fredag den 4. januar 2008

OL kval på Eurosport 7/1-21/1

Selvom hverken Danmark eller Sverige har kvalificeret sig til den afgørende OL-kval er der god grund til at følge med her i januar på Eurosport.

Mandag d. 7/1 - Søndag 13/1 spilles herrernes europæiske OL-kval i Tyrkiet og man kan her se hvilke fabelagtige volleynationer som Skandinavien altså var oppe imod og faktisk spillede lige op med i tætte nederlag.

Deltagende nationer: Italien, Holland, Spanien, Polen (Pulje A), Tyrkiet, Finland, Serbien, Tyskland (Pulje B)

Tirsdag 15/1 - Søndag 20/1 spilles kvindernes afdeling i Tyskland.

Deltagende nationer: Kroatien, Rumænien, Serbien, Rusland (PuljeA), Tyskland, Tyrkiet, Holland, Polen (Pulje B)

Eurosport dækker begge turneringer EKSTENSIVT med 32 programmer og derved omkring 2/3 af ALLE kampe og det meste LIVE. Eurosport 2 samler også op på flere af kampene samt også eksklusive kampe, og der ligeledes massive genudsendelser i de to uger.

Aktiver din sendeplan her

1'ere og 2'erne i hver pulje går til semifinaler og kun vinderen af finalen går direkte til OL sammen med de tre medaljetagere fra World-Cupen i efteråret (Mænd: Brasilien, Rusland, Bulgarien. Kvinder: Italien, Brasilien, USA).

Derudover er de cubanske kvinder sikret en plads via. den mellemamerikanske OL-kval turnering samt naturligivs Kina som værter for både mænd og kvinder, og da også Afrika SKAL repræsenteres og endnu et hold fra den Sydamerikanske kvalturnering der spilles frem imod mandag skal findes er der ikke mangle pladser tilbage.

Ingen kommentarer: