søndag den 30. november 2008

På plads i Linköping

Igen sindsyge 24 timer: En hjemmekamp vundet over Sollentuna, et kort visit til KSV-Julefrokost og tilbage til Sverige hvor vi nu er i Linköping og klar til at dyste med en af bejlerne til en semifinaleplads om både guldet og Grand Prix. Der kommer lidt om disse indtryk imorgen...

Dog nu lidt om Sollentuna-kampen igår..

Sollentuna spillede sig virkeligt op igår med gode server og stabilt spil. Johannes Bångman var kampens store fornøjelse og efter min mening den vigtigst bærende kraft for holdet. Han var stærk og stabil i serv og udstrålede en positivitet som smittede af på resten. Samtidigt har Diego's nye frisure taget lidt af baggy-pants-attituden i spillet og han spillede mere sikkert og mere effektivt end længe.

Undervejs havde vi besøg af Martin Yngerskog på vores banehalvdel, som insisterede på en diskussion / samtale (på gentleman-manér) med vores anfører over en detalje jeg ikke fik fat i. Rent regelmæssigt mener jeg dog at det ikke burde finde sted, men da vi desvære også havde gang i lidt trash-talk fra en enkelt spiller kan vi ikke pudse vores helgen glorie. Dog ville jeg gerne høre hvordan det kan lade sig gøre..? I Beachvolley giver det kort og point straf direkte uanset æreindet og de gode hensigter. Hvad gør det i volleyball?

Vi laver for mange fejl i serven (5 flere total-fejl end SVK) og det er ikek godt nok. Dog spiller vi ellers stabil volley og har imelig rytme i vores side-out, så det er ikke værd (og vi har ikke tid!) at bruge mere krudt på denne kamp. Sollentuna er i gang og vi vil atter bruge kampen på at se svaghederne i øjnene og IKKE forblænde os af resultatet.

Lige nu er holdet ude og gå tur efter de mange timer i bil, og om bare 2 timer og 15 minutter får vi måske svar på følgende:

1) Er volleykanalen oppe online kl 17...? Er Hotline...? Interessen for denne kamp har ikke manglet; hverken i Sverige eller DK.
2) Kommer der 200, 500, 1000 eller 2000 tilskuere...?
3) Hvor god volley kan en delmængde af et ungt, stort og talentfuldt australsk ungdomslandshold spille...? Hvor hypet er højde eller er det kommet for at blive..?
4) Kan trænerne lide den vin jeg har medtaget...?
5) Kommer vi på på landsdækkende TV (TV4 eller Sportsspegeln idag?)
6) Er vi sikre på GP...?

Vi er klar og forberedte på at påvirke den del af spørgsmålene som vi har indflydelse på!

Olafsen out.

Ingen kommentarer: