Nogle gange kan det være godt at få stryg!

De der har været tæt på mig den seneste uge og har spurgt til kampen i weekenden har fået følgende svar:

"Hvis vi vinder er det godt; hvis vi taber kan vi også sagtens bruge det til noget. Vi har behov for at blive presset til det yderste for at finde motivation og erkendelse til at arbejde med nogle alvorlige og delvist skjulte problemer"

Denne forudsigelse kom til at holde ret godt stik.

Det kan lyde kryptisk, men med tabet af et point men en sejr med hjem blev det et resultat midt i mellem, som er uvurderligt i tabellen, men endnu vigtigere for den måde vi ser os selv i spejlet på. Den mørke resultat-sky som sæt-ubesejrede hænger ikke længere over hovedet på os og vi kan atter holde fokus på proces istedet for det forbandelde "0". Vi har naturligvis talt og arbejdet med dette, men en ting er tale og en anden er virkelighed.

Vi rejste til Vingåker som et skjult såret hold. Flere af svaghederne vil jeg holde ind til kroppen, men jeg kan konstatere at mit fravær 3 og af 4 træninger grundet besøg hos RIG, samt en meget mentalt træt spillertrup har fået konsekvenser. Nick har gjort en flot indsats om anfører: Både havde han oversekud til at drage til Falköping og holde oplæg om "Livet som professionel", men han har også udført mine planer og holdninger til fulde i mit fravær de resterende dage. At holdet så ikke har haft overskud til at levere tilfredsstillende træning er en anden sag.

VVK pressede os til grænsen for vores formåen og videre end det i de to første sæt. Vi stod bogstaveligt på hælene eller havde næsten i gulvet over deres servepress og det er i det store og hele deres fortjeneste at de smadrer både vores spil og selvtillid i 2x 25-17. Samtidigt var Robert Söderberg rigtigt god i forsvar og det er bare at nikke anerkendende: Han er Sveriges bedste libero og at John får mulighed for at træne sammen med ham samt de andre landsholds spillere er en fantasitisk mulighed. Jeg tror stenhårdt på John, men at nyde synet af en erfaren stjerne er skam meget inspirerende.

I 10 min. pausen var det tydeligt at ALLE havde lyst til at gøre en bedre indsats. Vi havde ganske simpelt fået spillet enhver behov for facade væk og kunne bare stå og stirre direkte ind i et åbent sår af svaghed og det var denne erkendelse som jeg tror flyttede os videre (Derfor også mine hemmelige tanker før kampen at et nederlag OGSÅ kunne bruges!). De næste sæt spiller vi til vanlig standard og er i den zone vi skal være i. Der var ikke plads til hverken splid eller bebrejdigelse på hverken sig selv eller andre, hvis vi skulle komme igen.... Så det gjorde vi så.

Matchfakta siger at VVK vandt flest point men at vi var heldige og vinde det sidste. (Det er dog tydeligt at der er glippet et par Marcus-point undervejs i både blok og snagreb som måske Fletcher eller kant-blokken har fået?)

+
- Flot af vores modtagere at komme igen efter at være servet tilbage til stenalderen.
- Flot af Andrew at begynde at sætte boldene efter en fejlpræget og mentalt forkert start.
- Flot af Cronholm IGEN at komme ind og redde holdets røv!
- Flot af HELE holdet for at droppe facaden under og efter kampen og gøre indsatser som både på og UDENFOR banen vil gøre en forskel; ikke bare igår men særligt udenfor banen startende idag!

Hvor meget rosen kan tilskrives det sidste udsagn vil vi se i løbet af idag og denne uge. Flere på holdet skal gøre indsatser for at vi alle trives og flere har personlige opgaver for at højne deres bidrag til fællesskabet; dog vil jeg ikke gå i detaljer med dette i dette forum.

Som altid er det fantastisk at spille i Vidåkerhallen. Publikum er ellevilde og med rundt renget 450 af dem på plads med trommer og horn mm. har de Sveriges BEDSTE hjemmebane.

Tariks far tager som vanligt imod os med kærlig velkomst og god mad på hotellet (Tarik: Hvis din far ikke læser bloggen, så hils og sig mange mange tak for hans gæstfrihed). Igen iår mødte vi VVK til middag og jeg blev endda på hotellests initiativ inviteret med ud i køkkenet for at de kunne bevise at vi fik det samme at spise (Jeg er dog overbevist om at der var kommet lidt ekstra serve-vitaminer i VVK's pasta, men det kan en doping kontrol kun afgøre.)

Det eneste minus var at vi efter den taktiske gennemgang (som foregik på engelsk i hotellest restaturent) kunne åbne døren og se en afslappet Andy Holland side ved sin computer og se lidt basketball, som, medmindre lydstyrken var oppe på max, ikke kan have undgået at høre hvordan vi særligt havde tænkt os at prioritere hans backspikes...

Sammenfattet spilller vi en taktisk fantastisk kamp, mens at vi mentalt er i tovene. Årsagerne til den taktiske succes er en virkelig god forberedelse fra min side, mens at ALLE på holdet (inkl. mine og klubbens prioriteringer) har været en del af den katastrofale start.

Mentalt er der også andre faktorer end volleyball- og sportspsykoligi, der betyder en forskel, og derfor VAR og ER kodeordet den næste uge: "THIGHT"!

Presse er tilføjet til højre og der er en del underholdende radio også. Læs også VVK's gode referat. Vores kommer senere, når vi har kommet os ovenpå den hårde tur. Jeg havde personligt ikke sovet i 24 timer før kampen for at scoute alle VVK's kampe grundigt og er derfor lidt groggy, men dog nu vågen med en god mavefornemmelse...

Dommerne...: Ikke et ord om det. De havde styr på kampen 100%. At den gode ånd mellem de to hold ikke gør det psykoligiske pres større kan man også takke gentleman stilen for de to hold både før, under og efter kampen.

Tak til VVK for en vild kamp, som havde fortjent lidt mere i den skrevne presse. Perras bror fra VVK havde sat til ham efter kampen: "Det var godt nok en sindsyg kamp, men det mest sjove var at se jeres coach". det har det sikkert været. Jeg svedte igennem en træningsdragt, har ondt i halsen og er hæs og fik en fibersprænging i skulderen af en high-5 til Pomfritten (eller var det Nick?) i midten af 5. sæt.