onsdag den 26. marts 2008

Hvor LAVT kan man synke...?

Der er kommet ufatteligt mange latterlige kommentarer i svensk volleyball som følge af "Undret i Hyltebruk". De fleste der bidrager til sådant fjendskab er anonyme, de lader ikke til at have tilknytning til de to klubber og mange aner ikke hvad de taler om, da de ikke har kendskab til hændelserne. Jeg føler mig tvungen at understrege TYDELIGT:

1) Vi har ALDRIG bevidst taget Hyltes omklædningsrum for at genere dem (vi var der i 5. min og flyttede så uden brok da Hylte ankom). Resultat: Jeg har undskyldt for Hylte. At de så laver presse på det er vel en del af deres politik og spekulationer og det vil jeg ikke blande mig mere i.

2) Dem der kan LÆSE dansk vil forstå at vi IKKE sviner Hylte til hverken offenligt eller internt. De der vil mene anderledes kan tage kontakt til vores organisation eller vores spillere eller Hyltes ledelse (se nedenfor), hvor at MIN holdning er TYDELIG: Respekt for modstanderen!

3) Vi spillede i udebane tøj i 3. kvartsfinale på hjemmebane fordi en af vores spillere havde glemt at vaske tøjet; IKKE for at genere Hylte. Dette har vi ligeledes taget internt OG undskyldt for vores modstandere.

4) Der har aldrig VÆRET tale om at slå efter en hæver under smashopvarmning. Hvad fanden regner folk med? Det er ikke kampsport det her! Det er volleyball! At enten vi eller Hylte fylder over halvdelen af nettet i en smashopvmarmning fremprovokerer at Kristian bliver ramt i hovedet (IKKE en skadet finger, selvom begge ting jo er uaccpetabelt) af en af vores unge spillere, som er for urutineret til at have overblikket. Tror folk selv på at vi instruerer en dreng til at slå efter en dybt hædret hæver der har spillet samme antal slutspil som denne dreng er gammel i år?

Der skrives ufatteligt meget crap på internettet af meget små personer og for at komme det til livs skrev jeg for flere dage siden et brev til Hylte Volleyball. Det gjorde jeg af tre årsager:

1) Der bagtales uhensigtsmæssigt negativt om Hylte og ÖVK's dårlige forhold og Hylte i almindelighed. Det vil vi ikke være en del af. Vi går ind for sportsmanship.

2) Jeg ville takke for en god serie, hvilket også er kommet retur fra Hyltes formand (Tak for den gode mail Leif!)

3) Jeg ville personligt undskylde vores bidrag til uheldige hændelser og ikke pege fingre af en god volleyball klub eller ærede modstandere. Jeg går udfra at Hylte (og deres spillere) har samme holdning.

At verden så ses forskelligt gennem to sæt briller er en ting, men at svine hinanden til offfentligt (hvilket hverken Hylte eller ÖVK sjovt nok har gjort), er vel bare at synke for lavt?

Som kommende udefra svensk volleyball synes jeg det er pinligt så meget had der hersker i serien. Klubbernes ondskabsfulde rivalisering (ikke skabt af klubberne selv) overdrives af uintelligente observatører og fans, og jeg vil dementerer det på det kraftigste.

Hvis nogen hører eller oplever at personer i min organisation eller på mit hold åbenlyst afviger fra ovennævnte holdning vil jeg håbe at vedkommende vil tage kontakt til mig, så vi kan tage hånd om problemet ASAP. Det er noget jeg ikke vil acceptere og derfor gør det mig vred at læse at det er en politik vi forfølger, når det er det modsatte som vi vil opnå.

VI ER VOKSNE MENNESKER og antydningen af enhver anden ting (samt anonymitet) vil jeg tage som tegn på det modsatte! Man kan læse ret meget på Falkenbergs forum om dette (jeg så først dette igår), og jeg synes mildest talt at dette er under lavmålet (ikke af Falkenberg, men af de anonyme bidragydere; flere af dem ikke i stand til at forstå hvad enten jeg skriver eller 1. hånds vidner til ovenstående).

Tak for opmærksomheden.

Ingen kommentarer: