onsdag den 12. marts 2008

Welcome jo the Jungle!

Vi byder hermed Hylte velkommen til Örkelljunga (aka. The Jungle som spillerne omtaler byen). Vores grønne bane, omgivet af træribber og træloft og grågrønne interiør svinger godt med navnet for både hallen og byen der er omgivet af skov og vand. Kælenavnet ophavsmand, Brian Beckwith, får dog også ordet i dagens optaktsartikel fra HD.


Hylte har også lidt indtryk at byde på ligesom vi har.

Initiativet må være op til dem, efter som de tabte. Vi har derfor trænet de mulige scenarier vi forestiller os de sætter ind overfor. Vi var meget godt med i forsvaret hvor vi mere end matchede Hylte sidst, så det er primært vores angrebsspil der skal optimeres for at komme bedre igennem Hylteblokaden.

Urban vil ligge på de omkring 25 point uanset hvad vi gør, så det handler om at lukke ned for de andre udveje og have fokus på dem også. De er blevet 2'er i årets grundspil fordi de ved hvad de er gode til og har optimeret på deres svagheder, og denne viden tror jeg de vil holde fast i og derfor spille deres spil mere end have fokus på vores. Det ville være klogt.

Igen handler det dog om at sætte ord bag handling og være ydmygt fokuserede. Holdet lader dog først Guns & Roses' introsang "Welcome to the Jungle", fra albummet med det passende navn: "Appetite for Destruction", tage sig af velkomsten:


Welcome to the jungle we've got fun and games
We got everything you want honey, we know the names
We are the people that can find whatever you may need
If you got the money honey we got your disease

CHORUS
In the jungle, Welcome to the jungle
watch it bring you to your knees, knees
I wanna watch you bleed

Welcome to the jungle we take it day by day
If you want it you're gonna bleed but it's the price to pay
And you're a very sexy girl that's very hard to please
You can taste the bright lights but you won't get there for free
In the jungle welcome to the jungle
Feel my, my, my serpentine
OOh, I wanna hear you scream

Welcome to the jungle it gets worse here every day
Ya learn to live like an animal in the jungle where we play
If you hunger for what you see you'll take it eventually
You can have everything you want but you better not take it from me

CHORUS
And when you're high you never ever wanna come down so sown, so down, so down....YEAH!

You know where you are?
you're in the jungle baby...you're gonna DIEEE
In the jungle welcome to the jungle
watch it bring you to your knees, knees
In the jungle welcome to the jungle feel my, my, my serpentine
In the jungle welcome to the jungle
watch it bring you to your knees, knees
In the jungle welcome to the jungle watch it bring you
to you its gonna bring you down....HA!!

tirsdag den 11. marts 2008

Efter trænings massage...


Der blev fniset lidt men også gået i dybden. Vi er klar!

Billeder fra en god kamp.

Emils kæreste sad godt presset ind blandt tilskuerne og fik et par gode billeder som jeg her vil dele med jer. Begge hold er ganske pænt oppe i den tynde luft i både blok og angreb:

Ola og Marcus hænger på Urban. Bemærk Kristian Wrethander der har hævet den kontra bagover 8 m. og ligger og håber det bedste. Jonas Greberg er klar på sikring.

Anton i lav stil fra Urbans springserv (det bliver en "2"'er).

Ola får et hurtigt pos 2 angreb og den gode Hylte blokade kæmper for at nå op i tide.

Brian er oppe og være lidt "kreativ" på en tæt bold i transitionen.

Ola kører hurtigt fra bagkæden og finder en sprække at slå efter med et angreb imod pos 1 (bolden er for hurtig for kameraet og blokaden)!
Får vi fat i Sean Jones i blokaden? Emil er godt inde over nettet og 4-5'er forsvaret er på plads!

Niklas snupper en Urban springer!

Emil kører hurtigt over midten men "Greven" (Jonas Greberg) har sprunget sig væk og kigger ondt over nettet. Det ligner et blok-point til Hylte.

SEJR!

mandag den 10. marts 2008

Mareridt?!


Ret komisk bruger både Hallandsposten ordet "mareridt" i deres artikler her dagen derpå.



Jeg kan bare konstatere at vi hermed har brudt en stime på 14 nederlag til Hylte der startede i semifinalen for to år siden og føjet lidt sæt på kontoen (fra 3-36 til 6-37) på det helt rigtige tidspunkt.

Desuden sov jeg rigtigt godt i nat (bla. grundet følgende indlæg fra Vfan. Mange tak!)

Sejr i 1. kvart!

Så startede festen!

Stemningen i omklædningsrummet var så tyk at man kunne skære i den og jeg er sikker på at man kunne mærke rummet vibrere som en stemmegaffel hvis man lagde en hånd på væggen.

Holdet virkede klar som pubertets modne teenagedrenge til deres første gymnasiefest: Lidt nervøse, men tændte, opsatte og spændte. Hele grundspillet har været flirt, generte tilnærmelser og svidende afvigelser og nu var drømmepigen endeligt med på dansegulvet. Tankerne handlede om flirt, forspil og sex, men alt det kunne man glemme ALT om hvis ikke der var handling og motivation bag! Enten fik man klør 5 i fjæset eller også fik man sine egne klør 5 viklet i BH'en. Man fandt dog kun ud af hvad, hvis man GJORDE noget.

Vi havde ved afgang "aftalt" at alle fandt motivationen i sig selv og også rent praktiske individuelle handlinger på banen som i sammenhæng med taktikken skulle være et tandhjul i maskinen kørende imod sejr. Jeg ville ikke høre spillerne tale om hvad det var, men jeg ville se dem GØRE det for hinanden, for holdet, klubbet, for volleysverige og mig. Om det var en lille detalje eller et større spilmoment var ikke afgørende. Det handlede om at lede via handling. Beskrivelsen er vanskelig, men måden den kom ud på og opfattet ret simpel. Nok snak!

Min bedste 3 min. monolog i år kan sammenfattes til et Niké slogan:

"Just Do It!"

Eller som Yoda (Star Wars) havde sagt det: "Do or do not! There is no try!"

Nu lyder det jo meget følelsesbetonet og mentalt fokuseret, men vi havde taktikken helt på plads fra starten af ugen og har trænet målrettet imod at optimere vores eget spil. Vi vidste at Hylte havde mest selvtillid at komme med, mens vi kom med overraskelsen og motivationen kunne de to ting forstærke hinanden og lede til sejr, som nævnt i tidligere oplæg.

Vi havde afledt af lidt småskader roteret lidt og kørt Kris på højrekanten som delvist modtagende diagonal og det kom som en overraskelse for Hylte. Vi fik spredt spillet og blokeret godt for at skabe muligheder i forsvaret og resten er bare tal, som kan læses her. Hvad man ikke kan læse sig til er at 158 VIRKELIGT stemningsskabende tilskuere samt et brag af et arrangement fra Hyltes side gjorde det til en fabelagtig oplevelse, som vi meget gerne forsøger at gøre efter på onsdag. Jeg fik en kort snak med Leif efter kampen og kan kun rose Hylte for deres arrangement som sammen med deres kommunikationer på nettet vidner om en stor kærlighed og respekt for sporten og modstanderne (dog kun respekt for de sidstnævnte)

Selve kampen kan man læse om i Hallandsposten og HD og på Hyltes hjemmeside samt vores egen.

Nedenfor synes jeg man skal lytte til lidt god volleyball fra svensk radios søndagssport fra hhv. P4 Kristianstad og Halland (samme rapporter naturligvis!). Måske volleyball i DK ville være en smule større, hvis man fik skabt arrangementer som dette og gjort det til en oplevelse for publikum OG potentielle lyttere?

P4 Halland: 1. sæt til 4-3 (spol 0330-0425) samt fra 13-16 til 15-17 (spol 1405-1600) og sammenfatning 1. sæt (spol 2500-2605)

P4 Kristianstad: 1. sæt fra 5-7 til 6-8 og 1. tekniske time-out (spol 0515-0615) samt 16-20 til 19-23 (spol 1730-2005)

P4 Halland: Fra 2. sæt 8-7 til 12-8 og timeout (spol 0450-0725)

P4 Kristiandstad: 4. sæt fra 3-3 til 6-4 (spol 0335-0515)

P4 Halland: Rapportage 1.-3. sæt og 4. sæt 0-0 til 3-1 (spol 0100-0245)

P4 Kristianstad: 4. sæt fra 21-22 til 23-23 (spol 0150-0340) samt slutrapportage 0530-0550)

P4 Halland: Sejr! jubel lige efter matchbold! (spol 0530-0600)

P4 Kristianstad: Sejrs-interview ÖVK anfører Emil Nilsson (0415-0605)

P4 Halland: Nederlags-interview Hylte- og landsholdsanfører Henric Johansson (0510-0655)

Slutteligt vil jeg takke for de indkomne SMS'er fra svenskere og danskere. For at citere en af de kloge som jeg blev MEGET glad for:

"Hej Martin. Hurra for en sejr. Jeg under dig det 100%. Ydmyghed og ned på jorden igen - fokus og analyse er vejen til sejr. Vi krydser alt når i spiller næste kamp"

Jeg kunne ikke være mere enig! Hvad kan vi bruge en sejr til, hvis vi ikke kan gøre det igen og jubler over at have taget en sejr, når der mangler 8 endnu for at vinde metal? Det skal arbejdes HÅRDT for at slå Hylte; ikke bare en gang men 3 gange. Derfor er det med største alvor at vi tager fat på de detaljerede forberedelser til på onsdag!

