fredag den 15. april 2011

Örkelljunga inviterer DIG til potentielt samarbejde (opdateret 15/4)

Örkelljunga volley som de seneste 4 år har taget 1 Sølv, 3 Bronze, 2 Grand Prix Sølv og 1 Pokaltitel (1 Sølv, 2 Bronze) i den tætte svenske liga begynder allerede jagten på spillere med rette AMBITIONER og PERSONLIGHED.

Vi leder efter KARAKTER, POTENTIALE og lysten til at UDVIKLE sit til sit maksimale i en klub med stærke værdier og visioner. Vi VIL være bedst i Norden på den lange bane. Vil du OGSÅ det eller måske endnu mere?



Klubben afholder ÅBNE træninger for spillere med interesse for vores klub allerede i NÆSTE uge:

TRY-OUT 1
MAN 18/4 : 1730-2030 (Inkl. fælles styrketræning og fysprogram)

TOR 21/4: 1630-2000 (Inkl. fælles styrketræning og fysprogram)


Ellers begynder holdet med to ugentlige træninger inklusiv styrketræninge og fysprogram (Tirsdage 1730-2030 og Torsdage 1630-20) i uge, 17, 18, 19, 20, 21 og 3 træninger (Tirsdage 1730-2030, Torsdage 1630-20 og Fredage 15-18).

TRY-OUT 2
TIR 17/5: 1730-2030 (Inkl. fælles styrketræning og fysprogram 1630-1730)

FRE 10/5: 1600-1800 (Inkl. fælles styrketræning og fysprogram 1500-1600)

TRY-OUT 3
.... efter aftale...
Aktivitetsplan samt yderligere indhold og information kan skaffes fra undertegnede over email (olafsen@email.dk), mobil (+45 2616 3558 (DK) / +46 761 639 129 (SWE) ) eller Facebook.


For opdateret info mød os på Facebook og på vores hjemmeside.

Ønsker du lidt inspiration eller overvejer du at tage din volleyball til et nyt niveau så hører vi gerne fra dig. Da vi træner HELE sommeren kan du også deltage udover vores try-outs. Disse vil bare have et større fokus omkring de nye eller nysgerrige ansigter, hvor resten af vores træninger vil være fokuseret omkring de spillere som allerede nu har kontrakt.

Vi er svenske mestrer i at finde job, ordne lejligheder eller finde det rette studie. Vi er også mestre i PERSONLIG UDVIKLING både på og uden for volleyball banen og vi ser vækst i mennesker som forudsætning for vækst med sporten.

Vi tilbyder som MINIMUM 100% NUL OMKOSTNINGER ved din volleyball til tøj, sko, transport, fysioterapi, styrketræning, overnatning og mad i forbindelse med kampe. Er du rigtigt dygtig eller vil comitte dig til mere forhandler vi gerne en ØKONOMISK BI-INDTÆGT også eller sammensætter en INDIVIDUEL KONTRAKT efter dit ønske.

Over sæsonen har benytter vi følgende for at optimere vores udvikling og præstation:

- 10 forskellige VÆGT programmer, 10 FYSISKE tests og ugentlige træninger med Dansk/Norsk FYSIOTERAPEUT (Kristian Lund - tidl. landsholdspiller og elitespiller i Gentofte). Individuelle programmer og mål sammensættes under vores 9 forskellige (ikke vægt) programmer. Før hver hjemmekamp vejes spillere og der sættes mål for fedt / muskelprocenter.
- Assistent træner med landsholdeerfaring og 6 år som elitetræner head coach (Jonas Svantesson)

- DATA VOLLEY, DATA VIDEO og STATESTIK som ligger på MINIMUM samme niveau som det danske landshold kommer til at arbejde med henimod 2012 og 2013.

- 6-7 ugentlige træninger inkl. morgentræninger på hjemmebane på kampdage.

- Overnatning sker på lange udebanekampe eller turneringer på HOTELSTANDARD..

- TRANSPORT til og fra træning for spillere i Helsingborg sker GRATIS med klubbens minibus (hvilket undertegnede sætter stor pris på da jeg tager færgen næste hver dag!) 
- Onsdage er ALTID fri for volley og benyttes til restitution samt sociale og private formål.
- En ELITESKTION bestående af 4-6 personer (tidligere landsholdspillere, professionelle, elitetrænere samt folk fra erhvervslivet) hvis ENESTE formål er at skabe rammerne for den SPORTSLIGE virksomhed¨; dvs. os.

Desuden afholder vi EVALUERINGS SAMTALER med alle spillere 3 gange under sæsonen og sætter FÆLLES mål. Vores ambition er at udvikle spillere til bedre ligaer end Skandinavien og i den proces skabe værdi og succes for vores spillere, hold, klub og skandinaviske volleyball miljø.

Årligt er vi ca. 250 gange i PRESSEN med rapportager før og efter kampe. Desuden følges vores kampe af LIVE radio og i mange tilfælde af professionelt web tv med kommentator (www.volleykanalen.se). Vores PUBLIKUMS GENNEMSNIT ligger på ca. 250 i serien og vokser til 5-600 i slutspillet jo længere vi når. Vores pressedækning er den BEDSTE i SVERIGE og vores publikcifre de næstbedste.

Vi kræver meget af vores spillere, men er også stolte af hvad vi tilbyder og det miljø som vi deltager i. FÅ spillere bliver ikke bedre af et år eller to hos os... Næste år søger vi 1-3 udenlandske spillere som vil bruge os som springbrædt til endnu større volleyoplevelser for både os og dem i fremtiden...

Vi gør os klar til minimum ET guld i 2011-12...


Gør du også det?

onsdag den 13. april 2011

Yngerskog udelukket fra finalen... (UPDATE)

... på baggrund af hændelser efter 1 finale mellem Martin Yngerskog og officials...

Han er nu låst fra 12-15 April - lige oven i dagens (måske) afgørende finale. Læse mere på nyheden på SVBF's hjemmeside.

"Juridiska nämnden konstaterar att det inom idrotten föreligger ett starkt intresse att värna tävlingsfunktionärer. Dessa får anses omfattas av ett särskilt skyddsintresse. Ett otillbörligt förhållningssätt gentemot funktionär är inte acceptabelt".
"Härtill kommer att Martin Yngerskog, som är lagkapten, har gjort förseelsen och riktat denna mot funktionär efter det att matchen har avslutats vilket enligt Juridiska nämnden i ärendet får anses utgöra en försvårande omständighet". 

Der er 3 RIGTIGT store tabere:

1) Svensk volleyball og en retfærdig afgørelse på serien
2) Sollentuna
3) Martin selv

Hvordan har det kunne gå så langt..? Der er to STORE skyldnere...

1) Dommerne
2) Martin

Igennem FLERE år har dommerne tolereret at Martins vilje til at vinde har overvældet hans rationelle syn på domme. Martin har gået til stregen, over den og rykket den med hans gentagne kommunikationer og dommerne har tilladt det i et LATTERLIGT omfang, så hans verdensbillede sikkert er blevet forskubbet.

INGEN ANDEN SPILLER i den svenske liga har tilnærmelsesvist fået tilladelse til at afbryde spillet, udbede sig forklaring, udtrykke misfornøjelser eller kommer med sit syn på sagen til 1. dommeren i serien. Han er blevet behandlet forkert af konfliktsky dommere og dermed er billedet for hvad han må gøre langsomt blevet forværret..

Den nordiske konfliktsky jantelov håndteret af dommerne har selv uddannet Martin til at fejle... Han er jo tydligvis IKKE hæmmet af janteloven og al respekt for det. Olafsen og Yngerskog ser ikke så forskelligt på sagerne når boldene er i luften.

De almindelige regler og opførsel i volleyball havde iøvrigt også været rigelig lov at kridte banen op efter.

Lige præcist ovenstående diksuterede jeg med dommerne, som efter vores sidste semifinale gav et lift til Helsingborg Der var nemlig endeligt lidt dommermæssig indgriben og konsekvens når anførerbindet blev brugt FOR ivrigt og for ofte. Ros for det!

Tilsidst har en dommer set sig nødsaget at gøre noget meget drastisk, som kunne have være undgået før. Indberetningsnævnet har foretaget en vurdering som OGSÅ KUNNE have haft en anden afgørelse. Man får fornemmelsen af at der ligger en del opsparet irritation gemt. Sikke en genial outlet for Skandinavisk konfliktsky hed... Vi slår en spiller ihjel på skrivebordet fordi vi ikke har turdet være mænd i orkanens øje.

Man vælger at sætte et eksempel fordi man har fejlet tidligere. Dommerne har været svage, dårlige og uanmindeligt interesserede i at diskutere deres afgørelser GENTAGNE år, sæsoner, kampe og slutspil. De har selv rykket ved virkeligheden ved ikke at sige stop. Deres mangel på empati eller connection med begivenhederne har været ringe og PINLIGE.

Denne beslutning gør det KUN værre og uanset hvad vil man nu spekulere over hvad der er sagt og gjort; SÆRLIGT i det juridiske udvalg..? Fik dette en STØRRE konsekvens fordi der har været så mange skriverier på FVBK's og Sollentunas hjemmesider..? Har spindoktorerne i den ene lejr vundet kampen inddirekte...?

Jeg skal ikke diskutere nævnets afgørelse, men jeg kan kun konstatere at man tilsyneladende vælger at gå fra INGENTING til HÅRDEST MULIGE straf TIMER før en afgørende SM-finale.. FLOT!

En ting jeg har lært om den svenske konfliktskyhed er at man hellere dolker en mand i ryggen end stikker ham en kniv i brystet. For ved sidstnævnte handling skal man jo se hinanden i øjnene og stå ved sine handlinger...

Martin har efter min mening været en af seriens mest interessante spillere. Han har lavet et umådeligt flot comeback og sammen med Dave Egan været nøglespiller for Sollentunas succes iår. Hans kontroversielle person og gedigne volleyball spil løfter serien og jeg ville ønske at der var flere som han (samt gode dommere til at styre det). På hans hold er han lige del coach som spiller, energizer, stabilizer, afgører og anfører. Han er uden tvivl den mest komplette spiker i serien.

I vores sidste semifinale blev han buet ud af vores publikum. Jeg synes det var pinligt for på trods af hans opførsel var det jo ham der afgjorde kampen. Han blev bedste spiller fortjent. Jeg skal da indrømme at jeg gør ALT hvad jeg kan for på bænken (og indenfor indenfor rammerne) at genere Martin når han spiller. Vælger man at gå til stregen i Junglen, ja så hersker Jungleloven også imod en selv. Men det er ikke det samme som at man ikke kan respektere en modstander og gratulere hans sejr eller fortjente storhed. Det er det eneste tidspunkt jeg ikke var stolt af vores publikum iår. Men man ligger som man reder tilsyneladende...

Andrew Bonner var samme type. Alle hader at spille imod ham eller dømme ham og alle elskede at stå på samme side af nettet med ham. Men fordi han IKKE var svenske fik han faktisk dommernes konsekvens at føle flere gange; hvilket bla. førte til bortvisning fra en kamp som vi ellers havde vundet over Falkenberg. Domerne tolkede en ting og tog konsekvensen deraf. Deres tolkning var fair nok, selvom motivet bag nok i det tilfælde IKKE stod mål med straffen...

Kan man bare ikke tolke personlighed i Svensk Volleyball? Hvorfor ikke overvinde kontroversielle personer med endnu større personlighed og menneskeligt overskud samt empatisk autoritet tolket efter regelbogen? Pudsigt nok har jeg altid haft mest respekt for de dommere der har sat mig på plads med et smil og et godmodigt væsen eller lært af de kort jeg har modtaget...

Nu skal der i aften spilles SM-finale UDEN Martin. Hele denne serie afgøres sandsynligt på mest pinlige facon. Om Falkenberg vinder går guldet ind på statestikkerne til stor fornøjelse på vestkysten som kan sole sig i selvgodhed og redelig retfærdighed; men smagen bliver vel lidt besk...?

Forstå mig ret. Jeg har INGEN favorit til mesterskabet udover ÖVK. Jeg vil bare gerne se de bedste vinde på banen og indenfor reglerne og ikek se et hold amputeret fordi de ikke er blevet opdraget ordenligt af dommerne.

Hermed har min tillid til SVBF's juridiske nævn fået et alvorligt næk... Og dommerne i Sverige kan passende bruge sommeren på at snakke om hvordan man gerne vil styre dette i fremtiden... Jeg ser gerne vi får lov at bevæge os mellem grænse af vandkæmmede skoledrenge og volleyholigalisme? Lidt nerve i kontrolleret format gavner os kun...

Samtidigt så tror jeg at der som følge af denne sag, uanset udfaldet, kommer følelser og konflikter ind i denne serie som kommer til at præge vores volleyball miljø klubber, forbund, dommere og spillere imellem langt ind i de næste sæsoner...

Hvem er de ansvarlige..? Når et barn opfører sig forkert så er det forældrens ansvar at rette til.

Nu siger jeg ikke at Martin er barnlig for så ville jeg kalde mig selv det samme. Yngerskog er paradoksalt den spiller jeg har svinget allerbedst med i min ene sæson på landsholdet. Naturligt var han også den jeg ringede til da vi skulle låne bolde til en morgentræning i sidste kamp før slutspillet i Sollentuna. Jeg KAN virkeligt godt lide Martin og respekterer ham 100%.

Men opdragelsen har været værre og fejlet mere end opførslen. Ellers gentager sidstnævnte sig jo ikke i samme mønster så længe? Derfor peger mine fingre mere imod dommerne (og et panikslagent Juridisk nævn) end imod Martin. For alt andet lige er deres beslutninger mere autoritative og karakterdannende.

Kunne dette ikke være undgået kære dommere og nævn...? Hvorfor vælger i at sætte hårdt imod hårdt nu, når I på TALRIGE opfordringer har kunne gøre det i flere sæsoner ved mildere indgreb; eller bare opføre jer som dommere der behersker kommunikation, autoriet og empati?

Dårlig timing, dårlig beslutning, dårlig konsekvens, dårlig smag i munden...

Sorteper bliver os alle sammen; også Falkenberg og Sollentuna selvom Falkenberg har forsøgt at afvise at dette har betydning på deres hjemmeside og at Snillet på radioen taler om hvilker ressourcer de NU fokuserer på... Det HAR en betydning...

En lille krølle på halen er at jeg kan forstå at FVBK er blevet informeret om beslutningen samtidigt med SVK igår? Hvorfor nu det? Dette er vel en sag mellem officials, dommere, Martin og SVK? Var det ikke tidsnok at man kunne informere via nyheden på hjemmesiden kl 1034 imorges...? Hvorfor skulle FVBK lige have 12-14 timer EKSTRA at forberede sig på...?

Jeg vil ikke blande FVBK negativt ind i dette; de har jo ikke gjort andet end hvad alle ville gøre på deres hjemmesider... Men at PROAKTIVT meddele FVBK om situationen synes jeg er ret mærkeligt... "Ja vi ringer lige og siger at Yngerskog ikke kommer til kampen imorgen... Sæt en større blok op imod Diego og så skal det nok gå..." Hvor kommer dette behov fra SVBF's side eller er der hændelser eller paragraffer og informations standarder inden for dette jeg ikke kender til?

Jeg synes ikke det er OK SVBF.

Eller så ved jeg bare ikke nok, og vil i så fald gerne informeres bedre; eller tilgives min idiotiske udmeldinger og antisvenske behov for at blande mig og "konflikte"...?

I så fald kan I jo undgå at også jeg dummer mig ved at lægge kortene på bordet for alle os der lægger et stort hjert i Svensk volleyball?

Skal vi undgå at føle en underlig følelse af frustration efter en så tæt og dramatisk serie håber jeg for alt i verden at vi får en 5. finale...

torsdag den 7. april 2011

Video, Video.... VIDEO!!!

Jeg blev af en motions coaching kollega forleden hørt om jeg ikke havde FIVB's Technical Video clips, da jeg tidligere har annonceret at jeg brugte dem. Dette ansporede mig til at rydde 100% op på computeren og efter 2 dages arbejde er alt nu ordnet.



De fleste clips var egentligt downloadet, men  jeg manglede lige fra 2009 og frem samt at organisere dem bedre til brug for inspiration og undervisning. Det er således ikke svært at downloade dem eller lure på dem. Det store arbejde ligger i at katelogisere så de er lettere tilgængelige og at der en rimelig sammenhæng i og med at FIVB benytter lidt andre termer for spilfacerne og deres delelementer end os coaches.

Jeg omdøbte filerne i begyndelsen, men eftter et par "mesterskaber" blev den opgave for uoverkommelig og iøvrigt også overflødig når man har katalogiseret korrekt.

Det har nu resulteret i at 33,6 GB video og 3350 clips fordelt på 2 køn, 6 år og 13 mesterskaber nu er organiseret (nogenlunde - i og med at FIVB ændrer lidt fra gang til gang) efter følgende model med top 6-8 nationalitet fra hvert mesterskab:

  • Sideout
    • Sideout Offense by POSITION
      • Diagonal / Opposite
      • Outside Hitter 1
      • Outside Hitter 2
      • Quick Attacker 1
      • Quick Attacker 2
    • Sideout Offense by ROTATION
      • P1
      • P2
      • P3
      • P4
      • P5
      • P6
      • (Best sideouts)
    • Sideout PASS organisation
      • Float Serve (Distance+Backline)
      • Jump Float
      • Jump Power/Spin/Controlled
      • Libero passing
      • (Overhand Passing)
    • Side Out Set
      • (Front setting)
      • (Back Setting)
      • (Bump/Underhand Setting)

  • Transition
    • Serve
      • Float Serve (Distance+Backline)
      • Jump Float
      • Jump Power/Spin/Controlled
    • Block
      • Block in action
      • P2
      • P3
      • P4
    • Defense (By Position / Distance to attacker)
      • Libero
      • Diagonal (/Setter)
      • Middle Blocker (/Setter)
      • Outside Hitter 1
      • Outside Hitter 2
    • Set
    • Counter Attack TEAM
      • Defense -> Attack
      • Covering -> Attack
      • Freeball -> Attack
      • Long Rally
    • Counter Attack by POSITION
      • Diagonal / Opposite
      • Middle Blockers / Quick Hitters (/Setters)
      • Outside Hitter 1
      • Outside Hitter 2

Enkelte gange er der også clips af "bedste spillere", blokkere, modtagere, liberos mm eller specielle momenter og taktikker som FIVB har valgt at trække frem.

Et par kommentarer som jeg ville have gjort anderleds var:

1) Holde samme struktur/terminologi i FIVB's struktur: Eks. bruges BÅDE "Diagonal" og "Opposite" og i blandt sættes flere positioner under samme handling i forsvar / modangreb. COMPLEX 1 bruges om Sideout mens COMPLEX 2 bruges om Transition og det synes jeg er mærkeligt. Desuden bruges både QUICK ATTACKER og MIDDLE BLOCKER lidt løst.

2) Opdeling på forsvar efter ZONE og TYPE; ikke efter spiller/position.

3) Forskellige udtryk for samme typer af serv eller modtagning (Jump Power, controlled, spin...)

Jeg har dog brugt FIVB's opdeling (næsten), da det ellers ville blive for roddet. Enkelte clips mangler fra FIVB's side for alle nationaliteter, men det betyder intet for der er rigeligt at kigge på.

FIVB's analyser af topholdene synes jeg dog er interessant og giver en god idé om filosofi for holdet samt sammensætning af mentale, tekniske og fysiske ressourcer, selvom visse konklusioner er lidt "tænkte"...

Jeg giver DVBF en kopi af ALT på mandag opdelt på to køn, 6 mesterskaber og derved 12 DVD'er (kun til afspilning over computeren), som jeg håber vil finde vej ned igennem systemet til ex. TC-trænere, klubber, spillere osv... Mine egne spillere i ÖVK har fået dette tidligere, men det er nu på tide at opgradere. Vores organisation og samarbejdsklubber vil også nyde godt af dette, hvis ellers trænerne selv har tid at kigge og videreformidle.

Over sommeren sender jeg nok også RIG kopier så de ikke behøver at sortere selv, selvom jeg ved at de bruger og er bekendte med clipsene. Det interessante er jo at der i 2009 var U-VM for U19/20 og der er jo faktisk en del clips som man pædagogisk kan sammenligne med. Måske også dette er noget for det danske 2012 projekt?

Vil DU have en kopi så kig forbi med en bærbar HD eller hør fra dig; så finder vi en løsning.

God fornøjelse!

fredag den 18. marts 2011

42 timer...

... er det meget? Nick Nolte og Eddie Murphy fik 48 timer; TO gange... Vi får kun 42; EN gang...

Det er ikke desto mindre den fysiske forberedelsestid som forbundet finder rimelig i Sollentunas tilfælde samt den tid vi har fra sidste fløjt i kvartsfinalen til opvarmningen starter i næste runde.

Er det optimalt for sportens udøvere? Får spillerne på banen rimelig fysiologisk støtte fra regelsættet?

Med al rimelighed har vi selv bragt os i den situation ved at tabe de "forkerte" kampe. MEN tydeligvis er der nogen i systemet som synes det er teoretisk OK at tillade en GIGANTISK fordel til potentiel udnyttelse. Samtidigt er der tydeligvis klubber der har samvittighed til at udnytte dette MAKSIMALT.

Sollentuna er det eneste hold i rækken som spiller sine hjemmekampe lørdag. Ovenikøbet er vores semifinale sat til kl. 1430.

Spekuleres der i dette? Er det klubbens filosofi: at om VI er anderledes er det VORES fordel? Molten boldene kan man jo passende spekulere over også, selvom jeg personligt tror at Sollentuna har valgt denne gamle model (ikke den "nyeste" introduceret for 1,5 år siden som der spilles med i Italien) fordi den passer til klubfarverne. Jeg synes dog at man kan tænke på om den gulblå mikasa sender et stærkere samlet signal ved at være i de svenske farver. (At Vingåker hylder de norske farver med deres gala-bolde kan man kun grine lidt af. Jeg håber der kommer en rød-hvid Wilson til sommer...)

Spøg til side...

Men her nogle spørgsmål til eftertanke...:

- Hvordan kan det være at årets sidste grundspilskamp for os (imod Sollentuna) tillades at blive spillet på en lørdag og resten færdiggspilles søndag? Man KUNNE jo have spekuleret i dette fra alle 8 hold? (ikke at det skete iår)

- Hvorfor kan man give EN klub en SÅ markant fordel af at give tilladelse til lørdagskampe i slutspillet; vel vidende at der KAN være afgørende kampe torsdag? ALLE klubber er blevet KRAFTIGT anvist til SØNDAGE kl 17. Og klubberne, pånær Sollentuna, har rettet sig efter de sportslige anvisninger.

