Det er jo sjovt!

Jeg er ved at læse Lise Kissmeyers bog om talentudvikling og GLÆDE.

Det skal være sjovt at træne, men hvilken type af "sjovt" afhænger af hvem vi er og hvilke værdier vi har i sporten. Det er sjovt at vinde, at blive bedre, lege med bolden, få ære, anderkendelse penge, at være med kammeraterne og være sociale med vores sport.

Det er den daglige dosis af glæde i forskellig form der holder os igang. Det er det "drug" vi bliver afhængige af og som gør at vi kommer tilbage og piner kroppen og vores sociale omgangskreds dag efter dag. Belønningen er de hormoner og neurotransmittere som giver os værdi i form af forskellig glæde.

Lige nu har jeg fokus på glæden. Det er den der holder os igang. Uden værdi er hårdt arbejde ikke belønning nok i sig selv.

Der skal andet til...

Jeg tror LP og Birger har det "sjovt" med et comeback og jeg tror at man generelt dyrker elite-sport fordi der er sjovt. Er det ikke det, så stopper man.

Personligt har jeg ikke haft det "sjovt" med volley i lang tid som spiller. Tiden og timingen har ikke været til det. Til gengæld har jeg det "sjovt" som træner.

Idag var dog anderledes:

Vi var en 12 stykker til træning MED undertegnede og så skulle der leges lidt med bolden. Samme passion som jeg kan vise som træner nyder jeg at gøre som spiller. Jeg er uendeligt meget dårligere end jeg har været for 1 pr siden, men lidt leg med bolden i et par uger og så er det der igen. Det er jeg sikker på. Kroppen er jo i god form, da jeg styrketræner med holdet, men de flydende bevægelser og spændsten savnes.

Jeg elsker at spille volley og idag fik den hele turen som både center og kant, men mest sprællemand og energizer. De spillere, som sidste år var dårligere end jeg, er nu meget bedre grundet en kombination af godt (hårdt OG sjovt) arbejde fra deres side og manglende indsats fra min egen.

Under slutspillet er det min plan at hoppe lidt ind (bogstaveligt talt) for at komme i bold form og gøre klar til beach-sæsonen.

Kan jeg have det sjovt i mellemtiden (og kan mine omgivelser også have det!) er det jo bare win-win. Jeg skal HELT sikkert have et "fix" til inden længe.

Glem ikke glæden - man kan blive afhængig!

SMADR!

Fyrre, fed og færdig...?

Det kunne man vælge at sige om den gennemsnitslige mand i den alder. Det passer præcist på Lars Perssons alder, men resten af sætningen kunne ikke være mindre passende...

Igår kommer han ind og hjælper holdet direkte i point protokollet med 8 kills på vel 8 bolde samt inddirekte med at sætte gode blokader op for vores stærke forsvar; medvirkende til at Niklas Hugosson bliver dagens spiller. Desuden viser hans stabile psyke og fornemmelse for det mentale spil sig uundværlig i en periode hvor at holdet virkeligt har behov for psykisk fundament.

Lars har været lidt ude i et par uger efter en forstuvet tommelfinger fra en blokade til træning og det er først igår at vi kan have rigtigt gavn af ham igen.

Jeg er fuld af respekt for en mand der tager 250 km til og fra træning og som kan falde ind på et hold SÅ nemt i den alder.

Husk at der er andet end unge talenter i svensk volley og husk at give påskønnelse til de aldrende spillere der stadigt gør en uundværlig forskel på deres hold på og udenfor banen samt til træning og kamp.

Denne tak går idag til dig Lars!

Hvem skal ellers hjælpe de unge, der har kroppen men mangler erfaringen til hurtigt at blive bedre?

Respekt fra min side går generel til "Det Grå Guld" i eliteserien:

Mikael "Sølvræven" Andersson, 45 idag - tillykke!, Hylte
Ulf Karlsson, 44, Lugi
Per Eriksson, 44, Säter
Henrik Link, 42, Lugi
Lars Kronstrand 42, Säter
Stefan Hedberg, 41, Säter
Per Åkerstedt, 41 på søndag om 1½ uge!, Habo
Lars Persson, 40, ÖVK

Respekt!

Her er en liste de spillere i 30'erne som er STARTERE for deres hold:

Andreas Fröjd, 38, Lugi
Jonas Svantesson, 36, Tierp
Claes Mårtensson 35 igår - tillykke!, Säter
Conny Westlund, 34 Säter
Niclas Nordström, 34, Habo
Robert Söderberg, 33, VVK
Urban Andersson, 33, Hylte
Kristian Wrethander, 38, Hylte
Staffan Sahlberg, 31, Säter
Peter Hodor, 30 Sollentuna
Sean Jones, 30, Hylte
Igor Ledic, 30, Habo

17% af enhver startopstilling på 7 i eliteserien er altså en spiller over 30, hvoraf at Hylte måske er ældst (men langtfra dårligst!)?

Samtidigt er det værd at notere sig at de bedste point-scorere (Svenske!) findes blandt netop spillere som Staffan Sahlberg (#4 - 2. bedste svensker!), Urban Andersson (#8 - 4. bedste svensker) samt spillere i slutningen/midten af 20'erne.

Min erfaring er at summen af den fysiske, tekniske og mentale præstationskurve samlet topper for spillere i alderen 27-33. Det gælder om at have en fødekæde, men om absolut også at have noget der trækker den i rigtige retning.

Af ikke startere findes:

Johan Lindström, 38, Sollentuna
Dan Henrikz, 38, Lugi
Ola Olofsson, 36, ÖVK
Anders Larsson, 35, Tierp
Henrik Johansson, 34, LVC
Joakim Saxe, 34, Säter
Johan Wahlgren, 34 Säter
Peter Lind, 33, LVC
Anders Mårtensson, 33, Lugi
Lenny Strandorf, 32, Sollentuna
Tobias Johansson, 31, Hylte
Jonas Petterson, 30, VVK
Magnus Eriksson, 30, Säter
Andreas Wennlund, 30 LVC

Flere af disse optræder kun sporadisk for deres hold, men er samtidigt en kilde til stabilitet og støtte hvor der er behov for det. Enkelte findes dog kun på spilklarlisten og har ikke været i kamp for deres hold.

I en tid hvor at der er spillermangel (med talenter på vej dog) vil jeg gerne takke de spillere der på trods af familie, arbejde og en mindre gloværdig eksponering ALLIGEVEL gør en kæmpe forskel i Svensk Volleyball.

Flere af dem trodser endda de fysiske love og er absolut ikke, eller sågar på vej til at blive, fyrre, fed og færdig...

(Lars Persson, "LP" #2 ÖVK)

...lidt held og skindet på næsen

Det siger næsten sig selv når man skal ud i 5 sæt at der også skal held til. Dog må man give Sollentuna ros for et bedre servepres samt egen bedre modtagning end sidst. Vores frustrationsniveau er for højt i eget spil og det udnytttes af modstanderen til at slå til.

Vi producerer rigtigt mange chancer i de første sæt, men får ikke scoret i modangrebet og det er først efter god mental hjælpe coaching af bla. assistent Per-Erik Dahlqvist at vi lukker dyret ud af buret.

I en kamp som denne må vi overleve på passion og energi for at komme følelsesmæssigt ud af den negative spiral, men jo længere kampen forløber jo bedre bliver vi.

Vi er lidt heldige med et par tidlige dommerfløjt og ombolde som vi efterfølgende henter. Af dem kan nævnes en bold som vi har få chancer for at give gratis til Sollentuna på et lige tidsunkt i 2. sæt samt et smash på libero Niklas Hugossons fod. Begge gange fløjter dommeren for tidligt, hvilket pga. boldenes hurtighed fra Sollentunas side i angrebet er forståeligt. Desuden har Nick en klokkeklar pandekage som 1. dommeren ikke ser og som han må kalde 2. dommeren over for at verificere.

Alle 3 ombolde går til os og vi vinder efterfølgende dem alle. Det er helt korrekt dømt, men naturligivs meget uheldigt for Sollentuna og heldigt for os.

Vi har rigtigt stor succes med de taktiske indskiftninger igen. Den eneste undtagelse er en servefejl på et blokbytte. Desuden var det en fryd at se Lars Persson komme ind og ikke bare gå forrest pointmæssigt i angrebet men også bære holdet mentalt omkring sig. Birger var denne kamp bundsolid og bolværket blev skabt bagtil af Niklas Hugosson, som også belv kampens spiller. Når en libero bliver dette så skal man være stolt!

Sollentuna har stor ære i kampen og server os i stykker i 1. sæt vhro at Yngerskog og Bångman går forrest.

Det kan dog ikke ændre ved følgende:

1) Vi kan vinde på hjemmebane på søndag og spille os direkte i semifinalerne på søndag med endnu en sejr...

2) Det er en HELT ny kamp søndag. Hav respekt for det!

3) Der er Team-Danmark træning om 2½ time og jeg er på færgen og megatræt...

... men glad!

SMADR!

Ny blog - samme observation

Fys træner for ÖVK Per-Erik Dahlqvist, som også fungerer som assistent for mig har lavet en ny blog med det passende navn: fysovolley.blogspot.com. Linket er også opdateret under bloglisten.