Men en så flot sejr over et velspillende Hyltehold og en Urban Andersson med 27 point kan man godt smile lidt over; i det mindste til kl. bliver 1700 og træningen begynder...

søndag den 9. marts 2008

Optakt fra aviserne

Der kan læses lidt om optakten til kampen set med Hallandspostens og Helsingborgs Dagsblads synsvinkel. Det er ikke meget der er overraskende (og det var vel ej heller overrasende), men så er der da lidt læsning frem til kl. 17, hvor I kan følge os på Hotline.

lørdag den 8. marts 2008

Tavlen viskes ren!

Imorgen spilles 1. af 3-5 1/4 finaler imod Hylte.

De er ikke meget for at påberåbe nogen favoritrolle men er hurtige til at fremhæve vores 4 internationale stjerner, hvoraf en af disse ikke har spillet en hel kamp siden oktober grundet skader, den anden blev nedblokket i sidste kamp totalt, den tredje ikke kunne køre vores offensiv og den sidste lavede et hav af servefejl og iøvrigt kun har været på holdet i knapt 3 måneder. Sådan kan man jo også forholde sig til virkeligheden, men det omvendte oppustede budskab sælger vel aviser i den lille by, som ÖVK elsker at hade og vice-versa.

Jeg prøver bare at sætte tingene skarpt op imod hinanden og vanen tro præsentere en alternativ sandhed. Både Hylte og os har jo en dagsorden at pleje rent kommunikativt og deres tydelige analyser af os samt Kristians hyppige scoutninger vidner om respekt og indsigt.

Der er ingen tvivl om at jeg er topmotiveret, topforberedt og ved hvad der skal til for at slå Hylte. Den viden har de også, for netop så rutinerede spillere som Urban Andersson og Kristian Wrethander kender deres styrker og svagheder. Og da de også ved hvad vi ved der skal til for at slå os (hvor sættes komma i den sætning?), er linierne trukket skarpt op. I denne forbindelse kan jeg anbefale at kigge forbi Hyltes hjemmeside, som før, under og efter sidste kamp samt som oplæg til kvartfinalen har præsenteret ret god læsning for fans og volleykyndige (Dette er IKKE ironisk ment, men tværtimod noget som jeg tror at ÖVK kunne lære en del af)

Følge af vores gensidigt gode kendskab til (samt motivation/tradition for at tryne) hinanden er det forholdsvist simpelt rent taktisk hvad de to hold kan og vil gøre ved modstanderen. Det er egne evner det handler om.

Holdet, der formår at OVERRASKE sig selv i eget spil (og derved også modstanderne) og TROR PÅ SEJREN og VIL VINDE, snupper 1. opgør. Jeg ved vi kan overraske mest, men at Hylte har selvtilliden på papiret. Motivation er hermed nøgleordet, og der kender jeg kun vores egen er et lige opgør det bedste bud.

I sidste weekend var vi inddirekte med 3-0 nederlaget med til at krone en abdicerende point og angrebs-konge i Staffan Sahlberg fra Säter (istedet for Urban Andersson). Imorgen er det en anden og større revolution der skal præsteres.

Det er ikke klogt at skrive mere, da Hylte jo også kommer forbi bloggen her, så jeg vil nøjes med at lade spillet tale for sig selv og personligt være mit eget imødekommende selv fra imorgen kl 1700.

Sov godt de af jer der kan!

tirsdag den 4. marts 2008

Radio tilføjet fra Hylte kampen

Det tog lidt tid for SR's P4 at få opdateret lytterarkivet. Hør lidt fra kampen i spalten til højre.

mandag den 3. marts 2008

Så starter festen...! (For lukkede døre!)

Igår tabte vi i en lidet god kamp imod Hylte. De startede nervøst og umotiveret, mens at vi omvendt havde problemer i modangrebet og serverne. Sidstnævnte gav 6 esser, men på en alt for høj fejlprocent. Hyltes blok var dog fremragende, og de vandt meget på den, hvilket kan ses af statistiken.