- Hvorfor lægger man herrekampen TIDLIGT og damekampen SENT? Man ved jo at damerne spiller deres runde fra kvartsfinalen 100% ONSDAG og herrerne evt. torsdag? Tænker man at man derved kan presse sine modstandere ENDNU mere?

Naturligvis kan der være en masse gode logistiske årsager til at ovennævnte enten skyldes "tilfælde" eller "bookning" af hallerne. Tierp tillades jo at spille midtugekampe torsdag og ikke onsdag for kamp 2/5 og LVC tillades at spille en time tidligere på søndage.

MEN der mener jeg så at regelsættet fra SVBF skal være entydigt. Enten spiller vi ALLE lørdag eller også spiller vi ALLE søndag; på PRÆCIST samme tidspunkt.

Jeg kræver MERE fair play og klare linier fra SVBF, så man ikke kan tillade klubber at spekulere i deres kampe; dette både i slutspil og grudspil.

Den situation vi bringes i er LATTERLIG og alt for nem at udnytte for Sollentuna ved at gå egne veje. Frist ikke svage sjæle... Er det ikke sådan man siger og årsagen til at vi laver ens regler så vi kan opføre os fair for hinanden i fællesskabet? Burde vi ikke have klare linier så vilkårene er fair og ens?

Tænk bare om dette var et eks. fra fodbolden eller ishockeyens verden? Hvilke forsider havde det ikke skabt?

Dette her SKAL rettes til næste år SVBF!!!

Vi vil være klar lørdag kl 1430. Jeg er allerede stolt af mine spillere for det heltemod og de ofringer de bringer for klubben og holdet. Det er vores pligt at sætte Sollentuna på plads; særlig når bolden ikke bliver lige rund på begge sider af nettet.

torsdag den 10. marts 2011

Scandinavian Coaches Collegiate - SCC (updated)

PRESSRELEASE


Updated 11/3
Read also these two articles from Helsingborg Dagsblad.


11/3 - Nye SCC ska få fart på volleybollen
1/2 - Unikt samarbejde ska lyfta svenske volleyboll


Competing on court... Rivalry between regions... Countries in contention!

In a region with a history of rivalry both on and off the volleyball court, top clubs and top coaches have organized a progressive group of international cooperation.

EngelholmFalkenbergHylteÖrkelljunga as well as Danish clubs Gentofte and Holte have joined forces in order to bring growth and development to this volleyball region. The goal is to build from already successful systems and share ideas to benefit 1) the coaches 2) the clubs and 3) the volleyball community. Through networking, new forms of cooperation, and information sharing this new Scandinavian powerhouse will be strengthened and will hopefully inspire other volleyball regions to follow in this path of cooperation.

Örkelljunga Volleyball Club in Sweden with Danish Coach Martin Olafsen has taken the first step in inviting his colleagues to discuss future collaboration. The result: The Scandinavian Coaches Collegiate (SCC) has been formed.

(The SCC Shield: The official arms/shield of Skåne, Halland & Copenhagen combined with the colours of the Swedish/Danish Flags as well as succes for volleyball)


In monthly meetings, tactics for improving both the sport and club organization will be discussed. The initial meeting on the 1st of February was intended to find out HOW the cooperation should be conducted. Combining input from the participating clubs, the Scandinavian Coaches Collegiate was founded.

The agenda for the following meeting held on the 1st of March included club presentations. The objective was to get an understanding of fellow competitors and SCC contributors. By doing so we have a foundation from which we can build further discussions. Future seminars will include the following topics:

- how to build a better volleyball club
- how to get more and better players involved in the sport
- how to reach one's potential as a coach
- how to work tactically and mentally in competition
- how to implement tactical resources, such as video scouting for the players' benefit
- how to build development and performance in the same systems
- how to improve technical skills for different positions
- how to optimize the Nordic Club Competition (NCC) and future Nordic collaborations

The Swedish (SVBF) and Danish (DVBF) Volleyball Federations have been invited to participate and are informed of SCC activities through Paul Engström (Developmental Manager, SVBF) and Mikael Trolle (Elite Sports Manager, DVBF).


National team coaches of both federations are also invited according to the meeting's schedule, demand, and current focus. The SCC does not have the intention of only developing itself but also to share knowledge and ideas for the benefit of the entire Scandinavian Volleyball Community. In addition we want to be able to influence the Nordic Club Competition (NCC) and the Northern Europe Volleyball Zonal Association (NEVZA)





Martin Olafsen (ÖVK) states: The first step that needs growth is the key leader. If I want a better and stronger community for me and my players I have to start with myself. What better way to discuss and develop yourself than to listen and share ideas with the best of the best in the region?

Ismo Peltoarvo (FVBK): Development, learning and sharing are innate parts of Falkenberg’s club culture and important factors to any coach with the will to improve. Our club, coaches and staff are eager to pursue excellence and create success for the sport of volleyball at a local, regional and national level.

Claes Svensson (Hylte Volley):  An excellent forum for the Southern Scandinavian club volleyball region. The volleyball community is not very big at the moment and hopefully this will be a starting point for its growth.

Tina Celinder Nygren (Engelholm VK): An amazing opportunity to get inspired, to help volleyboll grow in the region as well as to encourage more people to get involved in our sport. I think we have a strong region with qualified people in the leading positions and am honored to be part of such a strong group of leaders. I think we can learn a lot from each other.

Contact
Martin Olafsen, coach Örkelljunga Volleybollklubb + 46 761 63 91 29
Tina Celinder-Nygren, coach Engelholm Volleybollsällskap + 46 706 41 97 58
Claes Svensson, coach Hylte Volley Bollklubb, +46 709 81 35 50
Ismo Peltoarvo, club manager Falkenbergs Volleybollklubb, +46 703 59 05 52

Peter Borglund, coach Gentofte + 45 40 29 90 59
Sven-Erik Lauridsen, coach Holte +45 26 84 36 58

onsdag den 2. marts 2011

CBI - Club Bullshit Index

Med stor fornøjelse læste jeg igår FVBK's indlæg om Coach Pressure Index og det pres som trænerne havde på sig op til slutspillet. Jeg kom til at tænke på hvad der stod på linierne men endnu mere interessant imellem dem.

Belejligt lå FVBK i zonen "tændt; ikke spændt", mens at deres konkurrenter enten skulle lulles i søvn eller stresse sig søvnløse. Genialt tænkte jeg; hvilken inspiration! De har jo humor i Halland!

For at skabe lidt virak og bidrage til det meget postyr kunne man jo se lidt anderledes på serien; men der mangler en målestok.

Vupti: CBI - Club BULLSHIT Index blev født og pludselig handler det ikke om press, men om hvad man "presser" ud...


Lad os starte med bunden med kun en mild duft af fis...

Lund lægger en flid i at opdatere deres hjemmeside og forklare op og ned om deres ærlige situation. De bidrager meget lidt til at bringe serien i kog. De ligger derved i bunden af skalaen: Søvndyssende og behageligt. Hvis de slog en skid ville den hverken larme eller lugte og det bærer gæstebogen også præg af. Og det er der jo ikke noget galt i?

Tierp skriver sjællent noget som helst som ikke er skrevet af medierne selv. De passer sig selv i det kolde klima og det mest spektakulære forsøg de havde på at skabe lidt stemning var deres "spiller blog". Den er nu nedlagt og Dan Fabry er tvunget til at prutte en stemning op på sin egen blog. Deres bullshit status er kun over lugte niveau fordi de slog os et par gange her til jul. Deres trænere er behagelige mennesker der vil det bedste for svensk volleyball og så er de gode ved dyr.

Habo har efter min mening en af seriens bedste hjemmesider. Den er altid opdateret. Den skriver sagligt, ærligt og faktisk interessant. Deres gæstebog bliver til tider pustet op med urealistiske forventninger, hvilket gør det hørmer lidt. De har også et par spillere der har lidt temperement, men ægte bull shit status kan de ikke forvente at få.

Fælles for index-bunden er at de ikke er så synlige i eliteserie konferencerne. Og stikker man ikke halsen frem med meninger eller indsatser, ja så risikerer man ej heller bullshit.

Så kommer vi til RIG. Deres CBI kan ikke blive så højt da de med Göran Persson har en af de mest velvillige personligheder og en af de mennesker med den højeste integritet i Svensk volley som jeg kender.

Hjemmesiden er altid opdateret, men det kan aldrig blive så "saftigt" eller kontroversielt når man meget inddirekte repræsenterer SVBF. De ligger dog over bund-dufterne, da de blandt andet har Perra (verdens mindst tålmodige coach med masser af passion i det han gør) til at arbejde med fortumlede teenage piger.

Desuden burde deres position være til en større interaktion med volley miljøet og en mere åben prægning af udviklingen i svensk volley. Men det er min helt personlige mening. Det lugter også lidt af prut på gangene i Freja hallen og den duft skal vi indsnuse på onsdag.

Nu kan man begynde at mærke lugten...

Vingåker har I mange år haft interessante personligheder på deres hold og har som klub tidligere sprøjtet dygtige ungdomsspillere ud. De har ofte haft en god vinkel på deres opgør og hjemmeside og der har været skrevet en del tidligere. Bullshit status får de dog når de insisterer på at spille med Gala bolde og fordi der altid er så koldt i hallen. Lidt bullshit er der altså også i at sende 7 spillere i en bus ned til os og Lund for at få prygl.

At en af Vingåkers prof. spillere fra få år tilbage (Mark Buric som spillende træner Olso/Norge) er taget for doping gør det hele lidt mere spændende. Dog bliver det aldrig skandale hjemmesider, da han og en anden amerikansk spiller "bare" har taget et kostilskuds/styretræningspreparat Jack3D. Det "ufarlige" preparat havde ikke det ulovlige stof på etiketten, men burde man ikke vide bedre med ikke kurante produkter købt over hjemmesider i USA? Det synes klubben og NVBF.

Örkelljunga er den artige dreng i klassen  med en træner og ledelse der ikke er bange for at hverken at blande sig eller dumme sig. Klubben skriver til tider kedeligt og med stavefejl på hjemmesiden, men har samtidigt mest presse i Skandinavien. Moralen må være at blander man sig laver man fejl, men man leverer også et resultat. Klubben føler et ansvar for svensk og skandinavisk volleyball men har også sin egen faste agenda. Vi er helt sikkert irriterende at være sammen med og stol ikke på alt hvad vi siger. Men tro på hvad vi gør.

Det hørmer lidt, men på den gode måde. Alle kan jo lide deres eget "brand?"

Vi elsker alle at hade Yngerskog og Co. Der skrives aldrig noget på hjemmesiden når de taber og iår har der været skrevet en del. Det er velskrevet, det er ærligt og Snillet er en ren gentleman at spille imod. Havde det ikke været for Nordisk Rekord i dommersamtaler og indførelse af Björn Borg garn i volleyball havde klubben ikke været til at dufte iår. De gør en del for ungdomsvolley. De er blandt de bedste, de er engagerede i eltieserien og har spillere på landsholdet i Sveriges største by. Der er faktisk så meget der IKKE er bullshit ved Sollentuna når de vinder og dommeren dømmer korrekt.

Puha.... Pølse?

Linköping.. Lort eller lifligt? Kommunikations og udviklingsmæssigt på hjemmesiden er der i den grad en forbedring. Der spilles fair play og i så udstrakt grad at man næsten glemmer at spekulere om hovedtræneren har en skjult agenda? Den australsk junior fabrik spytter ud på samlebånd og giver svensk volleyball fysisk modspil. Det er vel ok?

Der spilles med åbne kort og selvom der også spilles en kynisk og uinspireret omgang powervolley er der jo intet galt i det?

Der hvor filmen knækker for mig er når deres speaker sidder og forsøger at påvirke dommeren og endda indrømmede det stolt sidst vi var på besøg: "Jo vi får da et par point på den konto...!". Det er realitetsfordrejning og den største usportslige udfordring der ligger i at spille imod dem. Havde det ikke været for dette havde man kunne tilgive de store armbevægelser, de skjulte agandaer i kontrasten til de få tilskuere, som jeg gerne tager øreværn med til næste gang...

Hylte har længe været bøllen i svensk volleyball af årsager, som for det første er før min tid - men som også ville medføre overload på Falkenbergs forum at diskutere anonymt. Og det sidste kan jeg desværre ikke gøre, da mit svenske på skrift er endnu mere genkendeligt og til grin end min tale. De har rettet op på det ved at sætte en godmodig Claes Svensson ved roret til at vende skuden .Men sålænge Leif Nilsson skriver sine kontroversielle krøniker vil Hylte altid indhyllet i en brun duft af "The Dark Side".

Ydrk!!

I toppen af CBI har vi iår Falkenberg. Årsagerne er mange. De har som altid vundet (for meget?!) og som altid været rigtigt dygtige til at positionere sig i det svenske volley miljø. At de her på det sidste forsøger at sætte tanker i hovedet på en masse trænere og spillere på en sublim måde af velindpakket bullshit gør at de sprænger skalaen på CBI. Det er smart, det er klogt og der er lidt edderkoppekvindens kys over forførelsen fordi det er så smukt...

Deres seneste indspark til diskussioner om RIG eller ej viser dog også overarm fordi de tager sværre emner op. Det kan dog være skjult dobbeltmoral når de selv tager spillere hjem fra RIG før tid. At de dog viser kynisme, handelkraft og kompetence gør det endnu farligere. To af tre titler er i hus og nu rulles kommunikations sceneriet ud for at forsøge at tage den sidste.

Har klubben overvejet at deres nuværende klubchef har ført klubber til tops for at de senere havner i økonomisk og organisatorisk tumult. Örebro og Örkelljunga er to klubber der har været i den finske maskine. Vær på agt i Halland at det ikke sker for jer...! ;)

Fælles for toppen af CBI er klubber der VIL vinde, HAR gjort det og gerne lufter deres mening om hvordan vil vil gøre det enten direke eller så du bliver forført inddirekte. Måske derfor de er BULLSHIT klubber?

Kan man være de bedste og være populære samtidigt? Jeg ser visse ligheder melle årets placeringer og deres CBI?

Nå. Jeg håber mit bidrag til den psykologiske slutspilskamp ikke kun giver mavekneb men måske mavekramper før end vi skal lade bolden tale.

Enough Bullshit... (nogen gange skal det bare klemmes ud før end det giver forstoppelse).

(Personligt spiller jeg bedst på tom mave)

onsdag den 15. december 2010

Slut med slankekur?

Den svenske krone har de seneste år ikke arbejdet til undertegnedes fordel. Svenskerne har modsat danskerne valgt en "ikke fast-krone politik". Dette resulterer i større kursudsving, som der er både fordele og ulemper med for både personlig og national økonomi.

Det har jeg således levet med bevidstheden om så sent langt tilbage som 2003, hvor at Eurosport DK var økonomisk underlagt Eurosport Nordic i Sverige. Senere har vi i Eurosport Danmark (samtidigt med mindre udbygninger i Norge/Finland) gjort os mere uafhængige; således er vores faktureringer de seneste år gået over vores danske kontor i danske kroner.

I efteråret 2008 (efter 1 år af min 3 års kontrakt i ÖVK) påbegyndte den svenske krone et STYRTDYK der kulminerede et halvt år efter med den laveste kurs NOGENSINDE d. 6/3-2009 på 63,61.

Siden da er det gået LANGSOMT op ad bakke med en kurs omkring 73,00 (efteråret 2009) til 80,00 (efterår 2010).

Nu er kronen på vej op igen og FORBI det niveau den har ligget på siden 2005. Dagens kurs på 82,07 er således det HØJESTE siden perioden 13 Nov 2006 - 8 Jan 2007 med en top 21/12-2006 på 83,14.

Men hvis jeg skal tjene mit tabte integrale ind (til de "blå kvadrater" i fortid og nutid har samme areal som de "røde), skal en af følgende scenarier udspiller sig:

1) Kursen skal stige til omkring 95 og ligge der den resterende kontraktsperide...

ELLER...

2) Jeg skal forlænge min nuværende 1 års kontrakt til en 10 års kontrakt og håbe at kursen ligger som den gør nu...

Eller...?

Hvis man spillede roulette kunne man jo blive ved med at fordoble indsatsen på rød/sort til man havde indtjent sit tab. Livet bør dog leves efter andre strategier vil jeg mene...

Men jeg vil nu nyde at jeg for tiden går i "plus" økonomisk. Integralet for min personlige samt klubbens udvikling har dog nok haft et HELT anderledes udseende. Lad os også holde os til det for vi ønsker nok begge at forlænge.

lørdag den 11. december 2010

Hvor dum eller bange må man være...?

Det er altid godt at tænke på fremtiden. Med mit 2½ dages besøg på RIG var det også mit fokus og det kom der naturligvis nogle tanker ud af...

Før læserne går i panik og tænker HVERVE KAMPAGNE, så var fokus at hjælpe på træninger og holde foredrag for begge køn og alle årgange med det kryptiske tema:

Succes ELLER talent...?