Ret pudsigt så har Perra uploadet et YouTube klip fra en spektakulær bold som jeg med fornøjelse har set flere gange tidligere. Dog har jeg aldrig været opmærksom på at Andrew Bonner (UBC-University of Brittish Columbia) var på banen, men det er tydeligt at se. Sjovt... Enjoy!

Perra skriver et godt referat og som kamp-scout man må jeg heller være enig med ham:

Vi spiller ikke fremragende, undtagen måske i 1. sæt. Dog er vi konstant dygtige over midten på begge positioner og får spredt det offensive ansvar ud på flere positioner, tempi og punkter.

Kollektivet løfter igen i både de nædvendige og taktiske udskiftninger og tilliden til hver position bliver større. Birger har døjet med lidt sygdom i kroppen og det kan idag ses på præstationen. 7 angrebspoint (på samme antal forsøg?) til en indskiftet Anton Cronholm sender omvendt et klart signal om at han er ved at være ankelskaden kvit. Sollentuna forsøger febrilsk at sætte både tidlig og sen blok på ham, som anfører Yngerskog er klog nok til at have fokus på. Dog gør Anton bare det modsatte af blokken og slå enten sent eller hurtigt.

Når vi ellers som hold laver ged i den for os selv viser vi herlig mental indstilling og kommer igen hhv. nede 16-9 og 16-11 i 2. og 3. sæt. Det er en god evne at have og er samtidigt noget vi har gjort hele sæsonen. Når vi nu er så gode til at reparere, så er det eneste vi nu skal koncentrere os om ikke at slå noget i stykker (på vores side af banen naturligvis)

Sollentuna bliver forståeligt frustrerede med dommeren for at give os sejren og tillade et latterligt teknisk niveau, som er alt for lavt undtagen i den ene boldberøring som deres anfører selv bliver dømt for. Jeg skal ikke kommenterer mere på dette kendte fænomen. Dog man udover kort, og fløjte kunne gøre følgende til reglementeret dommerudrustning?:

Teknisk Time-out slut...

Lisbeths far fyldte 60 år i onsdags og det blev fejret igår i det lokale forsamlingshus i Fynsk No-mans-land... Lad mig kort opsummere at der var tale om en kulturel oplevelse af særlig karakter krydret med en tangent-bokser på hammond-orgel der kunne sine skåleviser...

Denne "ufrivillige" time-out fra volleylivet blev dog kompenseret en del, da jeg fik set beachvolley morgentræning med Erika og Simona Fabjan (Slovenien) i Beachcentret med Peter Lyø kl. 11. Derefter så jeg Brøndby-Fortuna opgør i Klostermarkhallen kl 15(forsinket) og hurtigt efterfølgende kl 16 1. divisions kamp KSV-DHG kl 16.

Samlet bød dagen altså på 1x beach, 2x Peter Lyø og 2x sejr til KBH.

I det hele taget har de seneste uger givet en del inspiration. Både har vi udviklet os på banen i ÖVK, men jeg har også fået set en del volley og diskuteret en del ting. I sidste weekend blev det til Gentofte-Marienlyst samt om mandagen møde med Fred Sturm, som jeg havde inviteret over og se søndagens kamp imod Falkenberg.

Invitationen og mødet var ment for at give Fred en smagsprøve på svensk volleyball og samtidigt afdække og diskutere nogle af de måske blinde vinkler som jeg og mit hold evt. måtte have. Detaljer i dette kan jeg naturligvis ikke komme ind på her, men bare det at få vendt taktiske og mentale overvejelser fik flyttet en del; ikke mindst de ting som rent faktisk forstærkede det som jeg tror på. (Jeg skal nok sparre jeg for den del også!)

Det er altid en fornøjelse at diskutere volley med Fred. Hans enorme kompetence gør at man atid lærer noget, men hans ydmyghed overfor samt tillid til den der sidder på den anden side af bordet gør at man føler sig både værdsat og kompetent.

Jeg kan i den grad anbefale flere i at benytte sig af den ressource vi har der og måske også gøre det samme med Johan Isacsson i Sverige. Vi er så mange der mener at have fundet volleyball'ens helige gral at vi netop kunne have behov for den type sparring og coaching som Freds åbenhed og ydmyghed kan give.

Når jeg ofte enten taler, spiller eller træner/coacher volley er det måske også godt for mig at sætte sig ned, tage en time-out, se noget andet og i det hele taget åbne op for andre inputs.

Udover inspiration har de seneste uger været præget af god energi, god fight, positivisme og ambition fra ÖVK (bortset fra 30 min. af vores torsdags træning som mentalt gik lidt i fisk). Vi har efter vores nederlag til Linköping vundet over Sollentuna, Hylte og Falkenberg og tilløbet til slutspillet må derved være sat igang.