I 1. sæt var vi foran 12-6, men Hylte fik kæmpet sig tilbage tålmodigt. 2. sæt kommer ikke rigtigt igang, mens at vi i 3. sæt kæmper os tilbage fra 1-5 til sætbold 25-24, indtil at 3 servefejl nedlægger os.

Det blev en tæt 3-sætter som dog manglede topniveau fra begge hold. Hylte bør ikke være tilfredse med andet end deres gode blokade og lave fejlprocent; vi er ihvertfald ikke.


Det svenske slutspil er hermed efter sidste slutspilskamp officielt igang. En volleyfest der kan strække sig over alt mellem 19-31 kampe fordelt på 38 dage.
Hvem går i gulvet med for tidlige tømmermænd og hvem er last man standing?


Udover ovenstående er det ikke taktisk klogt at udtale sig mere om kampen, da vi allerede i weekenden atter skal til Hylte i 1. kvartsfinale. Dog kan man jo læse lidt om kampen og de(n) kommende kvartfinale(r) på Hyltes eller vores hjemmeside eller fra aviser tilføjet i presse i højre spalte. Radio tilføjes (hvis P4 ellers kan komme i sving med at få lagt det ud?).


Jeg beklager de få (men åbenlyse informationer), men det er nu blevet "crunchtime". Alle venter at vi skal overraske og måske også hvordan?
Svaret gives over de næste 3-5 kampe, men altså for lukkede døre...


Ellers foregik der også en del for lukkede døre i går. Bla. var hotline nede på en af årets mest spændende dage og Volleykanalens live-sending af VVK-FVBK gik i vasken grundet for lidt båndbredde. (måske de to ting havde noget med hinanden at gøre - ihvertfald er det ikke altid at http://www.volleyboll.se/ er lige stabil?).


Det er noget jeg håber at man vil rette op på, da der tydeligvis er en kæmpe interesse fra fans, presse, folk i volleyverdenen og alle jer andre for at følge os live.

lørdag den 1. marts 2008

Hylte.....?

Imorgen spiller vi på udebane vores 2. kamp i denne sæson imod ærkerivalerne. Hylte og ÖVK har domineret svenske volley i et årti, hvilket man kan læse om her. De nævner et par skader, men mon ikke Urban er motiveret til at vinde pointligaen trods alt?

Jeg mener at spore at Hylte har "talt sig ned" flere gange iår og derved kommet stormende fra 1. fløjt. I denne sæson har de klaret sig godt resultatmæssigt med Kristian som den store general og Urban som hans 1. løjtnant. De har formået at få meget ud af få spillere og udnyttet rutinen til fulde. Flot!

Vi derimod har haft langsigtede strategier der har givet et tvivlsomt resultat på et tvivlsomt fundament. Jeg er sulten og spillerne er sultne, men hvad kan kampen imorgen byde på?

- Hylte og os kan spille taktisk svagt eller spare spillere for at undgå at modstander holdet skal scoute på dem i tilfælde af et Hylte valg af os i 1/4 finalen?

- Hylte kan spille ensidigt og målrettet for at få Urban som vinder af pointligaen. Det kræver 40 vundne point og 31 af dem på angreb, da Staffan Sahlberg gjorde en kæmpe indsats i hans eliteserie afskeds kamp med 37 point?

- Hylte og os kan spille for at vinde og lade de taktiske spekulationer være godbidder der følger ærkervialopgøret.

Der er alt for mange måske'er i ovenstående til at tjene de to holds interesser. Vi kan blive valgt af Falkenberg eller en anden i top4. Igen kan Hylte have deres helt egen dagsorden.

Vil vælger derfor den sidstnævnte mulighed og kan love at vi kommer med vilje og ambition bagved samt at alle 13 mand er klar til at lægge en indsats mod et stærkere ÖVK. Hvis det så skulle gøre Staffan til pointkonge er det jo bare godt for ham og Säter, men ikke noget som vi vil bruge unødigt energi på. Vores eneste måske er libero Niklas Hugosson som til fredagens træning forstuvede tommelfingeren.

Vi håber Hylte vil gøre det samme som os, men det er jo deres valg. De har "det psykologiske overtag" at spille for, mens vi har selvtillid og ære at spille for. Sidst fik vi stryg grundet en svag modtagning og stabilt spil af Hylte. Denne gang har vi mere med i bagagen.

Der skal to til en tango og en til at føre...

Hylte er hermed budt op til dans. Hvem byder os op efter imorgen...?

De spørgsmål diskuteres på VFan's og Volleybollkull's blogs. Valget er ude af hænderne på os og derved gøres valget uinteressant. Kampen og næste uge kommer derfor til at handle om eget spil. Alt andet ville være spild af tid.