Kortere kan det ikke siges, og mere vil jeg ikke kommentere nu. Jeg har nemlig ikke tiden dertil til mere. Vi skal træne idag og spille imorgen så der må priorteringerne ligge.
Uden at være jubel optimist er der dog god grund til at tro på muligheder for ÖVK sejr.
Det er ihvertfald hvad min taktiske og ikke mindst mentale plan indeholder.
For os er det de små og simple detaljer der gør en stor forskel. Hyltes spil vil jeg lade dem analysere på.
Det ligger dog utroligt meget til os selv selvom vi dog anderkender og reskekterer at der er en modstander på den anden side af nettet der også vil vinde.
mandag den 30. marts 2009
fredag den 27. marts 2009
Syg feberkamp!
Igår morges efter TD morgentræning tikkede en sms ind på mobilen: "Jeg er syg, fryser, tæt på at kaste op, har feber og er meget usikker til kamp".
Beskeden kom fra Birger Matre og fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på undertegnede. Efter at have været i dialog med Birger blev vi enige om at hver time i sengen var en vigtig investering. Både den obligatoriske fælles spisning, video samt det taktiske oplæg blev droppet til fordel for en biologisk kamp imod uret.
2 timer før kamp var meldingen "Jeg kommer, men jeg tror ikke jeg kan spille..."
Under opvarmningen skærmede vi Birger af ved at lade ham varme op længst fra Hyltes banehalvdel og lod ham finde sin egen rytme. Ansigtet var blegt og svedigt og øjnene blanke og han tog sig til maven flere gange men kæmpede på.
Som back up havde vi Ola Olofsson og Dejan Tujkic klar samt taktisk gennemgået hvordan vi kunne spille kampen efter hvordan Birgers helbred udviklede sig.
1 min før jeg skulle indlevere startopstillingen fik jeg "thumbs up" fra Birger. "Vi prøver".
Resten er beskrevet i medierne og på hjemmesiderne. Både Hylte og vi spiller en jævnbyrdig kamp, men en spiller stod over de andre. Birger laver 31 point, deraf 10 rene servevindere og server os fra 12-12 til 15-12 i 5. sæt hvoraf de sidste to er esser.
Det er så vildt, når man ved hvor svært det er. Man kan vel beskrive det som en bogstavelig "syg feberkamp". Det er ganske enkelt heroisk at gå ind og gøre hvad Birger gjorde igår. Jeg har aldrig set noget lignende.
Vi havde 355 tilskuere hvoraf en del var fra Hylte og der var en vild stemning i trykkogeren hele kampen igennem.
Det skal også lige nævnes at vi udover et godt resultat fik kåret Fletcher Andersson som MVP i den svenske eliteserie:
Paradoksalt var det ikke mig der nominerede ham, men da jeg så nomineringen fra mine kollegaer kunne jeg bare grine af mig selv og min blinde vinkel der. Fletcher kan SÅ meget som INGEN anden center i rækken kan og han har i vores problematiske midterperiode trådt til på flere positioner. Desuden har han kun spillet center i 2 år, hvor han tidligere i sin karriere har spillet diagonal og modtagende kant. Hos os er han stadigt en af de dygtigste modtagere og mest komplette teknikkere, men af rytme hensyn bruger vi ham på center positionen.
Det var dog meget klart da vi fløj assistent træner Per-Erik Dahlqvist ned for at scoute på ham at vi på vores hold havde behov for en fleksibel spiller som var GOD på centere men KUNNE træde til på andre pladser. Det kriterie blev til fulde opnået og mere til.. Godt arbejde Perra!
Efter sådan en torsdag er der god grund til at være tilfreds. Vi rejser os efter en flad indsats og viser vores niveau, vi får kåret en MVP, vi har rekordpublikum i hallen, vi spiller et drama af en kamp... OG vi vinder!
Efter 1. sæt havde jeg gladeligt ofret den sejr for den bunke selvtillid og rytme som vi kunne tage med til resten af semifinaleserien (jeg vidste ej heller at Birger ville spille bedre og bedre og regnede faktisk med at jeg måtte skifte ham ud snart).
Der er små ting vi skal justere, men endnu flere som vi allerede HAR rettet og det er det vigtigste og også en del vores varemærke: Vi KAN se ud til i perioder at have problmer, men vi er dygtige til at rette dem!
Nu er der snart træning idag hvor at vi idag og til morgentræning søndag skal se frem til næste kamp. Når nu heldet følger de tossede er vi faktisk også på Eurosport Player i denne!
God bedring til Birger! (selvom du da godt må have lidt feber i kroppen søndag også...)
Beskeden kom fra Birger Matre og fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på undertegnede. Efter at have været i dialog med Birger blev vi enige om at hver time i sengen var en vigtig investering. Både den obligatoriske fælles spisning, video samt det taktiske oplæg blev droppet til fordel for en biologisk kamp imod uret.
2 timer før kamp var meldingen "Jeg kommer, men jeg tror ikke jeg kan spille..."
Under opvarmningen skærmede vi Birger af ved at lade ham varme op længst fra Hyltes banehalvdel og lod ham finde sin egen rytme. Ansigtet var blegt og svedigt og øjnene blanke og han tog sig til maven flere gange men kæmpede på.
Som back up havde vi Ola Olofsson og Dejan Tujkic klar samt taktisk gennemgået hvordan vi kunne spille kampen efter hvordan Birgers helbred udviklede sig.
1 min før jeg skulle indlevere startopstillingen fik jeg "thumbs up" fra Birger. "Vi prøver".
Resten er beskrevet i medierne og på hjemmesiderne. Både Hylte og vi spiller en jævnbyrdig kamp, men en spiller stod over de andre. Birger laver 31 point, deraf 10 rene servevindere og server os fra 12-12 til 15-12 i 5. sæt hvoraf de sidste to er esser.
Det er så vildt, når man ved hvor svært det er. Man kan vel beskrive det som en bogstavelig "syg feberkamp". Det er ganske enkelt heroisk at gå ind og gøre hvad Birger gjorde igår. Jeg har aldrig set noget lignende.
Vi havde 355 tilskuere hvoraf en del var fra Hylte og der var en vild stemning i trykkogeren hele kampen igennem.
Det skal også lige nævnes at vi udover et godt resultat fik kåret Fletcher Andersson som MVP i den svenske eliteserie:
Paradoksalt var det ikke mig der nominerede ham, men da jeg så nomineringen fra mine kollegaer kunne jeg bare grine af mig selv og min blinde vinkel der. Fletcher kan SÅ meget som INGEN anden center i rækken kan og han har i vores problematiske midterperiode trådt til på flere positioner. Desuden har han kun spillet center i 2 år, hvor han tidligere i sin karriere har spillet diagonal og modtagende kant. Hos os er han stadigt en af de dygtigste modtagere og mest komplette teknikkere, men af rytme hensyn bruger vi ham på center positionen.
Det var dog meget klart da vi fløj assistent træner Per-Erik Dahlqvist ned for at scoute på ham at vi på vores hold havde behov for en fleksibel spiller som var GOD på centere men KUNNE træde til på andre pladser. Det kriterie blev til fulde opnået og mere til.. Godt arbejde Perra!
Efter sådan en torsdag er der god grund til at være tilfreds. Vi rejser os efter en flad indsats og viser vores niveau, vi får kåret en MVP, vi har rekordpublikum i hallen, vi spiller et drama af en kamp... OG vi vinder!
Efter 1. sæt havde jeg gladeligt ofret den sejr for den bunke selvtillid og rytme som vi kunne tage med til resten af semifinaleserien (jeg vidste ej heller at Birger ville spille bedre og bedre og regnede faktisk med at jeg måtte skifte ham ud snart).
Der er små ting vi skal justere, men endnu flere som vi allerede HAR rettet og det er det vigtigste og også en del vores varemærke: Vi KAN se ud til i perioder at have problmer, men vi er dygtige til at rette dem!
Nu er der snart træning idag hvor at vi idag og til morgentræning søndag skal se frem til næste kamp. Når nu heldet følger de tossede er vi faktisk også på Eurosport Player i denne!
God bedring til Birger! (selvom du da godt må have lidt feber i kroppen søndag også...)
mandag den 23. marts 2009
Spil til et mål...
Hylte har totalt kontrol med midtbanen og vi kan ikke bryde igennem offensivt. Vi er passive og løber ikke nok for hinanden. Når vi endeligt gør det bliver vi fanget i offsidefælderne og bolden overgives for nemt for fødderne af modstanderen, der på dagen også er klart mest i boldbesiddelse. Når vi sjældent vover os op på deres banehalvdel er vi uskarpe og må konstatere at vi giver for mange kontrachancer, hvoraf der også bliver scoret. I dødboldene sløser vi hvor at Hylte omvendt udnytter enhver mulighed tæt eller langt fra mål til at skabe chancer. De situationer hvor vi bør score er det stolpe ud og hverken held eller evner rækker på dagen til mere end spil til et mål...
Det er ikke fodbold, men sådan var kampen igår.
Hylte gjorde os dårlige og vi gjorde dem gode. Vi ved at vi er MEGET bedre end dette, men skal da også konstatere at cruise control ikke kan være modellen på hvordan vi skal køre igennem denne del af slutspillet.
Det er vores første 3-0 nederlag i år (hvis man ser bort fra en såret GP-finale imod Falkenberg), men paradoksalt også et lidt komisk en af slagsen. I sidste uge toppede vi og i denne uge rammer vi bunden. Der kan sikkert skrives tykke bøger om et sådant fænomen samt om kampens udvikling igår. Når ALT ikke virker for os og ALT fungerer på den anden side af nettet vil jeg i dette forum nøjes med at koge det ned til et ord: Parathed.
Taktisk og intellektuelt var vi der måske, men spilmæssigt og mentalt var vi ikke. Og når det er lidelsen, så ved vi også hvad medicinen er.
Vi kan på ingen måde mentalt spille sådan igen, så på torsdag ER vi parat.
I tror vel ikke Olafsen og Co lægger sig ned bare fordi vi møder en god modstander som også gerne vil vinde, vel? Og hvis vi er fornærmene dårlige samt påvirket af en modstander der er imponerende gode kan det fandme kun blive bedre. Det er sgu da ikke sjovt hvis det ikke gør ondt! Hvis alt var for nemt, så ville det være for nemt jo!
Vi så sårbarheder igår og glimtvis kunne Hylte også bløde, selvom det var os der fik åreladningen.
"If it can bleed. We can kill it"
Det er ikke fodbold, men sådan var kampen igår.
Hylte gjorde os dårlige og vi gjorde dem gode. Vi ved at vi er MEGET bedre end dette, men skal da også konstatere at cruise control ikke kan være modellen på hvordan vi skal køre igennem denne del af slutspillet.
Det er vores første 3-0 nederlag i år (hvis man ser bort fra en såret GP-finale imod Falkenberg), men paradoksalt også et lidt komisk en af slagsen. I sidste uge toppede vi og i denne uge rammer vi bunden. Der kan sikkert skrives tykke bøger om et sådant fænomen samt om kampens udvikling igår. Når ALT ikke virker for os og ALT fungerer på den anden side af nettet vil jeg i dette forum nøjes med at koge det ned til et ord: Parathed.
Taktisk og intellektuelt var vi der måske, men spilmæssigt og mentalt var vi ikke. Og når det er lidelsen, så ved vi også hvad medicinen er.
Vi kan på ingen måde mentalt spille sådan igen, så på torsdag ER vi parat.
I tror vel ikke Olafsen og Co lægger sig ned bare fordi vi møder en god modstander som også gerne vil vinde, vel? Og hvis vi er fornærmene dårlige samt påvirket af en modstander der er imponerende gode kan det fandme kun blive bedre. Det er sgu da ikke sjovt hvis det ikke gør ondt! Hvis alt var for nemt, så ville det være for nemt jo!
Vi så sårbarheder igår og glimtvis kunne Hylte også bløde, selvom det var os der fik åreladningen.
"If it can bleed. We can kill it"
lørdag den 21. marts 2009
The mailman delivers!
Nu skulle det være muligt at se svenske volleyball fra et dansk Eurosport Player abonnement!
Jeg fik en mail igår fra Eurosports salgsafdeling på min forespørgsel og de lægger det svenske materiale tilgængeligt for alle nordiske udgaver fra idag:
Hej Martin,
Jag skickar detta mail till dig för att meddela att du från och med förra veckans match kan se Volleybollens elitserie i Danmark och även över hela Norden.
Dvs. du HVER uge kan se LIVE volley for det meste søndag kl 17. Efterfølgende kan du så se kampen RE-LIVE hele ugen.
Jeg kan dog kun få det til at virke på via den svenske udgave, som dog accepterer mit danske login.
Så gå ind på www.eurosport.se og vælge EUROSPORT PLAYER. Vælg herefter "Tillgång till videon" og efterfølgende enten LIVE kampen eller gå til RE-LIVE udsendelser og find volleyudsendelser. For danskere går det vel at det er på svensk?
Her er det foreløbige program:
Søn. 22 marts kvartsfinale 3 damer: Sollentuna-Elveket
Søn. 29 marts herresemi 3: Hylte-ÖVK eller Falkenberg-Linköping
Søn. 5 april damesemi 3 ?
Man. 13 april Finaler ?
Søn. 19 april Finaler ?
Update kommer løbene...
Men imorgen burde der være lidt at kigge på for damevolley fans. Hvad siger Morten Piil til en anmeldelse? Har du ikke et login, så send en SMS, så kan du låne mit... ;-)
Nå jeg må videre. Har for en gangs skyld tid til et social liv et par timer og det skal nydes. Taktik og forberedelse har vi allerede styr på til imorgen.
Ses!
Jeg har fået kolde fødder...
... ikke i overført betydning, men rent bogstaveligt.
2 timers beach i Røvparken idag uden sandsokker har bare sat sine spor. Jeg må vel krybe til korset og købe et par, selvom det ved gud er det grimmeste og mest usexede man kan finde på sand. Men iår er vi bare flere der er tidligt ude og når man alligevel spiller i thights og lang overdel ser det måske netop tåbeligt ud med et par hvide forfrosne tæer.
Kvaliteten på boldspillet var ganske god og fysisk fungerede det også godt. Det bliver en god sommer kan jeg mærke.
Jeg læste iøvrigt at Niklas Carlsson er valgt som årets hæver. Tillykke! Jeg synes det er fuldt fortjent. Han har spillet sig bedre og bedre gennem sæsonen og holdt sit hold godt igang både som spilfordeler og leder i der perioder hvor at Falkenberg har haft skader. Han har fundet løsninger og ikke ladet sig hindre af problemer. Flot!
Nick har omvent et højere topniveau og kan flere ting end Niklas, men viste sammen med holdet en formnedgang efter jul, som desværre fik konsekvenser for vores placering (3'er istedet for 2'er). Den seneste måned har formen og spillet dog haft samme genialitet som forventet; og det mangler da også. Det er jo semifinaletid!
Det har været et tæt løb imellem de to og taget over en hel sæson er jeg enige med mine kollegaer.
Ingen kolde fødder i det valg!
2 timers beach i Røvparken idag uden sandsokker har bare sat sine spor. Jeg må vel krybe til korset og købe et par, selvom det ved gud er det grimmeste og mest usexede man kan finde på sand. Men iår er vi bare flere der er tidligt ude og når man alligevel spiller i thights og lang overdel ser det måske netop tåbeligt ud med et par hvide forfrosne tæer.
Kvaliteten på boldspillet var ganske god og fysisk fungerede det også godt. Det bliver en god sommer kan jeg mærke.
Jeg læste iøvrigt at Niklas Carlsson er valgt som årets hæver. Tillykke! Jeg synes det er fuldt fortjent. Han har spillet sig bedre og bedre gennem sæsonen og holdt sit hold godt igang både som spilfordeler og leder i der perioder hvor at Falkenberg har haft skader. Han har fundet løsninger og ikke ladet sig hindre af problemer. Flot!
Nick har omvent et højere topniveau og kan flere ting end Niklas, men viste sammen med holdet en formnedgang efter jul, som desværre fik konsekvenser for vores placering (3'er istedet for 2'er). Den seneste måned har formen og spillet dog haft samme genialitet som forventet; og det mangler da også. Det er jo semifinaletid!
Det har været et tæt løb imellem de to og taget over en hel sæson er jeg enige med mine kollegaer.
Ingen kolde fødder i det valg!
fredag den 20. marts 2009
Inspiration fundet!
Den var ikke væk længe. Bare en dags træning med drengene var nok. Det gode vejr og den høje sol havde fået alle på holdet til at te sig som forårskåde teenagere. Energien og humøret var i top og vi præsterede en super træning igår.
Taktisk spillede vi os imod anvendelse af endnu et våben i slutspillet og idag samt på søndag tilgår de sidste justeringer inden vi tager hul på søndagens semifinaleserie startende i Hylte.
To hold der har domineret svensk volleyball i en årrække tørner sammen. Vi elsker at hade hinanden. Vi spiller iår i hvidt, Hylte i sort; vores libero er blå, deres er rød. Behøver jeg at sige mere...?
Vi har slået dem 4 gange (Store Enso i Hylte 3-0, Cup i Hylte 3-0, GP-semifinale 3-2 uden en Andrew Bonner i 5. sæt og senest 3-0 på hjemmebane i 2. sidste grundspilskamp med Birger). De har slået os 1 gang og det var på deres hjemmebane i 2. sidste grundspilskamp før jul 3-1. Dog var vores hold stærkere end deres i starten, de var bedst i midten af sæsonen (undtagen da det blive rigtigt hedt til GP). Imod slutningen er vi vel nok lige gode hvis man skal se bort fra vores slutspurt 3-0 hjemme.
Vi spiller traditionelt mange kampe over sæsonen i Hylte og hvis jeg skulle vælge noget andet sted end Idrotshallen i Örkelljunga at spille, så skulle det være Örnahallen i Hylte, som allerede sidste år blev døbt ÖVK's 2. hjemmebane.
Pudsiget nok har vi startet sæsonen stærkt; været svage i midten og endeligt foretaget en slutspurt for at være gode når det gælder. Det skrev jeg lidt om i December her. I torsdags var jeg stadigt 5 kg fra de 100 kg i bænk (95 kg gik nemt, men 97,5 var umuligt!), men ellers har "det selvudnævnte volley oraklet" vel været meget heldig med udviklings satsningen?
Den sæsongs rytme har flere gange spillet ind i kampe, hvor vi har startet godt, spillet kummerligt og siden sluttet stærkt. Det mærkede Sollentuna i de 2 første kampe; i den sidste spillede vi kun suverent. Det giver god selvtillid, som ikke skal forveksles med arrogance. Vi ved vi kan vinde over alle og derfor handler mange kampe mest om os selv. Vi kan dog også få et los i røven, hvis vi IKKE koncentrerer os og falder i psykologisk selvgjordte fælder, som eks. vores kamp i Säter.
Vi har meget respekt for Hylte, men stadigt handler det mest om hvad der skal ske når bolden er på vores side af nettet. Det er her vi har mest indflydelse og her vi skal være mentalt stærke og boldmæssigt aggressive. Så plejer det volleymæssigt at gå ganske godt. Vores blok, serv, forsvar og modtagning har forbedret sig markant i løbet af den sidste måned, hvilket har været det vigtigste når nu vores offensiv har fungeret hæderligt og til tider rigtigt godt. Finjusteringer er alt hvad vi nu har behov for. Mentalt, fysisk, teknisk, taktisk og spilmæssigt føler jeg vi er godt på plads.
Vi har startet vores vinder stime i grundspillet imod Sollentuna, Hylte og Falkenberg. Nu står vi i slutspillet og kan gentage dette imod Sollentuna, Hylte og Falkenberg(?) i slutspillet.
Det må være den slutning af cirklen vi går efter? Det er da inspirerende!
Taktisk spillede vi os imod anvendelse af endnu et våben i slutspillet og idag samt på søndag tilgår de sidste justeringer inden vi tager hul på søndagens semifinaleserie startende i Hylte.
To hold der har domineret svensk volleyball i en årrække tørner sammen. Vi elsker at hade hinanden. Vi spiller iår i hvidt, Hylte i sort; vores libero er blå, deres er rød. Behøver jeg at sige mere...?
Vi har slået dem 4 gange (Store Enso i Hylte 3-0, Cup i Hylte 3-0, GP-semifinale 3-2 uden en Andrew Bonner i 5. sæt og senest 3-0 på hjemmebane i 2. sidste grundspilskamp med Birger). De har slået os 1 gang og det var på deres hjemmebane i 2. sidste grundspilskamp før jul 3-1. Dog var vores hold stærkere end deres i starten, de var bedst i midten af sæsonen (undtagen da det blive rigtigt hedt til GP). Imod slutningen er vi vel nok lige gode hvis man skal se bort fra vores slutspurt 3-0 hjemme.
Vi spiller traditionelt mange kampe over sæsonen i Hylte og hvis jeg skulle vælge noget andet sted end Idrotshallen i Örkelljunga at spille, så skulle det være Örnahallen i Hylte, som allerede sidste år blev døbt ÖVK's 2. hjemmebane.
Pudsiget nok har vi startet sæsonen stærkt; været svage i midten og endeligt foretaget en slutspurt for at være gode når det gælder. Det skrev jeg lidt om i December her. I torsdags var jeg stadigt 5 kg fra de 100 kg i bænk (95 kg gik nemt, men 97,5 var umuligt!), men ellers har "det selvudnævnte volley oraklet" vel været meget heldig med udviklings satsningen?
Den sæsongs rytme har flere gange spillet ind i kampe, hvor vi har startet godt, spillet kummerligt og siden sluttet stærkt. Det mærkede Sollentuna i de 2 første kampe; i den sidste spillede vi kun suverent. Det giver god selvtillid, som ikke skal forveksles med arrogance. Vi ved vi kan vinde over alle og derfor handler mange kampe mest om os selv. Vi kan dog også få et los i røven, hvis vi IKKE koncentrerer os og falder i psykologisk selvgjordte fælder, som eks. vores kamp i Säter.
Vi har meget respekt for Hylte, men stadigt handler det mest om hvad der skal ske når bolden er på vores side af nettet. Det er her vi har mest indflydelse og her vi skal være mentalt stærke og boldmæssigt aggressive. Så plejer det volleymæssigt at gå ganske godt. Vores blok, serv, forsvar og modtagning har forbedret sig markant i løbet af den sidste måned, hvilket har været det vigtigste når nu vores offensiv har fungeret hæderligt og til tider rigtigt godt. Finjusteringer er alt hvad vi nu har behov for. Mentalt, fysisk, teknisk, taktisk og spilmæssigt føler jeg vi er godt på plads.
Vi har startet vores vinder stime i grundspillet imod Sollentuna, Hylte og Falkenberg. Nu står vi i slutspillet og kan gentage dette imod Sollentuna, Hylte og Falkenberg(?) i slutspillet.
Det må være den slutning af cirklen vi går efter? Det er da inspirerende!
torsdag den 19. marts 2009
Inspiration savnes!
Jeg er igang med min mentale forberedelse til Hylte semifinalerne. Jeg har et klart billede af hvad jeg vil med mit hold og samtidigt en idé om hvordan vi skal spille rent taktisk.
Det er crunch time og jeg savner inspiration!
Nå, men jeg er ikke den eneste træner der savner inspiration åbenbart. Jeg kan læse at Thomas Bawden er valgt som årets angriber. Bevares; manden laver mange point, men han har i de kampe vi har spillet imod Lugi også lavet mange fejl. Desuden mener jeg at en nominering som årets angriber skal kunne andet end at slå bolden højt, hårdt og ligeud. Desuden har han jo fået over 50% af alla hævninger og så SKAL man også lave point.
Jeg er ikke efter Thomas, men savner lidt mere bid fra mine kollegaer her.
Kriterierne fra min side til årets angriber er:
1) Effektiv: Lav point på den stor del af de bolde man får
2) Få fejl: Lav få fejl på de bolde man får
3) Varieret: Lav point på flere måder. Brug hovedet og teknikken og ikke bare fysikken.
4) Inspiration: Spilleren skal angrebsmæssigt være inspirerende at studere.
Jeg er overhovedet ikke imponeret over folk der tager bolden i 350 og laver både point og fejl på én måde.
Er det bare mig?
Selv nominerede jeg Mark Burik til at starte med og endte med at stemme på ham og Fletcher Andersson. Begge tilfører noget nyt på deres hold og til svensk volley og har haft en vigtigt rolle på deres hold på flere positioner undervejs i sæsonen.
Thomas er en dygtig spiller med et imponerende fysisk potentiale; ingen tvivl om det. Måske han havde været endnu mere effektiv og brilliant hvis han havde udvist mere ambition omkring sit spil. Jeg håber at et talent som ham vil gøre det i fremtiden for han KAN helt sikkert både være god men også blive bedre.
Omvendt kan jeg bifalde valget af Robert Söderberg som årets libero. HAN har faktisk taget sit rutinerede spil et skridt videre. Hans ro, stabilitet og simple måde at gøre svære ting enkelt er et fundament for hans hold og inspiration for hans position.
Carl Ahremark fortjener også at blive løftet som årets gennembrud. Selv stemte jeg på ham og Anton Cronholm af helt forskellige årsager. Anton har på trods af sin unge alder vist utrolig effektivitet i angrebet og meget kloge prioriteringer i hans spil og været en bidragende faktor til ÖVK's succes iår. På en meget svær position har han i en ung alder spillet et solidt og "større" spil end flere med mere fysik og år i rækken har gjort.
Carl er gået ind som junior center og spillet sig en fast plads på sit hold og også været landshold aktuel. Han har vist en hurtigere tilpasningsevne på ½ år end flere ældre centre i rækken selvom han motorisk og mentalt stadigt har et stykke at gå. Dog er det en værdig kandidat med tanke på netop hans unge alder og lille rutine. I moderne volleyball er det ikke nemt at være center (selvom vi i Sverige endnu ikke er helt så moderne som vi geren vil være endnu), men Carl har vist at det det ikke behøver at være svært at blive bedre. Lad os håbe det også fortsætter.
2 ud af 3 er jeg således enige i endnu. Vi mangler årets spiller og årets hæver. Skuf mig nu ikke kære kollegaer!
Jeg håber iøvrigt min mening inspirerer og ikke frustrerer.
Nu tilbage til tankerne og min egen inspiration...
Det er crunch time og jeg savner inspiration!
Nå, men jeg er ikke den eneste træner der savner inspiration åbenbart. Jeg kan læse at Thomas Bawden er valgt som årets angriber. Bevares; manden laver mange point, men han har i de kampe vi har spillet imod Lugi også lavet mange fejl. Desuden mener jeg at en nominering som årets angriber skal kunne andet end at slå bolden højt, hårdt og ligeud. Desuden har han jo fået over 50% af alla hævninger og så SKAL man også lave point.
Jeg er ikke efter Thomas, men savner lidt mere bid fra mine kollegaer her.
Kriterierne fra min side til årets angriber er:
1) Effektiv: Lav point på den stor del af de bolde man får
2) Få fejl: Lav få fejl på de bolde man får
3) Varieret: Lav point på flere måder. Brug hovedet og teknikken og ikke bare fysikken.
4) Inspiration: Spilleren skal angrebsmæssigt være inspirerende at studere.
Jeg er overhovedet ikke imponeret over folk der tager bolden i 350 og laver både point og fejl på én måde.
Er det bare mig?
Selv nominerede jeg Mark Burik til at starte med og endte med at stemme på ham og Fletcher Andersson. Begge tilfører noget nyt på deres hold og til svensk volley og har haft en vigtigt rolle på deres hold på flere positioner undervejs i sæsonen.
Thomas er en dygtig spiller med et imponerende fysisk potentiale; ingen tvivl om det. Måske han havde været endnu mere effektiv og brilliant hvis han havde udvist mere ambition omkring sit spil. Jeg håber at et talent som ham vil gøre det i fremtiden for han KAN helt sikkert både være god men også blive bedre.
Omvendt kan jeg bifalde valget af Robert Söderberg som årets libero. HAN har faktisk taget sit rutinerede spil et skridt videre. Hans ro, stabilitet og simple måde at gøre svære ting enkelt er et fundament for hans hold og inspiration for hans position.
Carl Ahremark fortjener også at blive løftet som årets gennembrud. Selv stemte jeg på ham og Anton Cronholm af helt forskellige årsager. Anton har på trods af sin unge alder vist utrolig effektivitet i angrebet og meget kloge prioriteringer i hans spil og været en bidragende faktor til ÖVK's succes iår. På en meget svær position har han i en ung alder spillet et solidt og "større" spil end flere med mere fysik og år i rækken har gjort.
Carl er gået ind som junior center og spillet sig en fast plads på sit hold og også været landshold aktuel. Han har vist en hurtigere tilpasningsevne på ½ år end flere ældre centre i rækken selvom han motorisk og mentalt stadigt har et stykke at gå. Dog er det en værdig kandidat med tanke på netop hans unge alder og lille rutine. I moderne volleyball er det ikke nemt at være center (selvom vi i Sverige endnu ikke er helt så moderne som vi geren vil være endnu), men Carl har vist at det det ikke behøver at være svært at blive bedre. Lad os håbe det også fortsætter.
2 ud af 3 er jeg således enige i endnu. Vi mangler årets spiller og årets hæver. Skuf mig nu ikke kære kollegaer!
Jeg håber iøvrigt min mening inspirerer og ikke frustrerer.
Nu tilbage til tankerne og min egen inspiration...
søndag den 15. marts 2009
YES we CAN!
Efter kampen kunne jeg ikke komme på noget som helst som ikke var acceptabelt eller endda rigigt godt. Vi gør PRÆCIST som aftalt i det mentale spil og så følger boldberøringerne som regel med.
Nu er der dog gået et par timer og jeg er kommet på noget vi kan forbedre: Vi skal serve lidt skarpere i svæveserven.
Ellers er der bred tilfredshed over en igen bred holdindsats. Sollentuna spillede ikke dårligt. Vi spillede bare rigtigt godt idag.
Hylte og Falkenberg er også klar for Semi mens at Linköping og Vingåker grundet Vingåkers overbevisende (og derfor også overraskende) sejr skal ud i mindst en kamp endnu. Jeg er sådan set ikke overrasket over at Vingåker vinder, men at de vinder med så store cifre er da bemærkelsesværdigt (17,19,13); desuden båret oppe af et bredt holdmandat hvor at hele holdet løfter i angrebet.
Vi ved allerede nu at skal op imod ønskemodstanderen Hylte på vores 2. hjemmebane: Örnhallen. Det har vi en uge til at forberede os til.
Idag kom tre af de dygtigste talenter fra TopVolleyNorge på try-out. Jeg glæder mig allerede til morgentræningen imorgen for at se hvordan det er gået dem siden jeg var på besøg for godt 1 måned siden.
Mon vi kan sove godt i nat?
Yes we can!
lørdag den 14. marts 2009
To can or not to can...?
Overskriften giver ingen mening for folk der for tiden ikke optræder i ÖVK-trøjen.
Når få mennesker går op og ned af hinanden i lang tid og generelt har det både godt og sjovt derved så opstår der slang.
Örkelljunga bliver til "The Jungle"...
Anton bliver til "Tony"...
John bliver til "J5"...
... og sådan kunne vi blive ved...
Jeg skal spare jer for vores indforståethed, som et eller andet sted er et resultat af vores tætte forhold og evne til at have det sjovt med noget der er hårdt (Hov der var det igen!)
I det hele taget er vores ellers bredt udstyrede ordforråd blevet modificeret, så at sætninger som: "Lets start skeeting!" med god grund kan opstå som en velbegrundet taktisk disposition i en time-out.
Således er der på søndag 3. kvartsfinale imod "The Tuna". Begge hold kæmper med alt hvad de har og der bliver virkeligt givet udtryk for hvor meget de to modstandere vil vinde!
Begge trænere har således givet udtryk for begejstring over kappestriden, men delt tilfredshed over resultatet forståeligt. Det er derfor slet ikke sikkert at vores modstander hopper på krogen frivilligt.
Vi kæmper for det ene billede og det ene resultat. "The Tuna" kæmper for friheden lidt endnu.
Igår havde vi en kanon træning, der virkeligt stiller positive spørgsmålstegn ved hvordan vi kan vælge at spille. Jeg er sikker på vores modstandere forbereder sig med samme omhu og med samme ihærdighed.
Det bliver et åbent men helt sikkert følelsesladet opgør. Vi har respekt for modstanderen, men derfor er lidt venskabeligt drilleri vel ikke af vejen?
"Can we can the tuna?"
fredag den 13. marts 2009
Det er jo sjovt!
Jeg er ved at læse Lise Kissmeyers bog om talentudvikling og GLÆDE.
Det skal være sjovt at træne, men hvilken type af "sjovt" afhænger af hvem vi er og hvilke værdier vi har i sporten. Det er sjovt at vinde, at blive bedre, lege med bolden, få ære, anderkendelse penge, at være med kammeraterne og være sociale med vores sport.
Det er den daglige dosis af glæde i forskellig form der holder os igang. Det er det "drug" vi bliver afhængige af og som gør at vi kommer tilbage og piner kroppen og vores sociale omgangskreds dag efter dag. Belønningen er de hormoner og neurotransmittere som giver os værdi i form af forskellig glæde.
Lige nu har jeg fokus på glæden. Det er den der holder os igang. Uden værdi er hårdt arbejde ikke belønning nok i sig selv.
Der skal andet til...
Jeg tror LP og Birger har det "sjovt" med et comeback og jeg tror at man generelt dyrker elite-sport fordi der er sjovt. Er det ikke det, så stopper man.
Personligt har jeg ikke haft det "sjovt" med volley i lang tid som spiller. Tiden og timingen har ikke været til det. Til gengæld har jeg det "sjovt" som træner.
Idag var dog anderledes:
Vi var en 12 stykker til træning MED undertegnede og så skulle der leges lidt med bolden. Samme passion som jeg kan vise som træner nyder jeg at gøre som spiller. Jeg er uendeligt meget dårligere end jeg har været for 1 pr siden, men lidt leg med bolden i et par uger og så er det der igen. Det er jeg sikker på. Kroppen er jo i god form, da jeg styrketræner med holdet, men de flydende bevægelser og spændsten savnes.
Jeg elsker at spille volley og idag fik den hele turen som både center og kant, men mest sprællemand og energizer. De spillere, som sidste år var dårligere end jeg, er nu meget bedre grundet en kombination af godt (hårdt OG sjovt) arbejde fra deres side og manglende indsats fra min egen.
Under slutspillet er det min plan at hoppe lidt ind (bogstaveligt talt) for at komme i bold form og gøre klar til beach-sæsonen.
Kan jeg have det sjovt i mellemtiden (og kan mine omgivelser også have det!) er det jo bare win-win. Jeg skal HELT sikkert have et "fix" til inden længe.
Glem ikke glæden - man kan blive afhængig!
SMADR!
Det skal være sjovt at træne, men hvilken type af "sjovt" afhænger af hvem vi er og hvilke værdier vi har i sporten. Det er sjovt at vinde, at blive bedre, lege med bolden, få ære, anderkendelse penge, at være med kammeraterne og være sociale med vores sport.
Det er den daglige dosis af glæde i forskellig form der holder os igang. Det er det "drug" vi bliver afhængige af og som gør at vi kommer tilbage og piner kroppen og vores sociale omgangskreds dag efter dag. Belønningen er de hormoner og neurotransmittere som giver os værdi i form af forskellig glæde.
Lige nu har jeg fokus på glæden. Det er den der holder os igang. Uden værdi er hårdt arbejde ikke belønning nok i sig selv.
Der skal andet til...
Jeg tror LP og Birger har det "sjovt" med et comeback og jeg tror at man generelt dyrker elite-sport fordi der er sjovt. Er det ikke det, så stopper man.
Personligt har jeg ikke haft det "sjovt" med volley i lang tid som spiller. Tiden og timingen har ikke været til det. Til gengæld har jeg det "sjovt" som træner.
Idag var dog anderledes:
Vi var en 12 stykker til træning MED undertegnede og så skulle der leges lidt med bolden. Samme passion som jeg kan vise som træner nyder jeg at gøre som spiller. Jeg er uendeligt meget dårligere end jeg har været for 1 pr siden, men lidt leg med bolden i et par uger og så er det der igen. Det er jeg sikker på. Kroppen er jo i god form, da jeg styrketræner med holdet, men de flydende bevægelser og spændsten savnes.
Jeg elsker at spille volley og idag fik den hele turen som både center og kant, men mest sprællemand og energizer. De spillere, som sidste år var dårligere end jeg, er nu meget bedre grundet en kombination af godt (hårdt OG sjovt) arbejde fra deres side og manglende indsats fra min egen.
Under slutspillet er det min plan at hoppe lidt ind (bogstaveligt talt) for at komme i bold form og gøre klar til beach-sæsonen.
Kan jeg have det sjovt i mellemtiden (og kan mine omgivelser også have det!) er det jo bare win-win. Jeg skal HELT sikkert have et "fix" til inden længe.
Glem ikke glæden - man kan blive afhængig!
SMADR!
torsdag den 12. marts 2009
Fyrre, fed og færdig...?
Det kunne man vælge at sige om den gennemsnitslige mand i den alder. Det passer præcist på Lars Perssons alder, men resten af sætningen kunne ikke være mindre passende...
Igår kommer han ind og hjælper holdet direkte i point protokollet med 8 kills på vel 8 bolde samt inddirekte med at sætte gode blokader op for vores stærke forsvar; medvirkende til at Niklas Hugosson bliver dagens spiller. Desuden viser hans stabile psyke og fornemmelse for det mentale spil sig uundværlig i en periode hvor at holdet virkeligt har behov for psykisk fundament.
Lars har været lidt ude i et par uger efter en forstuvet tommelfinger fra en blokade til træning og det er først igår at vi kan have rigtigt gavn af ham igen.
Jeg er fuld af respekt for en mand der tager 250 km til og fra træning og som kan falde ind på et hold SÅ nemt i den alder.
Husk at der er andet end unge talenter i svensk volley og husk at give påskønnelse til de aldrende spillere der stadigt gør en uundværlig forskel på deres hold på og udenfor banen samt til træning og kamp.
Denne tak går idag til dig Lars!
Hvem skal ellers hjælpe de unge, der har kroppen men mangler erfaringen til hurtigt at blive bedre?
Respekt fra min side går generel til "Det Grå Guld" i eliteserien:
Mikael "Sølvræven" Andersson, 45 idag - tillykke!, Hylte
Ulf Karlsson, 44, Lugi
Per Eriksson, 44, Säter
Henrik Link, 42, Lugi
Lars Kronstrand 42, Säter
Stefan Hedberg, 41, Säter
Per Åkerstedt, 41 på søndag om 1½ uge!, Habo
Lars Persson, 40, ÖVK
Respekt!
Her er en liste de spillere i 30'erne som er STARTERE for deres hold:
Andreas Fröjd, 38, Lugi
Jonas Svantesson, 36, Tierp
Claes Mårtensson 35 igår - tillykke!, Säter
Conny Westlund, 34 Säter
Niclas Nordström, 34, Habo
Robert Söderberg, 33, VVK
Urban Andersson, 33, Hylte
Kristian Wrethander, 38, Hylte
Staffan Sahlberg, 31, Säter
Peter Hodor, 30 Sollentuna
Sean Jones, 30, Hylte
Igor Ledic, 30, Habo
17% af enhver startopstilling på 7 i eliteserien er altså en spiller over 30, hvoraf at Hylte måske er ældst (men langtfra dårligst!)?
Samtidigt er det værd at notere sig at de bedste point-scorere (Svenske!) findes blandt netop spillere som Staffan Sahlberg (#4 - 2. bedste svensker!), Urban Andersson (#8 - 4. bedste svensker) samt spillere i slutningen/midten af 20'erne.
Min erfaring er at summen af den fysiske, tekniske og mentale præstationskurve samlet topper for spillere i alderen 27-33. Det gælder om at have en fødekæde, men om absolut også at have noget der trækker den i rigtige retning.
Af ikke startere findes:
Johan Lindström, 38, Sollentuna
Dan Henrikz, 38, Lugi
Ola Olofsson, 36, ÖVK
Anders Larsson, 35, Tierp
Henrik Johansson, 34, LVC
Joakim Saxe, 34, Säter
Johan Wahlgren, 34 Säter
Peter Lind, 33, LVC
Anders Mårtensson, 33, Lugi
Lenny Strandorf, 32, Sollentuna
Tobias Johansson, 31, Hylte
Jonas Petterson, 30, VVK
Magnus Eriksson, 30, Säter
Andreas Wennlund, 30 LVC
Flere af disse optræder kun sporadisk for deres hold, men er samtidigt en kilde til stabilitet og støtte hvor der er behov for det. Enkelte findes dog kun på spilklarlisten og har ikke været i kamp for deres hold.
I en tid hvor at der er spillermangel (med talenter på vej dog) vil jeg gerne takke de spillere der på trods af familie, arbejde og en mindre gloværdig eksponering ALLIGEVEL gør en kæmpe forskel i Svensk Volleyball.
Flere af dem trodser endda de fysiske love og er absolut ikke, eller sågar på vej til at blive, fyrre, fed og færdig...
(Lars Persson, "LP" #2 ÖVK)
Igår kommer han ind og hjælper holdet direkte i point protokollet med 8 kills på vel 8 bolde samt inddirekte med at sætte gode blokader op for vores stærke forsvar; medvirkende til at Niklas Hugosson bliver dagens spiller. Desuden viser hans stabile psyke og fornemmelse for det mentale spil sig uundværlig i en periode hvor at holdet virkeligt har behov for psykisk fundament.
Lars har været lidt ude i et par uger efter en forstuvet tommelfinger fra en blokade til træning og det er først igår at vi kan have rigtigt gavn af ham igen.
Jeg er fuld af respekt for en mand der tager 250 km til og fra træning og som kan falde ind på et hold SÅ nemt i den alder.
Husk at der er andet end unge talenter i svensk volley og husk at give påskønnelse til de aldrende spillere der stadigt gør en uundværlig forskel på deres hold på og udenfor banen samt til træning og kamp.
Denne tak går idag til dig Lars!
Hvem skal ellers hjælpe de unge, der har kroppen men mangler erfaringen til hurtigt at blive bedre?
Respekt fra min side går generel til "Det Grå Guld" i eliteserien:
Mikael "Sølvræven" Andersson, 45 idag - tillykke!, Hylte
Ulf Karlsson, 44, Lugi
Per Eriksson, 44, Säter
Henrik Link, 42, Lugi
Lars Kronstrand 42, Säter
Stefan Hedberg, 41, Säter
Per Åkerstedt, 41 på søndag om 1½ uge!, Habo
Lars Persson, 40, ÖVK
Respekt!
Her er en liste de spillere i 30'erne som er STARTERE for deres hold:
Andreas Fröjd, 38, Lugi
Jonas Svantesson, 36, Tierp
Claes Mårtensson 35 igår - tillykke!, Säter
Conny Westlund, 34 Säter
Niclas Nordström, 34, Habo
Robert Söderberg, 33, VVK
Urban Andersson, 33, Hylte
Kristian Wrethander, 38, Hylte
Staffan Sahlberg, 31, Säter
Peter Hodor, 30 Sollentuna
Sean Jones, 30, Hylte
Igor Ledic, 30, Habo
17% af enhver startopstilling på 7 i eliteserien er altså en spiller over 30, hvoraf at Hylte måske er ældst (men langtfra dårligst!)?
Samtidigt er det værd at notere sig at de bedste point-scorere (Svenske!) findes blandt netop spillere som Staffan Sahlberg (#4 - 2. bedste svensker!), Urban Andersson (#8 - 4. bedste svensker) samt spillere i slutningen/midten af 20'erne.
Min erfaring er at summen af den fysiske, tekniske og mentale præstationskurve samlet topper for spillere i alderen 27-33. Det gælder om at have en fødekæde, men om absolut også at have noget der trækker den i rigtige retning.
Af ikke startere findes:
Johan Lindström, 38, Sollentuna
Dan Henrikz, 38, Lugi
Ola Olofsson, 36, ÖVK
Anders Larsson, 35, Tierp
Henrik Johansson, 34, LVC
Joakim Saxe, 34, Säter
Johan Wahlgren, 34 Säter
Peter Lind, 33, LVC
Anders Mårtensson, 33, Lugi
Lenny Strandorf, 32, Sollentuna
Tobias Johansson, 31, Hylte
Jonas Petterson, 30, VVK
Magnus Eriksson, 30, Säter
Andreas Wennlund, 30 LVC
Flere af disse optræder kun sporadisk for deres hold, men er samtidigt en kilde til stabilitet og støtte hvor der er behov for det. Enkelte findes dog kun på spilklarlisten og har ikke været i kamp for deres hold.
I en tid hvor at der er spillermangel (med talenter på vej dog) vil jeg gerne takke de spillere der på trods af familie, arbejde og en mindre gloværdig eksponering ALLIGEVEL gør en kæmpe forskel i Svensk Volleyball.
Flere af dem trodser endda de fysiske love og er absolut ikke, eller sågar på vej til at blive, fyrre, fed og færdig...
(Lars Persson, "LP" #2 ÖVK)
...lidt held og skindet på næsen
Det siger næsten sig selv når man skal ud i 5 sæt at der også skal held til. Dog må man give Sollentuna ros for et bedre servepres samt egen bedre modtagning end sidst. Vores frustrationsniveau er for højt i eget spil og det udnytttes af modstanderen til at slå til.
Vi producerer rigtigt mange chancer i de første sæt, men får ikke scoret i modangrebet og det er først efter god mental hjælpe coaching af bla. assistent Per-Erik Dahlqvist at vi lukker dyret ud af buret.
I en kamp som denne må vi overleve på passion og energi for at komme følelsesmæssigt ud af den negative spiral, men jo længere kampen forløber jo bedre bliver vi.
Vi er lidt heldige med et par tidlige dommerfløjt og ombolde som vi efterfølgende henter. Af dem kan nævnes en bold som vi har få chancer for at give gratis til Sollentuna på et lige tidsunkt i 2. sæt samt et smash på libero Niklas Hugossons fod. Begge gange fløjter dommeren for tidligt, hvilket pga. boldenes hurtighed fra Sollentunas side i angrebet er forståeligt. Desuden har Nick en klokkeklar pandekage som 1. dommeren ikke ser og som han må kalde 2. dommeren over for at verificere.
