Jeg beklager at dette kommer ud så sent, men jeg har haft travlt med yderst interessante volleyball gøremål. For at vende tilbage til overskriften:
... sådan skal det også være i volleyball. Spørgsmålet er bare hvad de små gør ved det? Tuder de over det eller finder de noget i sig selv? Alle elsker når helten er overmatchet og dybt såret får det sidste hug ind. Trodsighed og vildskab fra en underdog, der ligger ned uden støtte, venner eller trøst, kan være meget farlig og meget, meget appelerende...
"Internationale ÖVK imod Australske Team Valla"... Hvor jeg dog hader sådanne betragtninger og hvor har både de og os hørt det mange gange iår. Det er fladt, det er uden perspektiv og det dækker over misundelse. Dels er de udtryk for ekstrem jantelov og dels generaliserer de over begreber som alt for mange fatter alt for lidt af. Jeg kan kun opmuntre at TV har et godt udgiftsfrit samarbejde med det australske forbund og sports institut og jeg kan kun bidrage at man satser på at få det bedste ud af den spillertrup og ressourcer det nu engang kan lykkedes en at sætte sammen. Sikkert er at udlændinge er udvikling på kort sigt og sikkert at Skandinaviske spillere og langsigtede alliancer er et vigtigt fundament for vejen frem, men det er jo i denne forbindelse fremtidens plan og ikke nutidens dilemma. Mere om det når jeg finder tid under slutspillet.
Om kampen:
Hverken TV eller ÖVK spillede prangende. TV lavede mange angrebsfejl og ÖVK kunne ikke før senere i kampen få gang i servespillet eller modangrebet på trods af en del muligheder.
TV spillede kedeligt højt og langsomt og var lidt ligesom at se Rusland spille i gamle dage: Overlegent men ikke præget af særligt meget kreativitet eller for den sags skyld teknisk pænt. Det var bare effektivt.
TV dominerede som ventet i blokaden, mens at ÖVK mest fik touches og berøringer i forsvaret. Sidstnævnte spilmoment var dog den store positive overaskelse i TV's spil hvor at særligt Joshua Thorpe var fremragende for så ung og ranglet diagonal, som han nu engang er.
ÖVK's gejst og holdspil var dog tilbage efter en MEGET hård uge præget af sygdom samt irritation spillerne imellem grundet manglen af et par spillere. Så på baggrund af dette og sidste weekends totale taber indsats var det et genfødt hold.
Tillykke til TV med 3+-pladsen. Vi ser frem til at overraske fra den kommende uge.
Radio (Nu tilføjet i egen spalte):
1.+2. Sæt ÖVK-TV (0555-0725, 1645-1845, 2945-3000)
2.+3. Sæt ÖVK-TV (0000-0035, 1855-1955, 2815-2845)
Sammenfatning ÖVK-TV (0000-0055)
Interview Ola Mainborn (0825-0940)
Referat læses på hjemmesiden. TV's referat giver ros til Brian og er ellers enig i en del af ovenstående. Dog vil jeg mene at ikke alle TV's udskiftninger falder til deres fordel. Eksempelvis får deres defensive match up en meget hård medfart i svæveserverne både for Sven Tellström og Mathias Gustafsson, men fysikken på kanterne redder dem i flere tilfælde fra de defensive og dårlige modtagninger. Når Sven nu skriver så ofte på hans blog må jeg rose ham for en perfekt modtagning lige efter at blive esset.
HD skrev følgende artikel og den var slet ikke så negativ som overskriften ellers kunne antyde.
Det blev jo ikke til nogen overraskelse i David imod Goliat i weekenden. 4 imod en Australier er jo heller ikke fair med bare 88 betalende tilskuere, men er det værd at beklage sig eller snøfte over?
Nej! Det er tværtimod inspirerende! Jeg er kommet til at elske modvind (det er også dumt andet!) så meget at min og min klubs sult efter sejr bare er ENDNU mere brænde på bålet der skal drive dampkedlen fremad. Ihvertfald i denne sæson. Lad andre have deres lette sejre og letkøbte ikoner samt selvretfærdige forklaringer på egen succes.
Har de andre bedre spillere, så må vi være klogere...
Har de andre mere rutine må vi være friskere...
Har de andre mere viden, må vi have mere motivation...
Ved de andre mere om os må vi være istand til at overaske os selv...
Er vores spillere syge eller skadede, må de der er raske arbejde hårdere...
Er spillerne i tvivl må jeg være mere overbevisende...
Sult og modgang kan vendes to veje. Vil man være en taber eller en vinder? Tabere melder sig ud af problemet og bliver derved en del deraf. Vindere bliver en del af løsningen.
Jeg kan ikke vente til de næste træninger og kampe!!!!!
mandag den 25. februar 2008
lørdag den 23. februar 2008
Træningskamp - Placeringskamp? ÖVK-TV
Vi har ingen mulighed for at rykke i tabellen, mens at TV kæmper for at opretholde deres 3. plads. Et krav til dem er en sejr, da VVK-Tierp spiller imorgen også og et af de hold har mulighed for at rykke forbi med et større nederlag til TV. Se tabellen.
Vi har haft en uge med fokus på serv/modtagning samt taktiske møder og gennemgang af vores gameplan for slutspillet. Vores modstandere er det ikke værd at lægge energi på. Dels er TV's styrker åbenlyse og de har flere muligheder at arbejde på alt efter hvordan de "nye" spillere har trænet i denne uge og alt efter hvordan John Dekker (Venstre-kant) og Greg Sukochev (Hæver) har det med kroppen. Vi forventer dog at de stiller op med alle australiere selvom både Greg og John har været ude med skader. Det vil vi da råde dem til, da deres formtop og samspil med holdet er en vigtig brik når kvartsfinalerne spilles. Læs om TV's kampoplæg her, hvor at vores ogsa kan findes.
Det er 2 blokstærke hold der møder hinanden med lidt mere finurlighed hos os og mere fysik hos modstanderne. Vi har vist at vi kan vinde over de bedste og tabe til de dårligste, så det er eget spil der er på programmet; specielt på søndag og frem da vi ingen indlfydelse har på hvem der vælger os i top 4.
Falkenberg er urørlige i toppen og Hylte bliver helt sikkert på 2. pladsen, da de møder hhv. Habo imorgen og Lugi idag. Dette burde blive to sikre 3-0'ere til favoritterne. VVK-Tierp kan gå begge veje.
Da Sollentuna har to kampe igen imod hhv. Säter og Habo kan de teoretisk snige sig op på en 4. plads, hvis altså Tierp og VVK taber i sidste runde imod hhv. TV og Falkenberg. Men det er bare teoretisk og jeg forventer at VVK snupper pladsen og derved sikkert kan se frem til at spille imod Tierp igen; dog en gang mere på hjemmebane.
Personligt vil jeg helst møde Falkenberg eller Hylte, men vi får at se efter kampen(e). Falkenberg har vi spillet godt imod i alle opgør og Hylte kunne relativt nemt serve os væk sidste gang. Siden har libero Niklas Hugosson gennemgået en kæmpe udvikling teknisk, mentalt, selvtillidsmæssigt og ledermæssigt og med Kris/Anton/Ola istedet for Micah/Bartosz (ex-ÖVK) i modtagningen får Kristian Wrethanders tropper mere modstand end vi gav dem sidst. Dette opgør venter dog på udebane i næste uge.
Vi går ind i den med indstillingen om at fighte på vores hjemmebane og spille os tættere på vores gameplan til de afgørende kampe, men også at give flere af de bærende spillere mulighed for at rette op på deres manglende lederskab i sidste kamp. Hvis ikke viljen findes blandt disse spillere har vi jo en bænk der er sulten og har vist sit løvehjerte i både træning og når de har fået chancen.
Vi har haft en uge med fokus på serv/modtagning samt taktiske møder og gennemgang af vores gameplan for slutspillet. Vores modstandere er det ikke værd at lægge energi på. Dels er TV's styrker åbenlyse og de har flere muligheder at arbejde på alt efter hvordan de "nye" spillere har trænet i denne uge og alt efter hvordan John Dekker (Venstre-kant) og Greg Sukochev (Hæver) har det med kroppen. Vi forventer dog at de stiller op med alle australiere selvom både Greg og John har været ude med skader. Det vil vi da råde dem til, da deres formtop og samspil med holdet er en vigtig brik når kvartsfinalerne spilles. Læs om TV's kampoplæg her, hvor at vores ogsa kan findes.
Det er 2 blokstærke hold der møder hinanden med lidt mere finurlighed hos os og mere fysik hos modstanderne. Vi har vist at vi kan vinde over de bedste og tabe til de dårligste, så det er eget spil der er på programmet; specielt på søndag og frem da vi ingen indlfydelse har på hvem der vælger os i top 4.
Falkenberg er urørlige i toppen og Hylte bliver helt sikkert på 2. pladsen, da de møder hhv. Habo imorgen og Lugi idag. Dette burde blive to sikre 3-0'ere til favoritterne. VVK-Tierp kan gå begge veje.
Da Sollentuna har to kampe igen imod hhv. Säter og Habo kan de teoretisk snige sig op på en 4. plads, hvis altså Tierp og VVK taber i sidste runde imod hhv. TV og Falkenberg. Men det er bare teoretisk og jeg forventer at VVK snupper pladsen og derved sikkert kan se frem til at spille imod Tierp igen; dog en gang mere på hjemmebane.
Personligt vil jeg helst møde Falkenberg eller Hylte, men vi får at se efter kampen(e). Falkenberg har vi spillet godt imod i alle opgør og Hylte kunne relativt nemt serve os væk sidste gang. Siden har libero Niklas Hugosson gennemgået en kæmpe udvikling teknisk, mentalt, selvtillidsmæssigt og ledermæssigt og med Kris/Anton/Ola istedet for Micah/Bartosz (ex-ÖVK) i modtagningen får Kristian Wrethanders tropper mere modstand end vi gav dem sidst. Dette opgør venter dog på udebane i næste uge.
Vi går ind i den med indstillingen om at fighte på vores hjemmebane og spille os tættere på vores gameplan til de afgørende kampe, men også at give flere af de bærende spillere mulighed for at rette op på deres manglende lederskab i sidste kamp. Hvis ikke viljen findes blandt disse spillere har vi jo en bænk der er sulten og har vist sit løvehjerte i både træning og når de har fået chancen.
Forbudssverige i en nøddeskal
Denne uge har været ramt af materielle skader. Først gik min svenske mobiltelfon i stykker (heldigvis samtidigt med at jeg fik min nye) og igår kiksede laderen til vores video-kamera netop som vi kørte real-time video-feedback (mere om det i et andet indlæg).
Den største skade skete dog på vej hjem fra træning. Anton og jeg kørte bussen imod Helsingborg, i hvad der var tæt på en større orkan, da vi på en tom motorvej pludseligt hørte et brag og det føltes som om vi havde kørt over en større sten. Der havde ikke været noget på vejen og vi trillede lidt forskrækkede et par hundrede meter videre indtil vi kunne mærke at bilen reagerede med larm fra udstødningen og ujævnhed i kørslen. Vi havde på det tidpsunkt kørt ca. halvejen og var derfor 25 km. fra Helsingborg.
Vi steg ud i nødsporet og kiggede på skaden: EN KÆMPE bule i venstre side, et punkteret venstre bagdæk og en bule på bagklappen? Vi kan kun formode at der er et eller andet der er fløjet ind i os grundet stormen og har forårsaget skaden.
Da bilens undervogn også lader til at have modtaget et stød grundet udstødningslarmen, og det desuden var livsfarligt at være på den ubelyste motorvej og forsøge at skifte dækket ud imod trafikken, ringede vi til falck som vi har et abonnement og forsikring hos.
Her kommer balladen...
Den søde Falckman kommer efter ca. 45 min. og konstaterer det samme som os, nemlig at bilen bør undersøges mere og at det ikke er sikkert at skifte dækket (samt lovligt at køre videre uden vores blink-lys som også er smadret). I vores forsikring står at vi skal bugseres til nærmeste værksted OG derefter køres til nærmeste biludlejer for at få en 3-dages lånebil af samme type.
Efter at have konfereret med hovedkontoret og ventet yderligere 25 min på en rasteplads, som vi nu er kørt til og som nu ligger 20 km. fra Helsingborg finder han at det nærmeste Toyota værksted ligger i MODSAT retning i Munka Ljungby. Dette er nu ca. 30 km borte fra hvor vi er, og at vi derfra skal finde en bil hos formodentlig en Statoil. Vi pointerer det tåbelige i at efterlade vores bus i modsatte retning af hvor vi både træner og bor OG at vi faktisk nu er tættere på Helsingborg. Dette vil spare tid for Falckredderen samt gøre det nemmere for Anton, der bor i Helsingborg at køre forbi det lokale Toyota værksted, samt finde en lejebil OG komme tidligere hjem. Falckmanden kan se vores pointe og ringer op igen. Svaret er dog det samme. Vi skal bugseres tilbage da Toyota værkstedet i Helsingborg er 30 km fra ulykken, mens at Toyota værkstedet i Munka Ljungby er en 26 km fra ulykken.
Det gør vi så...
Som ventet er der i denne lille flække tæt på Ängelholm INGEN mulighed for at få en minibus og slet ikke kl. lort om aftenen en fredag (vi træner normalt til kl. 21 og nu er kl. 2130). Falckmanden ringer rundt og vi finder en Statoil med biludlejning der LIGE har en kæmpe Audi luksus personbil (jeg så desværre ikke typen) som sidste mulighed. Derfor bliver vi nødt til at tage den.
Igår brugte vores kære Falckmand 1½ times ekstra arbejde samt for 60 km. ekstra diesel og vi brugte vel en 2 timer ekstra på transport og venten. Vi har nu efterladt bilen i modsat retning af hvor vi har mulighed for at hente den efterfølgende (40 km. fra Helsingborg), men til gengæld har vi nu en superfed Audi til 4 personer til mandag, der koster det dobbelte for Falck af hvad vi kunne få i Helsingborg, som vi så passende kan køre vores hold (6 skal med fra Helsingborg?) til kamp i på søndag? Forskellen mellem de to værksteder var på et sted mellem 5 og max 10 km (fra ulykkes-stedet; men med tættere afstand til hvor vi "besluttede" os at køre fra) og kostede Falck et par tusind kr. mere og os MANGE timers besvær både igår, på søndag og på mandag.
Jeg er kommet til at holde meget af mit nye arbejdsgiverland og både hold, klub og jeg selv hygger os med gensidige drillerier over hinandens tåbeligheder. Denne her historie er dog bare "Forbudsverige i en nøddeskal"
Den største skade skete dog på vej hjem fra træning. Anton og jeg kørte bussen imod Helsingborg, i hvad der var tæt på en større orkan, da vi på en tom motorvej pludseligt hørte et brag og det føltes som om vi havde kørt over en større sten. Der havde ikke været noget på vejen og vi trillede lidt forskrækkede et par hundrede meter videre indtil vi kunne mærke at bilen reagerede med larm fra udstødningen og ujævnhed i kørslen. Vi havde på det tidpsunkt kørt ca. halvejen og var derfor 25 km. fra Helsingborg.
Vi steg ud i nødsporet og kiggede på skaden: EN KÆMPE bule i venstre side, et punkteret venstre bagdæk og en bule på bagklappen? Vi kan kun formode at der er et eller andet der er fløjet ind i os grundet stormen og har forårsaget skaden.
Da bilens undervogn også lader til at have modtaget et stød grundet udstødningslarmen, og det desuden var livsfarligt at være på den ubelyste motorvej og forsøge at skifte dækket ud imod trafikken, ringede vi til falck som vi har et abonnement og forsikring hos.
Her kommer balladen...
Den søde Falckman kommer efter ca. 45 min. og konstaterer det samme som os, nemlig at bilen bør undersøges mere og at det ikke er sikkert at skifte dækket (samt lovligt at køre videre uden vores blink-lys som også er smadret). I vores forsikring står at vi skal bugseres til nærmeste værksted OG derefter køres til nærmeste biludlejer for at få en 3-dages lånebil af samme type.
Efter at have konfereret med hovedkontoret og ventet yderligere 25 min på en rasteplads, som vi nu er kørt til og som nu ligger 20 km. fra Helsingborg finder han at det nærmeste Toyota værksted ligger i MODSAT retning i Munka Ljungby. Dette er nu ca. 30 km borte fra hvor vi er, og at vi derfra skal finde en bil hos formodentlig en Statoil. Vi pointerer det tåbelige i at efterlade vores bus i modsatte retning af hvor vi både træner og bor OG at vi faktisk nu er tættere på Helsingborg. Dette vil spare tid for Falckredderen samt gøre det nemmere for Anton, der bor i Helsingborg at køre forbi det lokale Toyota værksted, samt finde en lejebil OG komme tidligere hjem. Falckmanden kan se vores pointe og ringer op igen. Svaret er dog det samme. Vi skal bugseres tilbage da Toyota værkstedet i Helsingborg er 30 km fra ulykken, mens at Toyota værkstedet i Munka Ljungby er en 26 km fra ulykken.
Det gør vi så...
Som ventet er der i denne lille flække tæt på Ängelholm INGEN mulighed for at få en minibus og slet ikke kl. lort om aftenen en fredag (vi træner normalt til kl. 21 og nu er kl. 2130). Falckmanden ringer rundt og vi finder en Statoil med biludlejning der LIGE har en kæmpe Audi luksus personbil (jeg så desværre ikke typen) som sidste mulighed. Derfor bliver vi nødt til at tage den.
Igår brugte vores kære Falckmand 1½ times ekstra arbejde samt for 60 km. ekstra diesel og vi brugte vel en 2 timer ekstra på transport og venten. Vi har nu efterladt bilen i modsat retning af hvor vi har mulighed for at hente den efterfølgende (40 km. fra Helsingborg), men til gengæld har vi nu en superfed Audi til 4 personer til mandag, der koster det dobbelte for Falck af hvad vi kunne få i Helsingborg, som vi så passende kan køre vores hold (6 skal med fra Helsingborg?) til kamp i på søndag? Forskellen mellem de to værksteder var på et sted mellem 5 og max 10 km (fra ulykkes-stedet; men med tættere afstand til hvor vi "besluttede" os at køre fra) og kostede Falck et par tusind kr. mere og os MANGE timers besvær både igår, på søndag og på mandag.
Jeg er kommet til at holde meget af mit nye arbejdsgiverland og både hold, klub og jeg selv hygger os med gensidige drillerier over hinandens tåbeligheder. Denne her historie er dog bare "Forbudsverige i en nøddeskal"
tirsdag den 19. februar 2008
Nederen
Mere er der ikke at sige til kampen. Vi havde godt fat i spillet i 1. sæt, men ved stillingen 10-9, hvor at vi havde lavet 3-servefejl, 3 netfejl og en bold i loftet holdt selvtilliden ikke længe. Vi spræller imod i 1. sæt men spillerne lægger sig ned i resten af kampen. Det gode spørgsmål er "hvorfor", men dette er ikke mediet at dele det i. Jeg har en idé og det gælder om at spillerne danner sig det samme indtryk.
I resten af kampen faldt vi fra hinanden og spillede det værste vi har gjort hidtil for ellers topmotiverede 346 fremmødte tilskuere. Der er ikke andet at sige til det, end at selvtilliden selvfølgelig er påvirket af de mange nederlag og vi ikke kunne vender modvinden imod et stabilt spillende VVK. Vi var ikke på niveau i noget spilmoment og selv vores stærke blokade var meget ineffektiv og uhyggeligt meget i nettet.
Her et citat fra Yoda der beskriver kampen bedre end detaljerne og kampfakta kan gøre i sig selv:
"Fear lead to anger... Anger leads to hate... Hate leads to suffering..." et andet citat som taget ud af en anden sammenhæng beskriver hvad vi BØR huske på:
"The only thing to fear is fear itself"
Der er masser at rette op på, men det er nu mest mentalt som også kan læses i HD. Vi trænger til lederskab på banen og sammenhold i modgang. Det er noget der kun kan læres på den hårde måde, mens at selvtilliden i spillet skal bygges op via at vi holder fast i det vi er gode til.
Vi var ellers godt forberedt og nedenstående billede ("Før nederen") er taget fra en pudsig "fælles-scouting". Vi havde fået lov at låne et mødelokale hos hotellet i Vingåker, som styres af Tarik Basic's (#6 VVK) far. Efter vores taktiske gennemgang var det tid til at se lidt video i restaurenten, hvor vi havde spist og også fået lov at låne deres fladskærms TV. Til vores store overraskelse sad Vingåker (blå) klar, da de tradtitionen tro OGSÅ spiser på hotellet før kamp (ÖVK sidder i rød). De blev derfor inviteret til at nyde udvalgte sæt fra deres seneste kampe. Det var der ikke noget problem i, da vi jo havde diskuteret taktik og kun skulle se kampen, og der var en overraskende hyggelig stemning mellem flere af spillerne, som nævnt i forrige indlæg jo kender hinanden særdeles godt.
Tillykke til VVK der nu kan sikre 4. pladsen selv i næste runde imod Tierp. Deres referat læses her. Hør iøvrigt interview med Vedad Vrana, som blev valgt til kampens spiller, selvom jeg vil mene Tobias Ericcson som centerspiller var nøglen til deres gode modangreb grundet sine veltimede blokader. Iøvrigt kan høres lidt live reportager fra kampen, hvor at selv rapporteren er forbavset over hvor godt det går for VVK (Radio, Spol 1305-1445 og 2110-2240)
Vi er med denne præstation lige sat lidt mere tilbage end hvad selv jeg havde regnet med, men det er godt at se vores svagheder i øjnene og konfrontere os med dem nu, mens vi kan lære deraf.
Der er stadigt tid...
I resten af kampen faldt vi fra hinanden og spillede det værste vi har gjort hidtil for ellers topmotiverede 346 fremmødte tilskuere. Der er ikke andet at sige til det, end at selvtilliden selvfølgelig er påvirket af de mange nederlag og vi ikke kunne vender modvinden imod et stabilt spillende VVK. Vi var ikke på niveau i noget spilmoment og selv vores stærke blokade var meget ineffektiv og uhyggeligt meget i nettet.
Her et citat fra Yoda der beskriver kampen bedre end detaljerne og kampfakta kan gøre i sig selv:
"Fear lead to anger... Anger leads to hate... Hate leads to suffering..." et andet citat som taget ud af en anden sammenhæng beskriver hvad vi BØR huske på:
"The only thing to fear is fear itself"
Der er masser at rette op på, men det er nu mest mentalt som også kan læses i HD. Vi trænger til lederskab på banen og sammenhold i modgang. Det er noget der kun kan læres på den hårde måde, mens at selvtilliden i spillet skal bygges op via at vi holder fast i det vi er gode til.
Vi var ellers godt forberedt og nedenstående billede ("Før nederen") er taget fra en pudsig "fælles-scouting". Vi havde fået lov at låne et mødelokale hos hotellet i Vingåker, som styres af Tarik Basic's (#6 VVK) far. Efter vores taktiske gennemgang var det tid til at se lidt video i restaurenten, hvor vi havde spist og også fået lov at låne deres fladskærms TV. Til vores store overraskelse sad Vingåker (blå) klar, da de tradtitionen tro OGSÅ spiser på hotellet før kamp (ÖVK sidder i rød). De blev derfor inviteret til at nyde udvalgte sæt fra deres seneste kampe. Det var der ikke noget problem i, da vi jo havde diskuteret taktik og kun skulle se kampen, og der var en overraskende hyggelig stemning mellem flere af spillerne, som nævnt i forrige indlæg jo kender hinanden særdeles godt.
Tillykke til VVK der nu kan sikre 4. pladsen selv i næste runde imod Tierp. Deres referat læses her. Hør iøvrigt interview med Vedad Vrana, som blev valgt til kampens spiller, selvom jeg vil mene Tobias Ericcson som centerspiller var nøglen til deres gode modangreb grundet sine veltimede blokader. Iøvrigt kan høres lidt live reportager fra kampen, hvor at selv rapporteren er forbavset over hvor godt det går for VVK (Radio, Spol 1305-1445 og 2110-2240)
Vi er med denne præstation lige sat lidt mere tilbage end hvad selv jeg havde regnet med, men det er godt at se vores svagheder i øjnene og konfrontere os med dem nu, mens vi kan lære deraf.
Der er stadigt tid...
søndag den 17. februar 2008
100.000 i pris til Kidsvolley i Skåne
Man kan i dagens avis læse en kort notits om at Ola er klar. Der er visse fordel ved at skulle til Vingåker og spille udekamp og en af dem er altså at stå op kl 0430. Hvad endnu mere interessant er dog at læse at Kidsvolley har fået en pris fra Sparbankstiftelsen i Skåne som årets nytænkning i Skånsk Idræt.
Engelholm og ildsjælen Thomas Johansson deler de 100.000 SEK 80:20 for at have introduceret og oversat det danske koncept efter at have taget kontakt til DVBF i 2005. Siden har Kidsvolley fået et massivt gennembrud i regionen og er på vej imod den samme optur som vi har set i Danmark.
Tillykke! På vejen af dansk volleyball viderebringer jeg glæden over at Svensk volley har succes med idéen, som vist blev indkøbt ret billigt. Skulle der ellers være noget så siger i bare til!
Engelholm og ildsjælen Thomas Johansson deler de 100.000 SEK 80:20 for at have introduceret og oversat det danske koncept efter at have taget kontakt til DVBF i 2005. Siden har Kidsvolley fået et massivt gennembrud i regionen og er på vej imod den samme optur som vi har set i Danmark.
Tillykke! På vejen af dansk volleyball viderebringer jeg glæden over at Svensk volley har succes med idéen, som vist blev indkøbt ret billigt. Skulle der ellers være noget så siger i bare til!
fredag den 15. februar 2008
Clash of the lefties
Som man kan læse på Vingåkers hjemmeside er der på søndag et par kampe i kampen når både Ola Maineborn og Per-Erik Dahlqviust vender hjem til Vingåker. Faktisk er de begge allerede taget afsted for at hilse på venner og familie, mens at resten af os følger efter med afgang søndag morgen 0730 fra Örkelljunga.
Hvad jeg dog finder endnu mere pudsigt er sammenstødet mellem Kris Kraushaar (ÖVK) og Paul George (VVK) der begge stammer fra UCLA og nåede at spille sammen i et par sæsoner. Begge er venstrehåndede kantspillere og dominerede holdet i serv, modtagning, angreb og blokade. Paul var den yngre og mere eksplosive og Kris var den erfarne og rutinerede. Det lykkedes da også Paul at overgå Kris i antal vundne point, da han fik spilletid tidligt på holdet, mens at Kris overgik ham i bla. angrebseffekt.
Ironisk at de to møder hinanden på den anden side af kloden, langt væk fra solbeskinnede Californien, men i det kolde og mørke Skandinavien. For at føje en krølle på halen til dette spiller Kris lillebror nu for UCLA præcist som hans farfar gjrode det tilbage i 1949-50 og han var altså med til at tabe igår imod Hawaii (Brian Beckwiths gamle hold).
VVK har placeringer at spille for og kan ved gode slutresultater hænge i den 4. plads der giver adgang til at spille imod et lavere seede hold samt hjemmebanefordele. Vi spiller for sammenspillets og udviklingens skyld og for at højne niveuet i vores spil uden at vise for meget til modstandernes statistikere.
VVK kan dog få en svær afslutning, da deres unge center Erik Bylund har fået en knæoperation og holdet har været tvunget til at spille med kun 1 center på banen de seneste kampe (diagonalt med hæver og træner Dave Egan, der selv blokerer fra midten i hans netrotationer). Der er dog håb for at Erik kommer igen op til slutspillet, og det håber jeg meget, da han har været en af de positive overraskelser i denne sæson.
Pga. de mange usikkerheder om VVK samt deres talent for at få meget ud af enhver situation kan det meget vel blive den mest interessante kamp i sæsonen rent taktisk. En ting er sikkert. Der bliver drøn på i en af ligaens mest underholdende hjemmebaner, når begge hold godt sat op og bevidste om flere af hinandens spillere støder sammen søndag kl 17.
Hvad jeg dog finder endnu mere pudsigt er sammenstødet mellem Kris Kraushaar (ÖVK) og Paul George (VVK) der begge stammer fra UCLA og nåede at spille sammen i et par sæsoner. Begge er venstrehåndede kantspillere og dominerede holdet i serv, modtagning, angreb og blokade. Paul var den yngre og mere eksplosive og Kris var den erfarne og rutinerede. Det lykkedes da også Paul at overgå Kris i antal vundne point, da han fik spilletid tidligt på holdet, mens at Kris overgik ham i bla. angrebseffekt.
Ironisk at de to møder hinanden på den anden side af kloden, langt væk fra solbeskinnede Californien, men i det kolde og mørke Skandinavien. For at føje en krølle på halen til dette spiller Kris lillebror nu for UCLA præcist som hans farfar gjrode det tilbage i 1949-50 og han var altså med til at tabe igår imod Hawaii (Brian Beckwiths gamle hold).
VVK har placeringer at spille for og kan ved gode slutresultater hænge i den 4. plads der giver adgang til at spille imod et lavere seede hold samt hjemmebanefordele. Vi spiller for sammenspillets og udviklingens skyld og for at højne niveuet i vores spil uden at vise for meget til modstandernes statistikere.
VVK kan dog få en svær afslutning, da deres unge center Erik Bylund har fået en knæoperation og holdet har været tvunget til at spille med kun 1 center på banen de seneste kampe (diagonalt med hæver og træner Dave Egan, der selv blokerer fra midten i hans netrotationer). Der er dog håb for at Erik kommer igen op til slutspillet, og det håber jeg meget, da han har været en af de positive overraskelser i denne sæson.
Pga. de mange usikkerheder om VVK samt deres talent for at få meget ud af enhver situation kan det meget vel blive den mest interessante kamp i sæsonen rent taktisk. En ting er sikkert. Der bliver drøn på i en af ligaens mest underholdende hjemmebaner, når begge hold godt sat op og bevidste om flere af hinandens spillere støder sammen søndag kl 17.
tirsdag den 12. februar 2008
Spis lige brød til...
Jeg har fulgt med i doping sagen grundigt og kan idag notere mig en 6-7 medier der citerer en straf-ramme på 2 år for brug af kokain som doping.
Idag kan jeg så læse at Mikael Rasmussen ligger til samme straf for hans omfattende løgne før, under og efter Tour De France.
Jeg vil gerne sige at jeg ikke tager stilling til sandhederne i begge sager.
Simpelt sat op er der dog en verden til forskel i både potentielle motiver samt fordelene i den potentielle doping der kan være foretaget. Vi ser her på den ene side en fuldtidsproffesionel i verdensklassen der har MILLIONER af kr som incittament for at gemme sig, lyve om sit ophold og "måske" benytte præstationsfremmende midler i direkte strid med sit forbunds klare regler.
På den anden siden ser vi en deltids amatør, hvis største fordel POTENTIELT har været en opsat selvtillid og evnen til at stille skarpt i et par timer i en lokal lille sportsverden. Det største (igen potentielle) incittament kan vel have været dumhed, fuldskab eller et uopmærksomt øjeblik i vogtelsen af sit øl-glas på en bar.
Cykelsporten har været gennemsyret af løgnere, snydere, bedragere og folk med en så tvivlsom moral i flere årtier og der er bekendelser og store sager stort set hver uge. På den anden side har vi at gøre med en sportsgren hvis største krise i den seneste tid var da Jacqueline Carvalho i sommers til de Pan-Amerikanske lege blev testet positivt for stoffet Sibutramin, der kan være med til at inducere vægttab. Hun blev dømt til en tre måneders karantæne på baggrund af hvad der måske har været en urte-the til at støtte hendes forfængelighed.
De der ikke ved det: Jacqueline er en af de hotteste spillere på et af verdens bedste landshold og hendes fravær til legene var med til at give Cuba sejren i finalen imod Brasillien og hun var ej heller med til dette års WGP, hvor Brasilien også skuffede. Dog spillede hun World Cup allerede i November, hvor Brasililen tabte til Italien i finalen men altså derved var blandt de 3 bedste der fik en direkte billet til OL.
Sæt følgende op:
1) Man kan skjule et langsigtet og målrettet dopingmisbrug involverende potentielle millioner af kr og vanvittig hæder ved at skjule sig, lyve og samtidigt opføre sig direkte imod en række af regler i en sportegren der har (eller er?) dybt syg og slippe med 2 år.
2) Man kan i den absolutte top af vores sportsgren slippe med 3 måneder for at have haft et stof i kroppen der giver vægttab (fedt). Dette er igen upåagtet at der har været noget kosmetisk urt-the (som vi på daværende tid på eurosport kun havde fejlagtige oplysninger om var en hud-creme). Det er vel en forudsætning for at hoppe højt at optimere sin muskel/fedt-ratio, og kan dette ikke medføre en langsigtet positiv effekt?
3) Man taler om at straffe i op til 2 år i medierne for hvad der er få timers boost i selvtillid og mental skarphed i en meget lille liga i et meget lille land...
Samtidigt er INGEN dømt for noget, men vil det ske håber jeg dette andet indlæg kan virke som inspiration og modvægt på en vægtskål der er HELT ude af proportioner.
Spis lige brød til...
Idag kan jeg så læse at Mikael Rasmussen ligger til samme straf for hans omfattende løgne før, under og efter Tour De France.
Jeg vil gerne sige at jeg ikke tager stilling til sandhederne i begge sager.
Simpelt sat op er der dog en verden til forskel i både potentielle motiver samt fordelene i den potentielle doping der kan være foretaget. Vi ser her på den ene side en fuldtidsproffesionel i verdensklassen der har MILLIONER af kr som incittament for at gemme sig, lyve om sit ophold og "måske" benytte præstationsfremmende midler i direkte strid med sit forbunds klare regler.
På den anden siden ser vi en deltids amatør, hvis største fordel POTENTIELT har været en opsat selvtillid og evnen til at stille skarpt i et par timer i en lokal lille sportsverden. Det største (igen potentielle) incittament kan vel have været dumhed, fuldskab eller et uopmærksomt øjeblik i vogtelsen af sit øl-glas på en bar.
Cykelsporten har været gennemsyret af løgnere, snydere, bedragere og folk med en så tvivlsom moral i flere årtier og der er bekendelser og store sager stort set hver uge. På den anden side har vi at gøre med en sportsgren hvis største krise i den seneste tid var da Jacqueline Carvalho i sommers til de Pan-Amerikanske lege blev testet positivt for stoffet Sibutramin, der kan være med til at inducere vægttab. Hun blev dømt til en tre måneders karantæne på baggrund af hvad der måske har været en urte-the til at støtte hendes forfængelighed.
De der ikke ved det: Jacqueline er en af de hotteste spillere på et af verdens bedste landshold og hendes fravær til legene var med til at give Cuba sejren i finalen imod Brasillien og hun var ej heller med til dette års WGP, hvor Brasilien også skuffede. Dog spillede hun World Cup allerede i November, hvor Brasililen tabte til Italien i finalen men altså derved var blandt de 3 bedste der fik en direkte billet til OL.
Sæt følgende op:
1) Man kan skjule et langsigtet og målrettet dopingmisbrug involverende potentielle millioner af kr og vanvittig hæder ved at skjule sig, lyve og samtidigt opføre sig direkte imod en række af regler i en sportegren der har (eller er?) dybt syg og slippe med 2 år.
2) Man kan i den absolutte top af vores sportsgren slippe med 3 måneder for at have haft et stof i kroppen der giver vægttab (fedt). Dette er igen upåagtet at der har været noget kosmetisk urt-the (som vi på daværende tid på eurosport kun havde fejlagtige oplysninger om var en hud-creme). Det er vel en forudsætning for at hoppe højt at optimere sin muskel/fedt-ratio, og kan dette ikke medføre en langsigtet positiv effekt?
3) Man taler om at straffe i op til 2 år i medierne for hvad der er få timers boost i selvtillid og mental skarphed i en meget lille liga i et meget lille land...
Samtidigt er INGEN dømt for noget, men vil det ske håber jeg dette andet indlæg kan virke som inspiration og modvægt på en vægtskål der er HELT ude af proportioner.
Spis lige brød til...
mandag den 11. februar 2008
Det gør næsten ondt at læse...
Igår kom jeg som man kan forvente glad hjem fra Sverige og skulle lige kigge forbi volleynet. Her fik jeg et meget stort chok da jeg læste om dopingsagen.
Jeg synes på ingen måder det klæder os at sætte et billede af en af vores landsholds spillere på volleynet i en sag som denne. Upåagtet sagens indhold, B-prøvens kommende resultat ("sandheden" i en sådan?) og alle de potentielle ting som kan være sket står der et menneske som er kendt i volley-DK og har ikke brug for den opmærksomhed, hverken fra volleynet eller aviserne (som vi jo ikke kan kontrollere)
Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må føles at blive eksponeret sådan i en sport man er så professionelt involveret i? Jeg kan forstå at Marienlyst og DVBF har behov for at melde ud og tage stilling samt at aviserne er på pletten. Doping (om det er steroider, EPO eller et dumt rusmiddel som kan være taget eller proppet i ens drink i festligt lag) er noget vi bør tage afstand fra utvetydigt.
Men behøver vi at udstille et foto af manden på vores eget forum? I en så lille verden kan man nemt føle sig isoleret eller udstødt af en sådan episode og det mener jeg ikke vi kan byde nogen på baggrund af de facts der indtil videre er præsenteret. Jeg sender i denne forbindelse min varmeste støtte rent menneskeligt til personen og håber at sagen udvikler sig med mere omsorg og måske endnu vigtigere med andre facts.
Upåagtet at der MÅSKE er sket noget dumt i denne sag vil jeg hævde at der i dette tilfælde er mere brug for internt støtte end offentlig heksejagt.
Jeg synes på ingen måder det klæder os at sætte et billede af en af vores landsholds spillere på volleynet i en sag som denne. Upåagtet sagens indhold, B-prøvens kommende resultat ("sandheden" i en sådan?) og alle de potentielle ting som kan være sket står der et menneske som er kendt i volley-DK og har ikke brug for den opmærksomhed, hverken fra volleynet eller aviserne (som vi jo ikke kan kontrollere)
Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må føles at blive eksponeret sådan i en sport man er så professionelt involveret i? Jeg kan forstå at Marienlyst og DVBF har behov for at melde ud og tage stilling samt at aviserne er på pletten. Doping (om det er steroider, EPO eller et dumt rusmiddel som kan være taget eller proppet i ens drink i festligt lag) er noget vi bør tage afstand fra utvetydigt.
Men behøver vi at udstille et foto af manden på vores eget forum? I en så lille verden kan man nemt føle sig isoleret eller udstødt af en sådan episode og det mener jeg ikke vi kan byde nogen på baggrund af de facts der indtil videre er præsenteret. Jeg sender i denne forbindelse min varmeste støtte rent menneskeligt til personen og håber at sagen udvikler sig med mere omsorg og måske endnu vigtigere med andre facts.
Upåagtet at der MÅSKE er sket noget dumt i denne sag vil jeg hævde at der i dette tilfælde er mere brug for internt støtte end offentlig heksejagt.
Sejr Sikrer Slutspillet (næsten)
Det lykkedes os igår at besejre Habo relativt nemt, hvis man kigger på kamp-cifrene. Vi starter lidt ujævnt, men da vi først fik garanteret Kris klar 10 min før kampen og at hele vores plan A (Anton og Mats på kanterne) OG B (Micah venstrekant, Emil diagonal og Dejan center) dermed blev "skudt" i sænk kan vi godt leve med det. Jeg havde da brugt MEGET tid på at forberede situationen uden Kris og meddelt holdet at han kun var at betragte som en bonus. Det var dog en bonus som blev vel taget imod!
På nær 1. sæt har vi styr på Habo igennem hele kampen og de virker ikke så tændte eller motiverede. Habo ved vel at de ikke rykker højere i tabellen alligevel og derfor er de måske lidt tamme og nemme at knække. Særligt vores svæveserver og taktiske prioriteringer i blokaden volder dem problemer, men havde de haft mere at spille for havde de nok også været skarpere. De laver 36 (8,5/sæt) uprovokerede fejl i primært angreb og serv, mens at vi ligger på et acceptabelt leje på 24 (6/sæt). Det er lavt for vores spil og viser at hvis vi ydnytter vores blokade og server klogt (eller bedre end vi har gjort hidtil) er vi godt på vej. Man skal ikke undervurdere at vi har 3 spillere i top 7 i blogligaen, og det er vel meget godt for et hold der ligger på en stabil 8. plads? At Marcus ligger 3'er i rækken på blokader er jo fantastisk for en spiller som først i år har fået spilletid i elite-serien og kun i knapt 1½ år har været tilknyttet et elitehold. Han spiller også en god kamp, hvilket også blev noteret af Helsingborgs Dagsblad.
Ola blev sparet grundet hans knæskade, men det ser ud som om han kan være klar allerede næste weekend og det er jo virkeligt godt nyt. Hans afløser Anton spiller igen en fornem og stabil kamp, selvom hans opvarmning samt tænings niveau og koncentration før og i starten af kampen mangler lidt. Ola hjalp holdet godt og fungerede som en meget aktiv assistent-træner og særligt Brian havde stor hjælp af hans input, mens at jeg koncentrerede mig om resten af holdet.
Sejren var vigtig, men vi er ikke i nærheden af at spille på det niveu som vi gjorde i to sæt imod Falkenberg. Med et par kampe med Ola og Kris på banen samtidigt begynder det at se rigtigt godt ud. Lugi kan teoretisk rykke forbi os ved at vinde deres 3 sidste kampe 3-0 imod Team-Valla, Hylte og Säter, men da særligt de to første har placeringer at spille om er det vel næppe sandsynligt. Samtidigt skal vi tabe de 3 sidste og maks. vinde 3 sæt i dem. Uanset hvordan man blander deres og vores potentielle sæt er det vel det samme som at sige at vi er sikret en plads.
Det skal blive godt at trække vejret og glæde sig over at det ikke gik så galt med vores skader (7-9-13) som det kunne have gået for vores venstrekanter Ola og Kris. Det må herved være slået fast at den bredeste bænk også får en indflydelse for resultatet i sidste ende. Der er jo rigtigt mange hold i hele rækken som med en skade på deres venstrekant eller diagonal hurtigt kan se medaljemulighederne svinde. Vi er blevet stærkere af vores modgang og lært at kompensere for dette. Dette er gået ud over niveuet og sammenspillet, men er vi heldige har vi jo netop 3-4 uger at rette op dette og skal ikke bekymre os om: "Hvad nu hvis han og han bliver skadet...?" Den øvelse har vi været igennem og bestået med god karakter.
Nu ser vi frem imod 1. kvartfinale og vil bruge de næste 3. kampe på at spille os sammen og prøve en enkelt ting af eller to. Dette bliver Vingåker, Team Valla og Hylte (4,3 og 2) i serien prøveklud for. Hold som vi HELT sikkert skal slå når det bliver vigtigt nok.
(Presse og radio er tilføjet i højre spalte)
På nær 1. sæt har vi styr på Habo igennem hele kampen og de virker ikke så tændte eller motiverede. Habo ved vel at de ikke rykker højere i tabellen alligevel og derfor er de måske lidt tamme og nemme at knække. Særligt vores svæveserver og taktiske prioriteringer i blokaden volder dem problemer, men havde de haft mere at spille for havde de nok også været skarpere. De laver 36 (8,5/sæt) uprovokerede fejl i primært angreb og serv, mens at vi ligger på et acceptabelt leje på 24 (6/sæt). Det er lavt for vores spil og viser at hvis vi ydnytter vores blokade og server klogt (eller bedre end vi har gjort hidtil) er vi godt på vej. Man skal ikke undervurdere at vi har 3 spillere i top 7 i blogligaen, og det er vel meget godt for et hold der ligger på en stabil 8. plads? At Marcus ligger 3'er i rækken på blokader er jo fantastisk for en spiller som først i år har fået spilletid i elite-serien og kun i knapt 1½ år har været tilknyttet et elitehold. Han spiller også en god kamp, hvilket også blev noteret af Helsingborgs Dagsblad.
Ola blev sparet grundet hans knæskade, men det ser ud som om han kan være klar allerede næste weekend og det er jo virkeligt godt nyt. Hans afløser Anton spiller igen en fornem og stabil kamp, selvom hans opvarmning samt tænings niveau og koncentration før og i starten af kampen mangler lidt. Ola hjalp holdet godt og fungerede som en meget aktiv assistent-træner og særligt Brian havde stor hjælp af hans input, mens at jeg koncentrerede mig om resten af holdet.
Sejren var vigtig, men vi er ikke i nærheden af at spille på det niveu som vi gjorde i to sæt imod Falkenberg. Med et par kampe med Ola og Kris på banen samtidigt begynder det at se rigtigt godt ud. Lugi kan teoretisk rykke forbi os ved at vinde deres 3 sidste kampe 3-0 imod Team-Valla, Hylte og Säter, men da særligt de to første har placeringer at spille om er det vel næppe sandsynligt. Samtidigt skal vi tabe de 3 sidste og maks. vinde 3 sæt i dem. Uanset hvordan man blander deres og vores potentielle sæt er det vel det samme som at sige at vi er sikret en plads.
Det skal blive godt at trække vejret og glæde sig over at det ikke gik så galt med vores skader (7-9-13) som det kunne have gået for vores venstrekanter Ola og Kris. Det må herved være slået fast at den bredeste bænk også får en indflydelse for resultatet i sidste ende. Der er jo rigtigt mange hold i hele rækken som med en skade på deres venstrekant eller diagonal hurtigt kan se medaljemulighederne svinde. Vi er blevet stærkere af vores modgang og lært at kompensere for dette. Dette er gået ud over niveuet og sammenspillet, men er vi heldige har vi jo netop 3-4 uger at rette op dette og skal ikke bekymre os om: "Hvad nu hvis han og han bliver skadet...?" Den øvelse har vi været igennem og bestået med god karakter.
Nu ser vi frem imod 1. kvartfinale og vil bruge de næste 3. kampe på at spille os sammen og prøve en enkelt ting af eller to. Dette bliver Vingåker, Team Valla og Hylte (4,3 og 2) i serien prøveklud for. Hold som vi HELT sikkert skal slå når det bliver vigtigt nok.
(Presse og radio er tilføjet i højre spalte)
fredag den 8. februar 2008
Katastrofe eller mulighed?
Igå blev Ola Maineborn ramt af en forvridning i knæet efter et hændeligt sammenstød under nettet med Marcin Konkel. Ingen af spillerne var overtrådt men stødte knæene sammen hvilket i 99,99% altid ender med ikke at blive farligt. Igår kostede det os Ola i kampen imod Habo...
Kris er begyndt at træne, men passer på foden og hverken spiller eller springer 100% igennem, og det er derfor klart at vi må spille anderledes på venstrekanten i den/de kommende kampe.
Dette sætter os lidt tilbage i forhold til planen, men det er jo heldigvis noget vi har øvet hele sæsonen, med skader, fejlrekruttering osv. Derved bliver ÖVK et ENDNU mere utydeligt billede, for at det kan blive svært at scoute sig ind på hvilket hold vi vil have i 1. kvartfinale.
Dette vil de næste kampe betyde en masse gejst for vores modstandere ved at være klare favoritter imod et "internationalt" ÖVK og en masse kortsigtet god presse for dem. For os betyder det som ordproget siger: "What doesn't kill you, only makes you stronger". Og holder vi samme vilje og gejst som vi gjorde i modgangen i Falkenberg er det jo kun udsving i vores spil vi skal arbejde med.
Dette var klart for hele holdet efter træningen. Det er nu at vi skiller mænd fra drenge og vindere fra tabere samt lederne på banen fra dem der bare spiller volleyball.
Hvorfor skriver jeg så dette; burde vi ikke dække over vores svagheder?
Det klare signal til svensk volleyball er at vi både KAN og VIL og også tror på det når det gælder, og fordi det med en "mulighed" som denne gør endnu vigtigere at skjule vores styrker...
Kris er begyndt at træne, men passer på foden og hverken spiller eller springer 100% igennem, og det er derfor klart at vi må spille anderledes på venstrekanten i den/de kommende kampe.
Dette sætter os lidt tilbage i forhold til planen, men det er jo heldigvis noget vi har øvet hele sæsonen, med skader, fejlrekruttering osv. Derved bliver ÖVK et ENDNU mere utydeligt billede, for at det kan blive svært at scoute sig ind på hvilket hold vi vil have i 1. kvartfinale.
Dette vil de næste kampe betyde en masse gejst for vores modstandere ved at være klare favoritter imod et "internationalt" ÖVK og en masse kortsigtet god presse for dem. For os betyder det som ordproget siger: "What doesn't kill you, only makes you stronger". Og holder vi samme vilje og gejst som vi gjorde i modgangen i Falkenberg er det jo kun udsving i vores spil vi skal arbejde med.