Målet var at inspirere mennesker til at opnå det første ved at fokusere mindre på det sidste...

Her dog et par konklusioner og spekulationer...

1) Som alle er enige om er der interessante spillere og personligheder på RIG som flere klubber vil have "fingrene i...
2) Hvad er bedst for DEM?

Jeg tror som altid at det sociale forudsætter det volleymæssige. Er der ingen basis eller fundament for førstnævnte så bliver der ingen volleyball. Samtidigt tror jeg at dette års spillere er "klogere" end tidligere årgange som har haft en tendens til at klumpe sammen og stå på bænken for meget.

Det bedste for svensk volleyball er vel at spillerne går til de klubber der kan varetage deres potentiale bedst? Dette betyder også at det nok er en god idé at ikke FOR mange går til samme klubber?

Personligt tror jeg at de klubber der kan tilfredsstille følgende prioriteringsliste (efter individuel rangorden) kan være med i hvervningen:

- Klubbernes organisation og økonomi
- Socialt hjælpenet (arbejde, studie, lejlighed) og klubbernes evne at give deres spillere dette
- Ressourcepersoner og trænerkompetence omkring holdet
- Ambitionsniveau for klub, ledere, spillere
- Spilmæssigt forventet og historisk i top 4 på konsistent basis
- Traditionsmæssigt god fordeling mellem ungdom og rutine
- Klubber som IKKE sætter sig i vejen for deres spilleres udvikling i kontrakter eller forhandlings situationer

Sidstnævnte er en RET interessant pointe og den vil jeg analyserer og spekulere videre på.

Kigger man ned over spilklarlisterne for ALLE klubber (startende omvendt alfabetisk) ser man følgende...

ÖVK: KUN 2 spillere (Lennie Hansson og Andreas Fröjd) har kontrakt til 1/7-XXXX. Resten er enten 1 eller 2 årige eller har været flerårige fra tidligere år med udgang 30/6 eller før.

VVK: ALLE spillere har kontrakt til 30 maj 2012. Dette er ENTEN langsigtet og godt for spilleren ELLER et forsøg på at sætte sig med forhandlingsretten hvis spillerne vil bytte efter 2011.

Tierp: ALLE spillere (OGSÅ udenlandske) pånær Dan Fabry går ud 31/7-2011 = Forhandlingsret og låste spillere selvom de kun har kontrakt frem til denne sæson.

SVK: Kun to 2-årige kontrakter (Sebastian Thylander og Patrik Rumin). Ellers meget individuelle afslutningsdatoer; dog kun 4 FØR den magiske 1/7 dato (Peter Jonsson, Diego De Gama Felicissimo, Phil Tully og Dave Egan = KUN en svensk...)

LVK: ALLE et årige kontrakter til 1/7-2011

LVC: Er du australier er du fri 15/5 ELLERS er du låst til 1/7. (Tobias Petterson udelader vi da han har kontrakt til 31/12-2010?)

Hylte: INGEN spillere er låst uanset et- eller flerårige kontrakter, da alle har skæring på 30/6 eller før. Interessant!

Habo: ALLE spillere har skæringsdato på 1/7 uanset et eller flerårige kontrakter. Matthew Young har kontrakt til 3/3 2011 men er jo taget til Tyskland... ;)

FVBK: ALLE spillere har kontrakter der går ud i maj 2011.

Hvad kan man så konkludere og spekulere?

KUN ÖVK, HYLTE og FVBK har generelt så stor tiltro til deres eget produkt og spillernes "lyst" til at fortsætte for deres forening at de IKKE vil enten:

1) Stavnsbinde deres spillere og have kontrol med dem OGSÅ efter kontraktsudløb...
2) Tjene penge på dem til andre eliteserieklubber..

.. eller både/og...

Jeg kan derfor håbe på at ALLE de spillere der har skrevet kontrakt til EFTER 1/7...:

1) ... bliver rigeligt kompenseret økonomisk af deres klubber (evt ved at dele et overgansbeløb)
2) ... er 100% sikre på at de har valgt helt rigtig klub og social situation OG tillid til at en fortsat kontrakt kan forhandles på plads selvom de i princip ikke selv kan skifte klub næste sæson.

... som tilgift for den frihedsberøvelse og forhandlingsret som de giver afkald på.






... eller også er der en DEL DUMME spillere eller BANGE klubber (eller både og) i Svensk Volleyball... Med under 10.000 aktive har vi så RÅD til at tænke og handle sådan hvis vi skal løfte produktet i fællesskab i fremtiden?

Jeg kan jo tage fejl i dette meget spekulative indlæg?

lørdag den 4. december 2010

Niklas Hugosson er profilen...

.. på Eliteserieportalen.

Niklas har taget over som anfører og 1. hæver på fornemmeste vis efter Kalle Sandberg. I nedenstående vedhæftede links er der dog mere fokus på ham som studerende end hans ressourcer som leder og menneske.

Sidstnævnte er dog værdier og egenskaber som jeg har værdsat mest og som stadigt er centrale for vores fremgang nu og i fremtiden.

Niklas går forrest på og vigtigere udenfor banen og det fortjener respekt og ros for de af jer som kun ser toppen af isbjerget.

Læs mere her og på ÖVK's hjemmeside; særligt hvis du interesserer dig for at kombinere studier og volleyball.

På Campus Helsingborg har de lavet en artikkel om Niklas også.

Lidt "Hugo" fra årets sæson...

mandag den 29. november 2010

FVBK på skærmen. Lifligt svensk i ørerne!



Irriterende at blive overhaltet indenom af en transatlant i Svensk udtale. Jeg bukker og nejer for P.A.'s svenske! Så må jeg dog forsøge at overhale på anden front istedet!