Alle 3 ombolde går til os og vi vinder efterfølgende dem alle. Det er helt korrekt dømt, men naturligivs meget uheldigt for Sollentuna og heldigt for os.
Vi har rigtigt stor succes med de taktiske indskiftninger igen. Den eneste undtagelse er en servefejl på et blokbytte. Desuden var det en fryd at se Lars Persson komme ind og ikke bare gå forrest pointmæssigt i angrebet men også bære holdet mentalt omkring sig. Birger var denne kamp bundsolid og bolværket blev skabt bagtil af Niklas Hugosson, som også belv kampens spiller. Når en libero bliver dette så skal man være stolt!
Sollentuna har stor ære i kampen og server os i stykker i 1. sæt vhro at Yngerskog og Bångman går forrest.
Det kan dog ikke ændre ved følgende:
1) Vi kan vinde på hjemmebane på søndag og spille os direkte i semifinalerne på søndag med endnu en sejr...
2) Det er en HELT ny kamp søndag. Hav respekt for det!
3) Der er Team-Danmark træning om 2½ time og jeg er på færgen og megatræt...
... men glad!
SMADR!
Vi producerer rigtigt mange chancer i de første sæt, men får ikke scoret i modangrebet og det er først efter god mental hjælpe coaching af bla. assistent Per-Erik Dahlqvist at vi lukker dyret ud af buret.
I en kamp som denne må vi overleve på passion og energi for at komme følelsesmæssigt ud af den negative spiral, men jo længere kampen forløber jo bedre bliver vi.
Vi er lidt heldige med et par tidlige dommerfløjt og ombolde som vi efterfølgende henter. Af dem kan nævnes en bold som vi har få chancer for at give gratis til Sollentuna på et lige tidsunkt i 2. sæt samt et smash på libero Niklas Hugossons fod. Begge gange fløjter dommeren for tidligt, hvilket pga. boldenes hurtighed fra Sollentunas side i angrebet er forståeligt. Desuden har Nick en klokkeklar pandekage som 1. dommeren ikke ser og som han må kalde 2. dommeren over for at verificere.
Alle 3 ombolde går til os og vi vinder efterfølgende dem alle. Det er helt korrekt dømt, men naturligivs meget uheldigt for Sollentuna og heldigt for os.
Vi har rigtigt stor succes med de taktiske indskiftninger igen. Den eneste undtagelse er en servefejl på et blokbytte. Desuden var det en fryd at se Lars Persson komme ind og ikke bare gå forrest pointmæssigt i angrebet men også bære holdet mentalt omkring sig. Birger var denne kamp bundsolid og bolværket blev skabt bagtil af Niklas Hugosson, som også belv kampens spiller. Når en libero bliver dette så skal man være stolt!
Sollentuna har stor ære i kampen og server os i stykker i 1. sæt vhro at Yngerskog og Bångman går forrest.
Det kan dog ikke ændre ved følgende:
1) Vi kan vinde på hjemmebane på søndag og spille os direkte i semifinalerne på søndag med endnu en sejr...
2) Det er en HELT ny kamp søndag. Hav respekt for det!
3) Der er Team-Danmark træning om 2½ time og jeg er på færgen og megatræt...
... men glad!
SMADR!
mandag den 9. marts 2009
Ny blog - samme observation
Fys træner for ÖVK Per-Erik Dahlqvist, som også fungerer som assistent for mig har lavet en ny blog med det passende navn: fysovolley.blogspot.com. Linket er også opdateret under bloglisten.
Ret pudsigt så har Perra uploadet et YouTube klip fra en spektakulær bold som jeg med fornøjelse har set flere gange tidligere. Dog har jeg aldrig været opmærksom på at Andrew Bonner (UBC-University of Brittish Columbia) var på banen, men det er tydeligt at se. Sjovt... Enjoy!
Perra skriver et godt referat og som kamp-scout man må jeg heller være enig med ham:
Vi spiller ikke fremragende, undtagen måske i 1. sæt. Dog er vi konstant dygtige over midten på begge positioner og får spredt det offensive ansvar ud på flere positioner, tempi og punkter.
Kollektivet løfter igen i både de nædvendige og taktiske udskiftninger og tilliden til hver position bliver større. Birger har døjet med lidt sygdom i kroppen og det kan idag ses på præstationen. 7 angrebspoint (på samme antal forsøg?) til en indskiftet Anton Cronholm sender omvendt et klart signal om at han er ved at være ankelskaden kvit. Sollentuna forsøger febrilsk at sætte både tidlig og sen blok på ham, som anfører Yngerskog er klog nok til at have fokus på. Dog gør Anton bare det modsatte af blokken og slå enten sent eller hurtigt.
Når vi ellers som hold laver ged i den for os selv viser vi herlig mental indstilling og kommer igen hhv. nede 16-9 og 16-11 i 2. og 3. sæt. Det er en god evne at have og er samtidigt noget vi har gjort hele sæsonen. Når vi nu er så gode til at reparere, så er det eneste vi nu skal koncentrere os om ikke at slå noget i stykker (på vores side af banen naturligvis)
Sollentuna bliver forståeligt frustrerede med dommeren for at give os sejren og tillade et latterligt teknisk niveau, som er alt for lavt undtagen i den ene boldberøring som deres anfører selv bliver dømt for. Jeg skal ikke kommenterer mere på dette kendte fænomen. Dog man udover kort, og fløjte kunne gøre følgende til reglementeret dommerudrustning?:
Ret pudsigt så har Perra uploadet et YouTube klip fra en spektakulær bold som jeg med fornøjelse har set flere gange tidligere. Dog har jeg aldrig været opmærksom på at Andrew Bonner (UBC-University of Brittish Columbia) var på banen, men det er tydeligt at se. Sjovt... Enjoy!
Perra skriver et godt referat og som kamp-scout man må jeg heller være enig med ham:
Vi spiller ikke fremragende, undtagen måske i 1. sæt. Dog er vi konstant dygtige over midten på begge positioner og får spredt det offensive ansvar ud på flere positioner, tempi og punkter.
Kollektivet løfter igen i både de nædvendige og taktiske udskiftninger og tilliden til hver position bliver større. Birger har døjet med lidt sygdom i kroppen og det kan idag ses på præstationen. 7 angrebspoint (på samme antal forsøg?) til en indskiftet Anton Cronholm sender omvendt et klart signal om at han er ved at være ankelskaden kvit. Sollentuna forsøger febrilsk at sætte både tidlig og sen blok på ham, som anfører Yngerskog er klog nok til at have fokus på. Dog gør Anton bare det modsatte af blokken og slå enten sent eller hurtigt.
Når vi ellers som hold laver ged i den for os selv viser vi herlig mental indstilling og kommer igen hhv. nede 16-9 og 16-11 i 2. og 3. sæt. Det er en god evne at have og er samtidigt noget vi har gjort hele sæsonen. Når vi nu er så gode til at reparere, så er det eneste vi nu skal koncentrere os om ikke at slå noget i stykker (på vores side af banen naturligvis)
Sollentuna bliver forståeligt frustrerede med dommeren for at give os sejren og tillade et latterligt teknisk niveau, som er alt for lavt undtagen i den ene boldberøring som deres anfører selv bliver dømt for. Jeg skal ikke kommenterer mere på dette kendte fænomen. Dog man udover kort, og fløjte kunne gøre følgende til reglementeret dommerudrustning?:
lørdag den 7. marts 2009
Teknisk Time-out slut...
Lisbeths far fyldte 60 år i onsdags og det blev fejret igår i det lokale forsamlingshus i Fynsk No-mans-land... Lad mig kort opsummere at der var tale om en kulturel oplevelse af særlig karakter krydret med en tangent-bokser på hammond-orgel der kunne sine skåleviser...
Denne "ufrivillige" time-out fra volleylivet blev dog kompenseret en del, da jeg fik set beachvolley morgentræning med Erika og Simona Fabjan (Slovenien) i Beachcentret med Peter Lyø kl. 11. Derefter så jeg Brøndby-Fortuna opgør i Klostermarkhallen kl 15(forsinket) og hurtigt efterfølgende kl 16 1. divisions kamp KSV-DHG kl 16.
Samlet bød dagen altså på 1x beach, 2x Peter Lyø og 2x sejr til KBH.
I det hele taget har de seneste uger givet en del inspiration. Både har vi udviklet os på banen i ÖVK, men jeg har også fået set en del volley og diskuteret en del ting. I sidste weekend blev det til Gentofte-Marienlyst samt om mandagen møde med Fred Sturm, som jeg havde inviteret over og se søndagens kamp imod Falkenberg.
Invitationen og mødet var ment for at give Fred en smagsprøve på svensk volleyball og samtidigt afdække og diskutere nogle af de måske blinde vinkler som jeg og mit hold evt. måtte have. Detaljer i dette kan jeg naturligvis ikke komme ind på her, men bare det at få vendt taktiske og mentale overvejelser fik flyttet en del; ikke mindst de ting som rent faktisk forstærkede det som jeg tror på. (Jeg skal nok sparre jeg for den del også!)
Det er altid en fornøjelse at diskutere volley med Fred. Hans enorme kompetence gør at man atid lærer noget, men hans ydmyghed overfor samt tillid til den der sidder på den anden side af bordet gør at man føler sig både værdsat og kompetent.
Jeg kan i den grad anbefale flere i at benytte sig af den ressource vi har der og måske også gøre det samme med Johan Isacsson i Sverige. Vi er så mange der mener at have fundet volleyball'ens helige gral at vi netop kunne have behov for den type sparring og coaching som Freds åbenhed og ydmyghed kan give.
Når jeg ofte enten taler, spiller eller træner/coacher volley er det måske også godt for mig at sætte sig ned, tage en time-out, se noget andet og i det hele taget åbne op for andre inputs.
Udover inspiration har de seneste uger været præget af god energi, god fight, positivisme og ambition fra ÖVK (bortset fra 30 min. af vores torsdags træning som mentalt gik lidt i fisk). Vi har efter vores nederlag til Linköping vundet over Sollentuna, Hylte og Falkenberg og tilløbet til slutspillet må derved være sat igang.
Desuden har vi fået nomineret 4 spillere:
Årets spiller: Fletcher Andersson & Andrew Bonner
Årets angriber: Fletcher Andersson
Årets hæver: Nick Ptaschinski
Årets gennembrud: Anton Cronholm
Afstemningen sluttede tirsdags og når vinderne offentliggøres vil jeg løfte låget for mine nomineringer og min afstemning.
Vi har som mål at fejre et langt slutspil. Nu er inspirationen, planen og de positive oplevelser i hus. Nu venter et sted imellem 3 og 15 kampe over 6 uger.
Rækken har vist at jævnbyrdigheden holdene imellem er utroligt lige, så historik og resultatmæssig statistik er ikke brugbart til noget som helst. Det gælder derfor om at holde fokus på det der skal til for at spille godt.
Vi har fortsat vores offensive udvikling i ugens løb og ellers tilpasset vores træning til de krav som et slutspil kræver. Det er meget den enkeltes behov der skal tilgodeses samtidigt med at vi fleksibelt må arbejde med holdets behov for samspil.
Under slutspillet er det nødvendigt at have en plan, men endnu mere nødvendigt at kunne være afvige fra den om nødvendigt. Det bliver en lang slåskamp og der er ikke tid til at gøre noget på "default".
Imorgen gælder det den 1. kvartsfinale og den tekniske time-out er derved slut. Sollentuna kommer som placeringsmæssige underdogs og vi har da også slået dem to gange i dene sæson. Sidste år slog de os klart i semifinalerne. Det vil vi gerne rette iår.
Velkommen til Sollentuna og jer andre imorgen kl 17 i Idrotshallen.
Denne "ufrivillige" time-out fra volleylivet blev dog kompenseret en del, da jeg fik set beachvolley morgentræning med Erika og Simona Fabjan (Slovenien) i Beachcentret med Peter Lyø kl. 11. Derefter så jeg Brøndby-Fortuna opgør i Klostermarkhallen kl 15(forsinket) og hurtigt efterfølgende kl 16 1. divisions kamp KSV-DHG kl 16.
Samlet bød dagen altså på 1x beach, 2x Peter Lyø og 2x sejr til KBH.
I det hele taget har de seneste uger givet en del inspiration. Både har vi udviklet os på banen i ÖVK, men jeg har også fået set en del volley og diskuteret en del ting. I sidste weekend blev det til Gentofte-Marienlyst samt om mandagen møde med Fred Sturm, som jeg havde inviteret over og se søndagens kamp imod Falkenberg.
Invitationen og mødet var ment for at give Fred en smagsprøve på svensk volleyball og samtidigt afdække og diskutere nogle af de måske blinde vinkler som jeg og mit hold evt. måtte have. Detaljer i dette kan jeg naturligvis ikke komme ind på her, men bare det at få vendt taktiske og mentale overvejelser fik flyttet en del; ikke mindst de ting som rent faktisk forstærkede det som jeg tror på. (Jeg skal nok sparre jeg for den del også!)
Det er altid en fornøjelse at diskutere volley med Fred. Hans enorme kompetence gør at man atid lærer noget, men hans ydmyghed overfor samt tillid til den der sidder på den anden side af bordet gør at man føler sig både værdsat og kompetent.
Jeg kan i den grad anbefale flere i at benytte sig af den ressource vi har der og måske også gøre det samme med Johan Isacsson i Sverige. Vi er så mange der mener at have fundet volleyball'ens helige gral at vi netop kunne have behov for den type sparring og coaching som Freds åbenhed og ydmyghed kan give.
Når jeg ofte enten taler, spiller eller træner/coacher volley er det måske også godt for mig at sætte sig ned, tage en time-out, se noget andet og i det hele taget åbne op for andre inputs.
Udover inspiration har de seneste uger været præget af god energi, god fight, positivisme og ambition fra ÖVK (bortset fra 30 min. af vores torsdags træning som mentalt gik lidt i fisk). Vi har efter vores nederlag til Linköping vundet over Sollentuna, Hylte og Falkenberg og tilløbet til slutspillet må derved være sat igang.
Desuden har vi fået nomineret 4 spillere:
Årets spiller: Fletcher Andersson & Andrew Bonner
Årets angriber: Fletcher Andersson
Årets hæver: Nick Ptaschinski
Årets gennembrud: Anton Cronholm
Afstemningen sluttede tirsdags og når vinderne offentliggøres vil jeg løfte låget for mine nomineringer og min afstemning.
Vi har som mål at fejre et langt slutspil. Nu er inspirationen, planen og de positive oplevelser i hus. Nu venter et sted imellem 3 og 15 kampe over 6 uger.
Rækken har vist at jævnbyrdigheden holdene imellem er utroligt lige, så historik og resultatmæssig statistik er ikke brugbart til noget som helst. Det gælder derfor om at holde fokus på det der skal til for at spille godt.
Vi har fortsat vores offensive udvikling i ugens løb og ellers tilpasset vores træning til de krav som et slutspil kræver. Det er meget den enkeltes behov der skal tilgodeses samtidigt med at vi fleksibelt må arbejde med holdets behov for samspil.
Under slutspillet er det nødvendigt at have en plan, men endnu mere nødvendigt at kunne være afvige fra den om nødvendigt. Det bliver en lang slåskamp og der er ikke tid til at gøre noget på "default".
Imorgen gælder det den 1. kvartsfinale og den tekniske time-out er derved slut. Sollentuna kommer som placeringsmæssige underdogs og vi har da også slået dem to gange i dene sæson. Sidste år slog de os klart i semifinalerne. Det vil vi gerne rette iår.
Velkommen til Sollentuna og jer andre imorgen kl 17 i Idrotshallen.
Abonner på:
Opslag (Atom)