Desuden har vi fået nomineret 4 spillere:

Årets spiller: Fletcher Andersson & Andrew Bonner
Årets angriber: Fletcher Andersson
Årets hæver: Nick Ptaschinski
Årets gennembrud: Anton Cronholm

Afstemningen sluttede tirsdags og når vinderne offentliggøres vil jeg løfte låget for mine nomineringer og min afstemning.

Vi har som mål at fejre et langt slutspil. Nu er inspirationen, planen og de positive oplevelser i hus. Nu venter et sted imellem 3 og 15 kampe over 6 uger.

Rækken har vist at jævnbyrdigheden holdene imellem er utroligt lige, så historik og resultatmæssig statistik er ikke brugbart til noget som helst. Det gælder derfor om at holde fokus på det der skal til for at spille godt.

Vi har fortsat vores offensive udvikling i ugens løb og ellers tilpasset vores træning til de krav som et slutspil kræver. Det er meget den enkeltes behov der skal tilgodeses samtidigt med at vi fleksibelt må arbejde med holdets behov for samspil.

Under slutspillet er det nødvendigt at have en plan, men endnu mere nødvendigt at kunne være afvige fra den om nødvendigt. Det bliver en lang slåskamp og der er ikke tid til at gøre noget på "default".

Imorgen gælder det den 1. kvartsfinale og den tekniske time-out er derved slut. Sollentuna kommer som placeringsmæssige underdogs og vi har da også slået dem to gange i dene sæson. Sidste år slog de os klart i semifinalerne. Det vil vi gerne rette iår.

Velkommen til Sollentuna og jer andre imorgen kl 17 i Idrotshallen.

Får du NOK?!

Ellers kan du jo forsøge følgende:

1) Installer GENTOFTE VOLLEY TV - som kontinuerligt giver kampe og andet sendt i loops. Det er i GENIAL kvalitet. Læs mere her.

Gentofte-Falkenberg fra NCC findes bla. her.

2) Kig forbi VOLLEYKANALEN - selvom svenske kampe nu vises på Eurosport Web-TV kommer der kontinuerligt nyt materiale. Bla. er der et interview med Lina Sundstrøm, lidt fra GP, samt gamle kampe (Selvom 1. LVC-ÖVK og ÖVK-Lugi ikke er kommet online endnu?)

3) Abonner på SVBF's YOU-TUBE kanal, med teasere fra bla. ugens kamp (som jo kan ses med abonnement på Svensk Eurosport-Player)

Jeg afventer stadigt et svar/løsning på om Eurosport gør materialet tilgængeligt for seere i DK også.

SVBF har endda opfordret til at uploade spektakulære bolde mm, så måske der kommer endnu mere guf? Herrernes kamp-server hvor at 90% af alle spillede kampe ligger har da lidt lækkert, så det kunne jo være at de mange brugere vil bidrage lidt. Selv er jeg lidt i tidsnød på det punkt (samt video-data-mongol)

Cirklen sluttes?

Vi er meget snart præcis hvor vi skal være. Jeg må indrømme at den seneste 1½ måned har været hård, men sejren over Hylte igår viser at vi må have gjort et eller andet rigtigt i vores mentale og spilmæssige udvikling.

Mht. kampen igår giver Kristian et godt interview i radioen og der er samtidigt et godt referat af kampen på Hyltes hjemmeside. Vi har marginalerne med os og er måske heldige med at Hyltes forsvar ikke holder samme kvalitet som vanligt.

Dog påvirker vi jo også disse elementer ved at lægge det taktisk rigtige pres i serven og angribe aggressivt men ikke hovedløst. Uanset hvem vi spiller imod vil 16 personlige fejl på 3 sæt være godt. Sidstnævnte moment er måske det som vi har været gode til i serien. Vi laver 1-1½ fejl mindre pr. sæt end vores modstandere, der måske gennemsnitligt enten blokkerer eller server bedre. Angrebsmæssigt er vi altid godt med.

Vi VIL benytte et bredt hold og flere punkter for at score vores point, og hvis man udelukkende skal se på statistiken, så GØR vi det også. Samtidigt står man ikke i hjørnet uden at have nogen mulighed for at påvirke holdet og præstationen. Man SKAL gøre en forskel. John Nilssons servess på matchbolden samt Dejan Tujkics 100% på 2 angreb er selvfølgelig rent pointmæssigt småting, men hvis ikke vi tør nu eller tude tidligere, hvornår skal vi så vise tillid og stille krav til bænken?

Ydermere skaber vi muligheder i de taktiske blokbytter, med en stuff og to modangrebs muligheder.

Havde Hylte konvereteret 3 af deres fejl til point og taget 6 bolde mere i forsvaret og lavet point på halvdelen af dem samt blokket eller servet samlet 3 point mere havde de vundet 3x25-23 istedet for 3x25-22 til os. Så tæt er marginalerne. Faktisk ville et sådant scenarie havde aftvunget ærgelse fra min side over resultatet men nuværende tilfredshed over præstationen.

Så derfor er jeg glad når de små detaljer i det vi gør også får en indvirkning på resultatet i en tæt og velkæmpet kamp fra begges holds side.

Vi startede sæsonen med udelukkende 3-0 sejre for derefter at satse de kortsigtede præstationer imod den langsígtede udvikling. Indrømmet: ÖVK HAVDE behov for både en titel og en stærk start for at bevise for andre og os selv at vi IGEN og i fremtiden er et af de stærkeste brands i Svensk Volleyball. Det kostede lidt i midten af sæsonen, som, koblet til en større mængde "bad luck", blev dyrere end beregnet.

Samtidigt havde vi i midten af sæsonen "lidt" mentale problemer, som krævede meget af vores fokus og kontinuerligt tester og udvider mine personlige kompetencer. Efter jul har vi måtte forholde os til et "nyt" hold og en ny rytme. Dette er ikke helt på plads endnu, men for hver træning og hver kamp er det nu et skridt frem istedet for et tilbage. Vi har hele tiden vidst at det er op til os selv og at vi havde muligheder for at snuppe 2. pladsen. Med 3 hold på 34 point og 1 runde tilbage gælder dette stadigt, hvis vi altså skal kunne holde denne.

Det er TÆT og SPÆNDENDE og som sådan en værdig afslutning for en flot, flot serie iår! For os er cirklen måske resultatmæssigt og for årets hold snart ved at blive sluttet? Ihvertfald er vi tilbage på den vej, som fører imod medaljerne. Selvom modstanderne på nogle punkter har et forspring kan vi måske hente en del af det tabte efter et vigtigt pit-stop og eftersyn?

Vi går stadigt efter at udvikle vores spil samt menneskene på banen og det vil vi blive ved med ind i slutspillet. Derfor er det fantastisk at kunne slutte af imod Falkenberg, som også har flere ting som de måske vil have afklaret før end det bliver crunch time. De er nu sikre på at slutte 1'er, men har undervejs haft ligeså meget uheld kropsligt (dog fordelt på flere positioner og et bredere hold) end vi har.

Så man skal da nikke med respekt for at de har holdt sig på positionen når det ikke KUN har været lutter lagkage. Derfor er de underligt nok også i en kort opbygningsfase nu hvor at at de fleste hold er ved at spænde fjedrene til slutspil.

Det ligger i tidens volley ånd at kampe imod Hylte igår (og Falkenberg hjemme på søndag) ER noget særligt. Klubberne står for en særlig vinderkultur og er flagskibe for svensk vollley på samme måde som også vi (omend ÖVK i et par år udadtil og resultatmæssigt har været anonym, mens der i organisationen er sket rigtigt meget).

I ÖVK's mellemperiode var vi prügelknabe for Wrethander og co og nu spiller vi jævne opgør hvor vi i de afgørende situationer det seneste år har gået sejr-rigt fra banen (Slutspil, Cup, GP). Årsagen til at jeg er glad for det er ikke fordi det igår var Hylte, men fordi vi imod en jævnbyrdig og stærk samt respekteret modstander efterhånden præsterer så godt at sejre kan blive resultat deraf.

Og NU står vi altså over for vores iår 3. kamp imod Falkenberg på et tidspunkt hvor at begge hold måske er så stærke osm de kan blive. Vi har ikke en Andrew Bonner skadet eller udvist, men en Birger Matre på vej i form (lad os satse den toppe i en finale!) Hvem ved hvad der så kan ske, når en Jeremy King og måske Daniel Isedal vil gøre det surt for os på den anden side af nettet? Volleysverige har noget at glæde sig til næste søndag!

Af en eller anden grund skrives der stadigt som om at vi har tabt 20 kampe i træk til Hylte og andre tophold. Måske det nu også på tide at revurdere positioneringen af os på? Samtidigt kan man så overveje hvorvidt ÖVK er et udlændinge hold? De svenske spillere vi har på holdet (særligt de unge og særligt de der kommer direkte fra 1. div) har efterhånden vist hvad deres hårde arbejde til træning og tillid på banen kan blive til. Der vil jeg (i min hidsige glorie pudsning) samtidigt fremhæve teamet bag en Linus Tholse i Falkenberg og Carl Ahremark i LVC, som også giver opmærksomhed efter talentets størrelse og kapacitet.

Hvis man skal se på serien er det ufatteligt så jævn den har vist sig at være efter jul. Säter slår bla. os og Vingåker, og Tierp slutter af med at slå Linköping 3-0! Uanset hvem der vælger hvem i slutspillet er det lagt op til ballade.

I kvalen vælger RIG at deltage så vidt jeg kan læse mig til og selvom Säter ikke selv snublede, men Linköping gjorde det for dem, er de også motiverede for endnu et come-back. De har nu overlevet 2 år i rækken fordi de har fået chancen via kval og de er langsomt ved at bygge en organisation og har endda planer om et volleygymnasie. Tænk hvis at bunden af den danske elitedivision fik samme chance istedet for at blive slået ihjel hvert år af horrible tvungne nedrykninger (25%!!!).

Lugi og Säter har fået chancen for kval 2 år i træk og se hvor meget bedre de er blevet i en periode hvor de samme 10 hold har været i serien? Selvom jeg ikke ved om Lugi vil forsøge kval er dette da bevis for at kvaliteten af bunden bliver bedre af at få chancen for at spille imod toppen af All-Svenskan istedet for at blive slået ned som ukrudt som den danske model gør det.

Måske har topniveuet været bedre for visse hold historisk i svensk volleyball, men serien tror jeg aldrig har været bedre. I en tid hvor at pessimister, anonnyme blog-onanister og andre præger debaten med kværulerende selvretfærdighed er det noget JEG glæder mig over at være en del af og som motiverer mig for at skrive. Som blogger kan man godt blive lidt træt af den negativitet og komplet mangel på fortolkningsevne som der debateres med i Svenske og Danske fora.

Jeg håber virkeligt også at miljøet i svensk volleyball vil notere de positive ting der sker i klubber og på diverse hold i denne periode videre når vi i kommende år skal gøre os ENDNU bedre!

Der er behov for optimisme og sammenhængskraft når efterdønninger af finanskrisen rammer klubberne. Derfor skal vi huske hvad der fungerer NU og arbejde med at gøre dette endnu bedre. Yderligere skal vi sætte ind hvor vi kan gøre størst nytte de næste år, hvis VI (jeg tænker ikke kun ÖVK) vil løfte skandinavisk volley.

På det punkt nytter det som på banen ikke at tænke resultat. Der skal tænkes udvikling og præstation.

Apropos præstation...

Hvis man vil have en opløftende volleyball oplevelse (og ikke har Eurosport-Player i Sverige og kan følge meget over net-TV) så lyt til volleyrapporter Håkan Phillipsson i de radioklips jeg har linket til til højre. Han har kommet i hallen i over 15 år og sidder som vanligt ved samme bord og benytter samme gamle headset og lydudstyr. Men han er ikke gået i stå af den grund og det må man i Skåne lægge øre til når der kommenteres sport; deriblandt volleyball!

Der er et glimt i øjet og en enthusiasme at spore når snakken går både før, under og efter kampene...

Glæde og energi ER tydelig i præstationen...

Sand(hed)

Igen denne lørdag morgen var vi 4 gutter i Malmø. Sjuske, DP og Johnny og atter gik King of the Beach til DP.

Jeg var direkte elendig i angreb og forsvar, men omvendt ret godt kørende i de andre momenter. Men når nu de netop pointafgørende øjeblikke sker i disse handlinger var det vel på tide at spænde hjelmen!

Well vi får at se om der bliver revanche næste lørdag?

Imorgen er der Hylte på programmet og der har jeg heldigvis hjælp af lidt mere spidskompentence PÅ banen.

Vi har set skarpe ud til træning i denne uge, med bla. 5 vundne sæt imod Lugi, hvor vi afprøver flere angrebsvariationer og fik spillet holdet bredt. Torsdagstræningen blev ret hård, hvilket kunne mærkes i benene igår, så med hvile idag burde vi være 100% imorgen og måske endda en lille formtop?

Jeg har en del taktiske ting jeg skal ordne inden (forældre først, ÖVK derefter), men måske der kommer et oplæg inden kampstart imorgen kl 17.

Perfekt weekend

Af mange årsager var det en perfekt weekend. Lørdag var vi et par gutter der var taget til Malmø for at få lidt sand under fødderne og selvom Dennis blev en fortjent king of the beach og alle havde problemer med at få luft under fødderne i afsættet, var det faktisk rimelig bold der blev spillet. Gentagelse følger måske lørdag?

Søndag blev en lang tur op mod Sollentuna. Vi er ved at spille os lidt fri af vores "gamle" hold og ind i nye roller og derfor var fokus langt langt væk fra resultat, men istedet på udvikling af spillet, fokus på præstation og energisk spillerglæde. Sidstnævnte kan man se ret gode eksempler på hos Olsins Sportsfoto, som fangede undertegnede og flere spillere i ret sjove og følelsesladede øjeblikke. Der var efter kampen fuldt hus på de tre fokuspunkter og så er en sejr jo også rar.

Pånær en katastrofal start i 3. sæt med 2-8 i 1. tekniske og jævnt mange netfejl spiller vi nemlig ret god volleyball og får brugt rigtigt mange typer angreb og angrebspunkter, hvilket var et af vores største mål med kampen. I 4 sæt er det Sollentuna der bliver hægtet af og det tænder os meget at vi har 4 medrejsende tilskuere som SELV er taget de lidt over 530 km fra Örkelljunga til Sollentuna der er istand til at overdøve hjemmepublikummet, som også på trods af deres relative lille antal skaber en rigtig god stemning.

Jeg er personlig kun ked af en ting. Det er min hujen og brok over Martin Yngerskog som sammen med 2. dommeren er de eneste der bemærker et hæveroverspil fra Nick på et fremspil fra vores libero Niklas der tager en forsvarsbold med fingerslag i angrebsfeltet. Det får jo unægteligt mig til at se lidt fjollet ud, når manden endeligt har ret med en legitim dommerhenvendelse. Med et godt overblik fra dommerparret blev pointet også givet efterfølgende givet til Sollentuna. De to leverede også en perfekt præstation. Jeg er feks. fanget på foto i flere tilfælde med en angivelse af de få cm som de i flere tilfælde korrekt dømte bolde inde eller ude. I min ambition som "linie dommer" er jeg kun uenig i et tilfælde og det må vist være rekord i år.

Ellers virkede Sollentuna en del utilfredse med Nick's hævninger som de mente mindede om "kast". Jeg skal ikke afgøre noget i den sag, men bare konstatere at Nick blev valgt til kampens spiller AF Sollentuna, hvilket ikke er første gang iår at han får den ære. At der så er tumult efter kampen er en anden sag, som det vil være for langt under bæltestedet at gå yderligere ind i her.

Nu går jagten på 2.-3. pladsen før slutspil ind i en forrygende afslutning i en serie der er vanvttig jævn. Vi slutter af på bedst tænkelige måde med to hjemmekampe imod hhv. Hylte på søndag og Falkenberg efterfølgende uge.

Kunne det være bedre?

Danmark eller Marienlyst bedst i Norden? Betyder det noget?

Det står nu fast at Marienlyst er bedst i Norden og at Dansk Volley er overlegen den svenske. Hvis vi ellers kan holde Finland og Estland ude af den diskussion taler resultaterne for sig selv. Det er uomtvisteligt bevist af resultaterne i NCC, eller er det?

Jeg havde personligt forventet mere af Falkenberg imod Middelfart, men også haft Marienlyst som favoritter imod Falkenberg. Jeg har ikke set kampene, men ved fra inside at Falkenbergs modtagning var i større krise end man har set hidtil i den svenske elitserie.

Jeg har arbejdsgivere og beskæftige mig med topvolley på begge sider af sundet. Dog har jeg jo en ære i at Svensk Klubvolley er "bedst", da det er her jeg bruger største delen af min tid. Det smitter jo af på mit "produkt"?

Betyder min forfængelighed overhovedet noget?

Lige nu er det ret tæt i toppen imellem Dansk og Svensk volleyball. Norsk klubvolley halter lidt efter. Måske er Nyborg reelt store og til tider stærke, men der er reelt langt mellem snapsene i rækken, hvilket jeg så da jeg i weekenden var oppe og se TVN-Randaberg. Dog er der uden sammenligning en større bredde og mere kvalitet i midten samt bunden af den svenske serie. Desuden er de logistiske, økonomiske og organisatoriske krav til deltagelsen og overlevelsen i den svenske række MEGET større. Dette er dog lidt tydeligere hos herrene end hos damerne:

Säter slår os, Tierp slår os, Habo slår os, Tierp slår Habo, Vingåker slår Habo+ Säter+Tierp, vi slår Linköping, Linköping slår Hylte, Hylte slår os. Falkenberg slår alle undtagen Sollentuna. Sollentuna har tabt til alle undtagen Lugi, som de var ude i 5 sæt imod samt Tierp. Dog ahr de også vundet andre midterkampe over eks. Habo.

Sådan kan man blive ved og lige nu viser jævnbyrdigheden sig på netop det niveau som blev forudsagt om rækken før sæsonstart: Den jævneste række i mange år.

Men hvad betyder det? Danskerne er bedst i top-1 men vi er bredere?

