Hvor dum eller bange må man være...?

Det er altid godt at tænke på fremtiden. Med mit 2½ dages besøg på RIG var det også mit fokus og det kom der naturligvis nogle tanker ud af...

Før læserne går i panik og tænker HVERVE KAMPAGNE, så var fokus at hjælpe på træninger og holde foredrag for begge køn og alle årgange med det kryptiske tema:

Succes ELLER talent...?

Målet var at inspirere mennesker til at opnå det første ved at fokusere mindre på det sidste...

Her dog et par konklusioner og spekulationer...

1) Som alle er enige om er der interessante spillere og personligheder på RIG som flere klubber vil have "fingrene i...
2) Hvad er bedst for DEM?

Jeg tror som altid at det sociale forudsætter det volleymæssige. Er der ingen basis eller fundament for førstnævnte så bliver der ingen volleyball. Samtidigt tror jeg at dette års spillere er "klogere" end tidligere årgange som har haft en tendens til at klumpe sammen og stå på bænken for meget.

Det bedste for svensk volleyball er vel at spillerne går til de klubber der kan varetage deres potentiale bedst? Dette betyder også at det nok er en god idé at ikke FOR mange går til samme klubber?

Personligt tror jeg at de klubber der kan tilfredsstille følgende prioriteringsliste (efter individuel rangorden) kan være med i hvervningen:

- Klubbernes organisation og økonomi
- Socialt hjælpenet (arbejde, studie, lejlighed) og klubbernes evne at give deres spillere dette
- Ressourcepersoner og trænerkompetence omkring holdet
- Ambitionsniveau for klub, ledere, spillere
- Spilmæssigt forventet og historisk i top 4 på konsistent basis
- Traditionsmæssigt god fordeling mellem ungdom og rutine
- Klubber som IKKE sætter sig i vejen for deres spilleres udvikling i kontrakter eller forhandlings situationer

Sidstnævnte er en RET interessant pointe og den vil jeg analyserer og spekulere videre på.

Kigger man ned over spilklarlisterne for ALLE klubber (startende omvendt alfabetisk) ser man følgende...

ÖVK: KUN 2 spillere (Lennie Hansson og Andreas Fröjd) har kontrakt til 1/7-XXXX. Resten er enten 1 eller 2 årige eller har været flerårige fra tidligere år med udgang 30/6 eller før.

VVK: ALLE spillere har kontrakt til 30 maj 2012. Dette er ENTEN langsigtet og godt for spilleren ELLER et forsøg på at sætte sig med forhandlingsretten hvis spillerne vil bytte efter 2011.

Tierp: ALLE spillere (OGSÅ udenlandske) pånær Dan Fabry går ud 31/7-2011 = Forhandlingsret og låste spillere selvom de kun har kontrakt frem til denne sæson.

SVK: Kun to 2-årige kontrakter (Sebastian Thylander og Patrik Rumin). Ellers meget individuelle afslutningsdatoer; dog kun 4 FØR den magiske 1/7 dato (Peter Jonsson, Diego De Gama Felicissimo, Phil Tully og Dave Egan = KUN en svensk...)

LVK: ALLE et årige kontrakter til 1/7-2011

LVC: Er du australier er du fri 15/5 ELLERS er du låst til 1/7. (Tobias Petterson udelader vi da han har kontrakt til 31/12-2010?)

Hylte: INGEN spillere er låst uanset et- eller flerårige kontrakter, da alle har skæring på 30/6 eller før. Interessant!

Habo: ALLE spillere har skæringsdato på 1/7 uanset et eller flerårige kontrakter. Matthew Young har kontrakt til 3/3 2011 men er jo taget til Tyskland... ;)

FVBK: ALLE spillere har kontrakter der går ud i maj 2011.

Hvad kan man så konkludere og spekulere?

KUN ÖVK, HYLTE og FVBK har generelt så stor tiltro til deres eget produkt og spillernes "lyst" til at fortsætte for deres forening at de IKKE vil enten:

1) Stavnsbinde deres spillere og have kontrol med dem OGSÅ efter kontraktsudløb...
2) Tjene penge på dem til andre eliteserieklubber..

.. eller både/og...

Jeg kan derfor håbe på at ALLE de spillere der har skrevet kontrakt til EFTER 1/7...:

1) ... bliver rigeligt kompenseret økonomisk af deres klubber (evt ved at dele et overgansbeløb)
2) ... er 100% sikre på at de har valgt helt rigtig klub og social situation OG tillid til at en fortsat kontrakt kan forhandles på plads selvom de i princip ikke selv kan skifte klub næste sæson.

... som tilgift for den frihedsberøvelse og forhandlingsret som de giver afkald på.






... eller også er der en DEL DUMME spillere eller BANGE klubber (eller både og) i Svensk Volleyball... Med under 10.000 aktive har vi så RÅD til at tænke og handle sådan hvis vi skal løfte produktet i fællesskab i fremtiden?

Jeg kan jo tage fejl i dette meget spekulative indlæg?