænerne og se ens kammerater få den ene tåbelige skade efter den anden.
Igår skruer vi på ALLE knapper for at få den mindste fordel i hver eneste opstilling. Vi har gennemanalyseret Habo og fulgt deres udvikling i 5 kampe og ved præcist hvor de er stærke og vi er svage og udnytter det til mindste detalje. Vores blokade er som altid yderst effektiv og vi får fra start af lukket ned fra Habos angrebs es Adnan Herco samt Patrick Rumin.
Godt nok er Habo foran 14-8, men som altid kan vi sætte Mats på banen og gøre en forskel i serven, hvilket den efterfølgende stilling på 16-14 til os vidner om. Inspireret af dette server vi resten af kampen klogt og vinder de to første sæt 25-20, 25-23.
I 10 min pausen efter 2. sæt er vi enige om at fortsætte taktikken og se om Habo justerer noget. Det bliver et tæt 3. sæt, der desværre går til Habo, men de spiller godt og særligt deres højrekant Adnan Herco justerer sine angreb til stor frustration for vore blokade som bliver misbrugt i elegante timings justerede angreb og konstant ændrede vinkler. I serven er Patrick Rumin også dygtig til at fastholde et hårdt pres i springserven uden at lave fejl, men det ændrer ikke på at det er deres Bosniske angrebsmaskine der holder dem inde i kampen.
4. sæt bliver et tæt opgør, men vi bevarer en føring på 3 point skabt i midten af sættet og Ola lukker Habos håb ved en fintet blokade på Adnan, som i næste bold også slår i antennen, muligvis forstyrret af at vi med vilje skifte Ola og Bartosa i frontlinien for at give ham endnu mere at tænke over.
Live scoren er på nuværende tidpsunkt ikke korrekt, da Brian naturligvis spillede alle sæt samt at Per-Erik kom ind i 3 og 4. sæt og Mats i alle sættene. Desuden mangler rigtigt mange af vores angrebs og blok-point, og begge hold spillede langt fra med den fejlprocent der er opgivet. Når SVBF får indsendt papirudgaven af kampen er jeg også sikker på at dette bliver rettet.
Der er samlet grund til at kigge på hele holdet og uddele roser, hvilet Micah også gjorde da han blev kåret til kampen spiller: "This is not for me but to ALL you guys!". Patrick Rumin får æren for modstanderholdet, selvom Adnan Herco er manden der vinder de vigtige point. Jeg kan dog ikke andet end at være stolt:
- Når en spiller med en brækket finger kan vende 8-14 til 16-14 på ekstremt svæv i serven og inspirerende vilje i forsvaret
- Når vi sætter en rygskadet 17 årig dreng in for at presse en landsholdsspiller i serven og det lykkedes at tage to pint og tvinge en time-out.
- Når min assistent træner med en brækket næse går ned og server og piller to linie angreb i forsvaret.
- Når at et helt hold kan skifte taktik og i 2 rotationer spille med 3 forskellige på backspike fra højrekant og stå 3 forskellige steder i forsvaret alt efter hvor vi er sårbare og Habo er stærke.
I en så tæt kamp er det de startende spillere de gør arbejdet, men hele bænken der tvinger de ekstra point ud af kampen og på denne dag er 2 point fra eller til forskellen mellem sejr og nederlag.
Dommerne gør en god indsats, selvom vi meget gerne ville have haft liniedommere... Vi får natuligvis de henstillinger vi skal for at brokke os. Efter kampen fik vi en snak om det tekniske niveau, men jeg kan notere mig at det er lavere i Sverige end i Danmark, men som jeg også kunne blive enige med Sefik Latific og Hans Almkvist, der begge er erfarne og dygtige internationale dommere, er sandheden nok et sted midt i mellem.
Vi er langt fra i topform, men igår pressede vi alt hvad vi havde i os af mental, fysisk, teknisk og taktiske muligheder og gør det at vi vandt til en mindre detalje. (En anden mindre detalje er hvorfor at volley staves med "W" i Habo, men der er stadigt en del jeg langsomt bliver klogere på i Svensk Volleyball)
På Habos hjemmeside kan man læse om kampen i et godt referat. Det samme kan man på vores samt i Helsingborgs Dagsblad og naturligvis også i Jönkjöping Nytt.
onsdag den 28. november 2007
Nederlag og skuffelse? Hvordan måles det lige... og af hvem?
Som flittige læsere kan bemærke har det været meget stille på bloggen i et par uger. Jeg beklager, men har kæmpet med at genoprette min lejlighed efter en vandskade. Desuden har jeg haft mere end almindeligt travlt med CUP-kampe, seriekampe og teambuilding for ÖVK.
For at kompensere har jeg opdateret med flere presse indslag, som på hver deres måde forklarer situationen og så kan det jo være op til folk selv at danne deres indtryk. Bloggen her skrives for mit egen fornøjelses skyld og for at få tanker ud som måske kan inspirere andre, men først og fremmest mig selv.
De der følger med vil vide at vi blev servet i stykker i CUP-semifinalen imod Sollentuna for derefter ugen efter at tage til Tierp og tabe en gyser i Tierp efter adskillige uheldige dommerudsving som resulterede i 3 protester; ikke som følge af bolde inde/ude men nogle ret kontroversielle beslutninger. Senest tabte vi også til Falkenberg til hjemmebane.
I mit fravær har andre overtaget kommunikationslinen og skarpsindigt analyseret sig frem til konklusioner som: "Örkelljunga en negativ overraskelse" og "måske klubben beskytter deres seneste træneranskaffelse" (for lige at linke til et par stykker som åbenbart har fingeren på pulsen)
Naturligvis slipper det ikke for en kommentar...
Det kan virkeligt pisse mig af at intelligente personer der arbejder med svensk volleyball overhovedet kan overveje at gøre sig så kloge på interne processer og udfordringer i sportslige spørgsmål, der betyder mere end hvad stillingen er før og efter en kamp. Måske ville jeg have kontaktet hovedpersonerne inden at jeg gjorde mig alt for klog på deres vejne...
Jeg har tidligere beskrevet vores organisatoriske vanskeligheder som følge af en meget sen indtræden i jobbet og har ikke lyst til at gentage mig selv her. Situationen omkring skadede udlændinge og svigtende form tager vi internt og konklusionerne vil nok fremstå noget mere komplekse end ovennævnte links og ekspertkommentarer.
Men hvis man vælger tungtvejene konklusioner og kommentarer bør man nok tage de brede briller på...
Jeg skal være den første til at bakke mit hold op i den indledende modgang og samtidigt arrogant påstå at vi godt kender vores styrker og svagheder og er tilfredse med den måde vi løser vores opgaver på. Rækken er stærk iår, som alle har skrevet og alle taber til alle. Naturligvis skal der jo gå jantelov i den når traditionsrige Örkelljunga ligger med røven i vandskorpen. Det er jo en af de ting vi er bedst til i Skandinavien: At pege fingre og nikke bedreviddende...
Nederlag måles muligvis i point på tavlen for de der ikke ved bedre, men det er hvordan man vælger at tackle disse samt bidrager til den udviklende proces. Vores fremgang er heldigvis tydelig for os selv og når vi når slutspillet tror jeg mange hold vil overveje om det er ÖVK de vil spille bedst af 5 kampe imod i kvartfinalerne.
Vi kommer ikke i gear før efter jul, men det er heldigvis også der at det er mest nødvendigt! Pt. er vores største udfordringer vores skadesliste og det er på tidspunkter som dette at vi skal vise mest hvordan vi tackler modgang og skuffelser: Det gør vi ved at fokusere på proces og løsninger og ikke mindst et utroligt tæt samarbejde med vores fysioterapeuter samt hårdt arbejde i styrkelokalet.
Sidebemærkninger:
Jeg må med skam erkende at tiden ikke er til at kommentere på de dansk-svenske landskampe samt den interessante reaktion med to markante kvindelige bloggere Anne og Louise der er kommet på banen for at forsvare kvindekønnet i dansk volley. Velkommen til de to stærke kvinder. Jeg var allered før deres entré på bloggerfronten stor fan af deres arbejde og profil i dansk volleyball!
Dog kan jeg konstatere at der i den grad bliver kommenteret på alt fra haller, hjemmesider og holdbilleder i den danske volleyelite til den helt store guldmedalje, men med frugt for hybris og nemesis vil jeg undgå at komme med bemærkninger til den udvikling...
For at kompensere har jeg opdateret med flere presse indslag, som på hver deres måde forklarer situationen og så kan det jo være op til folk selv at danne deres indtryk. Bloggen her skrives for mit egen fornøjelses skyld og for at få tanker ud som måske kan inspirere andre, men først og fremmest mig selv.
De der følger med vil vide at vi blev servet i stykker i CUP-semifinalen imod Sollentuna for derefter ugen efter at tage til Tierp og tabe en gyser i Tierp efter adskillige uheldige dommerudsving som resulterede i 3 protester; ikke som følge af bolde inde/ude men nogle ret kontroversielle beslutninger. Senest tabte vi også til Falkenberg til hjemmebane.
I mit fravær har andre overtaget kommunikationslinen og skarpsindigt analyseret sig frem til konklusioner som: "Örkelljunga en negativ overraskelse" og "måske klubben beskytter deres seneste træneranskaffelse" (for lige at linke til et par stykker som åbenbart har fingeren på pulsen)
Naturligvis slipper det ikke for en kommentar...
Det kan virkeligt pisse mig af at intelligente personer der arbejder med svensk volleyball overhovedet kan overveje at gøre sig så kloge på interne processer og udfordringer i sportslige spørgsmål, der betyder mere end hvad stillingen er før og efter en kamp. Måske ville jeg have kontaktet hovedpersonerne inden at jeg gjorde mig alt for klog på deres vejne...
Jeg har tidligere beskrevet vores organisatoriske vanskeligheder som følge af en meget sen indtræden i jobbet og har ikke lyst til at gentage mig selv her. Situationen omkring skadede udlændinge og svigtende form tager vi internt og konklusionerne vil nok fremstå noget mere komplekse end ovennævnte links og ekspertkommentarer.
Men hvis man vælger tungtvejene konklusioner og kommentarer bør man nok tage de brede briller på...
Jeg skal være den første til at bakke mit hold op i den indledende modgang og samtidigt arrogant påstå at vi godt kender vores styrker og svagheder og er tilfredse med den måde vi løser vores opgaver på. Rækken er stærk iår, som alle har skrevet og alle taber til alle. Naturligvis skal der jo gå jantelov i den når traditionsrige Örkelljunga ligger med røven i vandskorpen. Det er jo en af de ting vi er bedst til i Skandinavien: At pege fingre og nikke bedreviddende...
Nederlag måles muligvis i point på tavlen for de der ikke ved bedre, men det er hvordan man vælger at tackle disse samt bidrager til den udviklende proces. Vores fremgang er heldigvis tydelig for os selv og når vi når slutspillet tror jeg mange hold vil overveje om det er ÖVK de vil spille bedst af 5 kampe imod i kvartfinalerne.
Vi kommer ikke i gear før efter jul, men det er heldigvis også der at det er mest nødvendigt! Pt. er vores største udfordringer vores skadesliste og det er på tidspunkter som dette at vi skal vise mest hvordan vi tackler modgang og skuffelser: Det gør vi ved at fokusere på proces og løsninger og ikke mindst et utroligt tæt samarbejde med vores fysioterapeuter samt hårdt arbejde i styrkelokalet.
Sidebemærkninger:
Jeg må med skam erkende at tiden ikke er til at kommentere på de dansk-svenske landskampe samt den interessante reaktion med to markante kvindelige bloggere Anne og Louise der er kommet på banen for at forsvare kvindekønnet i dansk volley. Velkommen til de to stærke kvinder. Jeg var allered før deres entré på bloggerfronten stor fan af deres arbejde og profil i dansk volleyball!
Dog kan jeg konstatere at der i den grad bliver kommenteret på alt fra haller, hjemmesider og holdbilleder i den danske volleyelite til den helt store guldmedalje, men med frugt for hybris og nemesis vil jeg undgå at komme med bemærkninger til den udvikling...
lørdag den 10. november 2007
Uheld på vejen
Som I kunne læse KUNNE vores tur betyde problemer grundet vejret. Det har dog også sneet og regnet undervejs og vi har omkring en inus 5 grader nu, men det var dog noget helt andet der gik galt.
500 km fra Tierp sate bussen pludseligt ud på motorvejen og kunne ikke starte igen. Vi brugte 4 timer på at rode med Falck, forsikringer og biludlejning og endte op med den viste løsning for neden.
Vi ankom til hotellet kl lidt over 2 inat og er så småt ved at gøre klar til at spille her kl. 14.
500 km fra Tierp sate bussen pludseligt ud på motorvejen og kunne ikke starte igen. Vi brugte 4 timer på at rode med Falck, forsikringer og biludlejning og endte op med den viste løsning for neden.
Vi ankom til hotellet kl lidt over 2 inat og er så småt ved at gøre klar til at spille her kl. 14.
fredag den 9. november 2007
På vej til Tierp...
Vi nåede kun 100 km fra Örkelljunga og så begyndte det... Vi er nu 500 km fra hotellet og det er ikke længere et spørgsmål om at komme frem i god tid, men et spørgsmål om at gøre det i hel tilstand. Godt vi skiftede til vinterdæk idag...
torsdag den 8. november 2007
Undskyldning og forklaring: Server problemer og dårlig hastighed
Som flere svenske hold ved har Falkenberg en server hvor at vi uploader vores kampe til.
Aftalen er simpel og alle herre hold pånær Lugi og Hylte er med:
1) Man skal uploade sine weekend kampe seneste onsdag.
2) Hverdagskampe er der to dages frist på.
3) Overholder man ikke ovenstående kan man ikke downloade andres kampe.
4) Uploader man ikke sine kampe blilver man låst af fra resten af sæsonen.
5) Kampe skal være af AVI eller WVM format og max 1 GB store
Den nemmeste måde er at anvende Windows Movie Maker direkte fra det digitale videobånd og bruge konverteringene: "Movie for LAN, 756 kbit/s"
Vi har i ÖVK haft problmer med at leve op til dette i sæsonen af nedenstående årsager.
A) Jeg blev først gjort bekendt med dette i sidste uge EFTER overskridelse af deadline.
B) Vores 2. kamp (Lugi) var af forfærdelig kvalitet grundet et gammelt bånd (og til Sollentunas træner: JA de kan godt blive slidt)
C) Både 2. og 3. kamp (Sollentuna) har taget ca. 24 timer at uploade pr stk og ender ofte med at vi bliver smidt af serveren grundet time-out, hvilket medfører korte bider af kampene (som derfor er belvet slettet af Falkenbergs Webmaster og vi har måtte starte forfra)
D) Det har ved analyse vist sig at mit bredbånd har lav hastighed på upload hvilket føjer til flaskehalsen på ovenstående.
Jeg (og ÖVK) har ambitioner om at bidrage til ovenstående, men har altså stødt imod udfordringer og miskommunikation internt. Dette er naturligvis en undskyldning men også kendsgerninger, som er svære at rette op med 1½ uges reaktionstid.
Vi arbejder på det og 1. skridt har været at kontakte min internet udbyder og bede om en bedre uploadspakke, hvilket der dog er 4-5 ugers ventetid på. Fejlene skyldes 100% os selv, men det kan være svært for mig at rette op på med kort varsel.
Indtil da håber jeg de resterende hold vil have lidt tålmodighed med os. Vi er i dialog med Falkenberg (Ismo + server ansvarlig) og regner med bedring ASAP.
MVH
Martin
Aftalen er simpel og alle herre hold pånær Lugi og Hylte er med:
1) Man skal uploade sine weekend kampe seneste onsdag.
2) Hverdagskampe er der to dages frist på.
3) Overholder man ikke ovenstående kan man ikke downloade andres kampe.
4) Uploader man ikke sine kampe blilver man låst af fra resten af sæsonen.
5) Kampe skal være af AVI eller WVM format og max 1 GB store
Den nemmeste måde er at anvende Windows Movie Maker direkte fra det digitale videobånd og bruge konverteringene: "Movie for LAN, 756 kbit/s"
Vi har i ÖVK haft problmer med at leve op til dette i sæsonen af nedenstående årsager.
A) Jeg blev først gjort bekendt med dette i sidste uge EFTER overskridelse af deadline.
B) Vores 2. kamp (Lugi) var af forfærdelig kvalitet grundet et gammelt bånd (og til Sollentunas træner: JA de kan godt blive slidt)
C) Både 2. og 3. kamp (Sollentuna) har taget ca. 24 timer at uploade pr stk og ender ofte med at vi bliver smidt af serveren grundet time-out, hvilket medfører korte bider af kampene (som derfor er belvet slettet af Falkenbergs Webmaster og vi har måtte starte forfra)
D) Det har ved analyse vist sig at mit bredbånd har lav hastighed på upload hvilket føjer til flaskehalsen på ovenstående.
Jeg (og ÖVK) har ambitioner om at bidrage til ovenstående, men har altså stødt imod udfordringer og miskommunikation internt. Dette er naturligvis en undskyldning men også kendsgerninger, som er svære at rette op med 1½ uges reaktionstid.
Vi arbejder på det og 1. skridt har været at kontakte min internet udbyder og bede om en bedre uploadspakke, hvilket der dog er 4-5 ugers ventetid på. Fejlene skyldes 100% os selv, men det kan være svært for mig at rette op på med kort varsel.
Indtil da håber jeg de resterende hold vil have lidt tålmodighed med os. Vi er i dialog med Falkenberg (Ismo + server ansvarlig) og regner med bedring ASAP.
MVH
Martin
onsdag den 7. november 2007
EM til DK 2011?
Jeg synes at planerne virker gennemtænkte og veltimede. Vores herrelandshold er i langsom fremgang og har været i et par år. Kidsvolley er voksend, samtidigt med at FIVB og CEV er interesserede i at styrke sporten i forskellige nationer. Ikke nødvendigvis de bedste. Man kan jo se hvad der er sket med eks, Tyrkiet de seneste 4-5 år...
Udmeldelsen er to også et signal om at talentcentrene skal i højeste gear nu. For udover de spillere vi har på landsholdet hvor at et par stykker forventes at toppe (Lundtang måske undtaget) er det småt med talenter på vej. Måske en eller to spillere som der arbejdes med idag kan komme ind som periferi spiller.
Så alle jer spillere fra 17-24 år. Se at komme igang med at træne!
Samtidigt kan et EM jo virker som raket for Kids generationen og også tage afsæt i metaltrætheden i det danske sportsudbud af eks. fodbold og håndbold, hvilket jeg også tror indgår i den samlede ansøgning.
Så kan vi kun håbe at den politiske proces er gavmild og at planerne for en mulitiarena bliver vedtaget inden den officielle henvendelse til marts 2008. Jeg er positiv, men ikke naiv. De interantionele forbund er forvænt med virkeligt gode TV produktioner og publikums succeser fra WL i Polen og WL i Japan, så de ydre rammer og publikumsinterssen SKAL prioriteres.
Ellers satses der nok på andre nationer, hvor at Østrig og Frankrig (begge med bedre ligaer og ydre faciliteter) lurer i krogene...
Pressemeddelelsen fra DVBF kan læses volleynet, hvor også pressens respons kan findes
Udmeldelsen er to også et signal om at talentcentrene skal i højeste gear nu. For udover de spillere vi har på landsholdet hvor at et par stykker forventes at toppe (Lundtang måske undtaget) er det småt med talenter på vej. Måske en eller to spillere som der arbejdes med idag kan komme ind som periferi spiller.
Så alle jer spillere fra 17-24 år. Se at komme igang med at træne!
Samtidigt kan et EM jo virker som raket for Kids generationen og også tage afsæt i metaltrætheden i det danske sportsudbud af eks. fodbold og håndbold, hvilket jeg også tror indgår i den samlede ansøgning.
Så kan vi kun håbe at den politiske proces er gavmild og at planerne for en mulitiarena bliver vedtaget inden den officielle henvendelse til marts 2008. Jeg er positiv, men ikke naiv. De interantionele forbund er forvænt med virkeligt gode TV produktioner og publikums succeser fra WL i Polen og WL i Japan, så de ydre rammer og publikumsinterssen SKAL prioriteres.
Ellers satses der nok på andre nationer, hvor at Østrig og Frankrig (begge med bedre ligaer og ydre faciliteter) lurer i krogene...
Pressemeddelelsen fra DVBF kan læses volleynet, hvor også pressens respons kan findes
The Doctor is back.. Stronger than ever...
.... og volley mafiaen gnider sig i hænderne...
Som man kan læse af FIVB's seneste presse meddelelse vil de gerne holde fast i deres oplæg om 3 udenlandske spillere og maks 2 på banen.
50% mener via min afstemning at det er godt for Skandinavisk Klub Volleyball, mens kun 26% er imod på den front og 73% siger det er godt for talentarbejdet og 2%=1 stemme synes det er skadeligt (man kunne stemme flere steder).
Der er derfor ingen tvivl om at det vil gaven udviklingen af egne talenter, men at der er tvivl hvorvidt det vil gavne de regionale ligaer med disse restriktioner, hvilket er af den holdning jeg selv er; lige nu...
I pressemeddelelsen kan man også læse om det slot (ja læs SLOT!) som FIVB har købt og som Dr. Acostas hustru har indrettet.
Efter min mening er det absurd at han tør skrive det, men det viser jo bare at indtjeningen for FIVB er VOLDSOM og at selvtilliden i top. Jeg mener... ET SLOT!!!
Kunne man ikke have fået mere for mindre? Jeg synes det er grotesk at penge kanaliseret ind i volleyball går til et sådant prestige projekt, der UDEN tvivl samtidigt fungerer som bolig for Dr. Acosta med hustru. Sidste år kunne man læse om at FIVB støttede volleyball genopbygning efter tsunamien i Indonesien og at de støtter op om volleyball projekter i Afrika. Det er jo kontrast, arrogance og presse kynisme af den helt store karat.
Hvor at pengene kommer fra kan man næsten læse mellem linierne længere nede i pressemeddelelsen: Mikasa introducerer NY bold med NYE egenskaber. Klart at det er positivt at der sker innovation på fronten, men forestil jer indtægten til Mikasa når omkring 150 mio aktive volleyball spillere og deres mange foreninger med ambition om at udvikle spillere til FIVB og Mikasa krævende top turneringer...
Hvad jeg synes er sørgeligt i den forbindelse er at bolden lader til at have dårlige svæve egenskaber = styrker side-out og derved kortere dueller. Om dens hurtigere hastighed så styrker springserven og derved svækker side-out synes jeg ikke fremstår klart, men jeg synes det er dejligt at have en bold som har forcer i begge momenter for at fremme alsidigheden i vores spil.
Udeseendet er dog cool nok og kommer til at se sejt ud ved springserver, hvilket måske er hensigten?
mandag den 5. november 2007
3-0. 3-1, 3-2, 0-3, 1-3, 2-3. Same.. Same..
26-24, 19-25, 24-26, 26-28. Begge hold kunne have vundet. Deværre var det ikke os der gjorde det.
Igår tabte vi snævert til et forstærket Sollentuna hold som af mange spås en finaleplads iår. Om jeg er enig eller ej er for tidligt at sige.
Vi var desværre ramt af skader og vores noget uheldige Polske Power-hitter Marcin var ude med et lår/knæ problem som vores fys nu i et par uger har forsgøt at finde ud af hvad er. Mats brækkede fingeren på arbejdet i mandags og det var derfor ikke favoritrollen vi påtog os.
Anton Cronholm starter derfor på den ene af kanterne, og lægger også ud med at score 1. point for os. Dog kommer Sollentuna godt igen og vi er bagud med et par stykker hele vejen indtil at Brian kan serve os hjem. Sollentuna kører me et hæsblæsende tempo til kanterne hvilket passer især deres nyerhvervede brasillianer på kant-tæt perfekt.
I 2. sæt er vi bagud hele vejen og har store problemer i blokaden samtidigt med at vores serv mangler rytme. Så på trods af god side-out for vi ikke så meget i pointspillet. I hele sættet er der uanmindeligt dårlig stil fra modstanderne med trash talk, slag i nettet efter dommeren har dømt og endda blive Micah svinet til efter at have vundet en bold. Dette opfatter dommeren og kalder parterne til sig og der kommer ro på gemytterne. Havde vi forholdt os lidt mere koldblodigt var der sikkert faldet kort til vores fordel, for der er ikke noget særligt imponerende over Sollentunas hverken "landsholdsklasse" eller stil.
I 3. sæt kommer vi igen lidt bagud men kommer siden igen og har også sætbold i side-out. Denne slås desværre i bagvæggen af Bartosz, der ellers netop var inde for at give pause til Anton. Sollentuna er hurtige og snupper de næste bolde på en bold der serves for langt som vi tager og et popcorn i loftet.
Midten på 4. sæt er katastrofal. Vores blokade er stadigt ikke på plads, men på trods af liden effekt fra venstrekanten har vi god mental balnce. Særligt over midten dominerer vi og Marcus Johansen får flere gange sat Sollentunas landsholds centre på plads. Vi er dog nede 18-11 og det ser svært ud, men vi får kæmpet os tilbage. Undervejs dummer Sollentuna sig grueligt ved at lave en dobbeltudskiftning og bringe deres unge italienske hæver i spil. Dette giver et par tekniske fejl og blokade point for os og vi kommer igen. Desværre er Sollentuna efter at revertere dobbeltudskiftningen igen skarpe og vi står pludseligt nede 24-19.
Vi tager en time-out og gør aftalerne klare for de næste par bolde og har ikke givet op. Efter denne kommer vi igen i side.out og emil sætter de næste 4 server med sikkert tryk så vi kan spille om pointene. Mirakuløst kommer vi igen og Markus blokkere comitted en bold på midten ned til 24-25. Desværre snitter Emil en bold ud i forsvaret og vi overlever et par sætbolde men taber sættet og kampen 28-26.
Jeg er utroligt stolt af holdets indsats og også imponeret af Sollentuna. Brian er klasser over alle, Anton og Marcus spiller uimponeret og cool og vi begynder også at spille forsvar. Pointfordelingen viser at vi også undgår større mængder af uprovokerede fejl. Micah blev kampens spiller igen og Arajou fortjent kåret som bedste modstander. Vi ligger nede i tabellen, men i det her spil og særligt på den måde det svenske slutspil er sat sammen på gælder det om at være bedst til sidst. Det vil vi satse på.
Dommerparet gjorde en hæderlig indsats og jeg kan kun huske en bold som ikke blev dømt korrekt, hvilket var en touch bold i 2. sæt. Jeg er sikker på at Sollentuna er enige. Den tekniske linie var lidt svingende, men ligeligt fordelt, så der er heller ikke noget at komme efter der.
Næste weekend er vi igen oppe imod Sollentuna i Cup-slutspillet i Tierp. Vi er motiverede og klar og har flere i detaljer i vores spil vi kan forbedre. Udover det tager vi en mængde overskud og "klasse" med. Vi har masser vi kan gøre bedre og vil være enormt stolte af at slå Sollentuna ud af cupen.
Olafsen
Abonner på:
Opslag (Atom)