Det er vel bedre at holde fokus på følgende:

Det er flot at Marienlyst er så gode og også at Fortuna bed fra sig under NCC. Der spreder sig en masse positivt i dansk volleyball. Flere klubber opbygger økonomiske ressourcer og organisatorisk drive, der kan føre mere med sig.

På damesiden er Holte, Fortuna og Brøndby toneangivende. På herresiden er det Marienlyst, Middelfart, HIK og Gentofte, selvom HIK en den grad var statister i pokalfinalen. Men når man kigger længere ned i rækken begynder det at se lidt smalt ud. Der er færre hold og færre af dem er gode; både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Men der er vel godt for Skandinavisk Volleyball at netop Marienlyst vinder? Det giver vel blod på tanden til resten af rækken og endnu mere hævnlyst for svenskerne? Danskerne kan kalde sig bedst og svenskerne kan så spænde hjelmen og forsøge at blive bedre i toppen. Næste år spiller vi med i NCC og planen er at sætte et ungt hold sammen som kan høste erfaringer herfra.

Kan vores konkurrence og Nordiske had/kærlighed samt ærgerrighed føre noget med sig i vores ambition om at bevise hvem der har den rette farvekombination i korset på flaget?

Politiske dispositioner kan i den grad påvirke hvordan man kan bygge sit hold. Vil skattemyndighederne i Sverige sætte en stopper for artisk-kontrakterne (sml. forsker-ordningen i DK), vil dette have en massiv indflydelse på sport, kultur og videnskabelig forskning. Rigsindrottsforbundet vil omvendt kræve ENDNU mere åbne og længere artist-kontrakter. Tovtrækkeritet vil påvirke den nordiske resultat-tovtrækning. Ingen tvivl om det.

Disse spørgsmål vil have en afgørende indflydelse på den Svenske rækkes mulighed for succes i NCC. Hvad dog mon vil have en endnu større er hvorvidt lande som Finland og Estland vil prioritere turneringen højere end de gør nu.

Alt dette er resultat orienteret. Men er det interessant? Lad os se lidt på Skandinavisk volley

Hvad er godt?

1) Den gennemsnitsligt høje standard i Sverige
2) Fuldtids volleyballgymnasier i Sverige og Norge
3) Dansk evne til at kombinere talentudvikling med senior og klubarbejde
4) TVN spiller FAST i eliterækken og derved imod bedste modstand
5) Sammenligneligt topniveau i Sverige, Norge, Danmark

Hvad er KNAPT så godt?

1) Den lave standard i bunden af rækkerne
2) Få talenter, lille bredde, smal rekrutterings platform og lav kvalitet i rækkerne under eliten
3) Latterlig regel med direkte op og nedrykning i den danske elite
4) Senior sparring i den daglige træning og udvikling af talenter på RIG og TVN
5) Lav TV-medie eksponering, få tilskuere og sværre forhold for sponsorer
6) For mange "små" spillere

Jeg har medtaget disse punkter fordi de er langt mere interessante end hvem der er "bedst" i norden. De gode spørgsmål er hvordan vi bliver "bedre" og det er her der er behov for de rigtige svar og satsninger.

1) Hvordan kan vi lade os inspirere på tværs af landegrænser til at højne standarden..?
2) Hvem gør hvad og hvorfor virker det (ikke?)...?

De spørgsmål bruger jeg meget tid på at tænke over mig. Måske andre i DK og Norge: Forbund som klubber, landstrænere samt elitetrænere og sportschefer samt ungdomsudvalgsformænd kunne være interesseret i samme spørgsmål og endnu vigtigere svar...

Hvorfor har vi ikke et tydeligere videns forum, Nordiske Konferencer eller netværks platform. Hvorfor skal vi hver især opfinde vores dybe tallerken og tro vi har rettighed på den nordiske volleysandhed? Eller er det bare fordi jeg selv er her der og alle vejne at disse spørgsmål er interessante?

Jeg tror vi skal op af andedammen (DK), væk fra selvgodheden (NOR) og resultat arrogancen (SWE) hvis vi skal have succes som volley region.

Selvfølgelig vil jeg selv være "bedst" hvor jeg er. Det kræver min forfængelighed. Men det er knapt sådanne egoistiske overvejelser der skal føre os meget videre. Ordet "bedre" er bedre...




ÖVK vandt i rækken i weekenden og Marienlyst blev Nordiske mestre og det kan i læse mere om i pressen, blogs, høre om i radioen - bare følg opdaterede links til højre.

Det er super sejt og jeg ønsker vinderne tillykke. Mens jeg skrev dettte kom jeg bare til at tænke på at jeg hellere vil være bedre og stille spørgsmål end bare vinde og give svarene!