Dette var klart for hele holdet efter træningen. Det er nu at vi skiller mænd fra drenge og vindere fra tabere samt lederne på banen fra dem der bare spiller volleyball.
Hvorfor skriver jeg så dette; burde vi ikke dække over vores svagheder?
Det klare signal til svensk volleyball er at vi både KAN og VIL og også tror på det når det gælder, og fordi det med en "mulighed" som denne gør endnu vigtigere at skjule vores styrker...
onsdag den 6. februar 2008
En lang dag
Her et dagbogsbillede fra en lidt over standard dag i mit volley-liv.
Kl 0730: Op og træne TD-elever på Falkonergården. Pigerne var ramt af afbud, men drengene var talstærke. Kun 2 havde glemt deres elastikker, men de fok lov at træne med alligevel grundet deres ærlighed. Vi trænede springserv og der var fremgang at spore for særligt de der ikke bruger den teknik til hverdag. Efter dette kørte vi et mavprogram med vores nyindkøbte medicinbolde. Der var lidt tuderi fra et par af Gentofte drengene, men de skal nok blive stærkere i løbet af de nsæte par måneder.
Kl. 0945: Kort snak med Peter Borglund og Ole Lachemeier i Sportsmate om status i dansk/svensk volleyball. Jeg skulle lige høre Peters bud på et par træningsdetaljer også. I det hele taget får jeg UTROLIGT meget ud af at kigge forbi Sportsmate 1-2 morgener ugentligt. Dels bliver TD-eleverne diskuteret og dels bliver jeg og måske også Peter lidt klogere. Hans inddirekte status som inspirator/mentor klæder ham og gavner mig.
Kl. 1030: Møde med Sven Brix om TD linien hos DVBF i Brøndby. Vi fik vendt et par detaljer om både mig, svensk og dansk volley også og lagt en plan for fortsættelsen af projektet. Vi fik lagt op til et møde med klubber/trænere til sommer og det kommer der helt sikekrt noget godt ud af, hvis vi kan få klubberne til at tage mere mentalt ejerskab for processen. Samtidigt fik vi vendt den nye TC-manual som er et ret godt værktøj til den kommende udvikling af talenter. Flere ting skal vel færdigpudses, men det vigtigtste er at DVBF er ude som det hurtigtste forbund til at implementere og skabe de rammer som TD kræver i den proces som vi er inde i.
Kl. 1315: Hurtigt hjem og skrive et par mails samt lave træningsprogram. Jeg har haft både mundtlige og skriftlige kommunikationer med Mike Wilton (mest vindende college træner i USA nogensinde og optaget i Hall of Fame) samt Hugh McCutcheon (landstræner for USA) omkring et par af vores spillere og der var noget vigtigt at følge op på. Jeg skriver det kun fordi jeg er stolt over at inddirekte kunne støtte men også hente hjælp og rådgivning fra sådanne kapaciteter.
Yderligere skulle jeg forberede mig på et møde med Örkelljunga Kommune samt andre foreninger omkring støtte muligheder i Skåne til almennyttige projekter.
Et par hurtige mails omkring CPH-beach bliver også vendt og jeg får også kigget lidt i kalenderen for den kommende camp i Tyrkiet. Først skal vi dog have lavet slutspils-planer. Fra 9/3-17/4 kan vi risikere at spille 15 kampe og det kræver både planlægning og fleksibilitet. Dog skal vi jo først til slutspillet og de første 3-5 kampe i kvartfinalen er i den forbindelse det eneste vi fokuserer frem imod hvad angår fysisk og taktisk form-top.
Kl 1615: Hurtigt ud af døren. Mødet starter kl. 18 og jeg bliver nødt til at tage bilen med over færgen for at nå det. Normalt lader jeg den stå i Helsingør og bliver hentet af vores Klubbus i Helsingborg, men idag kan jeg ikke nå det. Jeg passer lidt på farten, da jeg i December måned indkasserede en klækkelig bøde for at køre for hurtigt og 2 dage senere igen blev kontrol stoppet af den samme motorcykel betjent. I mllemtiden havde jeg haft indbrud i min bil og fået slået en rude ind og stjålet radio + højtalere (men ikek GPS som jeg havde gemt) og det skulle naturligvis redes ud.
Kl 1757: Ankomst til Örkelljunga Rådhus. Normalt træner jeg med holdet til styrketræningen før træning 1830-1930, men idag må de tage sig af sig selv. Jeg får hilst på de andre foreninger og vi diskuterer netværksgrupper i Örkelljunga samt hvordan vi som by og foreninger får hænderne i den ramme 400 mio SEK, som der er sat i udbud frem imod 2013 for at gavne Skånes forenings og erhvervsliv, med det formål at gøre byen og dens tilbud mere tidsvarende og interessante. Får vi som kommune et par hundrede tusind i den forbindelse er vi godt på vej.
På torsdag skal vi have møde med erhvervslivets netværksgruppe i området og det kan der komme noget endnu mere spændende ud af, da de godt vil have os som klub til at stå for deres møder og være en del af deres dagsorden og bidrage med en masse lederudvikling.
2010: Mødet er slut og jeg kan nå en del af boldtræningen, der denne ene dag kører sent 1930-22. Vi træner forsvar samt serv og efter en lang dag og et presset program rammer jeg dynerne kl 0045.
Kl 0730: Op og træne TD-elever på Falkonergården. Pigerne var ramt af afbud, men drengene var talstærke. Kun 2 havde glemt deres elastikker, men de fok lov at træne med alligevel grundet deres ærlighed. Vi trænede springserv og der var fremgang at spore for særligt de der ikke bruger den teknik til hverdag. Efter dette kørte vi et mavprogram med vores nyindkøbte medicinbolde. Der var lidt tuderi fra et par af Gentofte drengene, men de skal nok blive stærkere i løbet af de nsæte par måneder.
Kl. 0945: Kort snak med Peter Borglund og Ole Lachemeier i Sportsmate om status i dansk/svensk volleyball. Jeg skulle lige høre Peters bud på et par træningsdetaljer også. I det hele taget får jeg UTROLIGT meget ud af at kigge forbi Sportsmate 1-2 morgener ugentligt. Dels bliver TD-eleverne diskuteret og dels bliver jeg og måske også Peter lidt klogere. Hans inddirekte status som inspirator/mentor klæder ham og gavner mig.
Kl. 1030: Møde med Sven Brix om TD linien hos DVBF i Brøndby. Vi fik vendt et par detaljer om både mig, svensk og dansk volley også og lagt en plan for fortsættelsen af projektet. Vi fik lagt op til et møde med klubber/trænere til sommer og det kommer der helt sikekrt noget godt ud af, hvis vi kan få klubberne til at tage mere mentalt ejerskab for processen. Samtidigt fik vi vendt den nye TC-manual som er et ret godt værktøj til den kommende udvikling af talenter. Flere ting skal vel færdigpudses, men det vigtigtste er at DVBF er ude som det hurtigtste forbund til at implementere og skabe de rammer som TD kræver i den proces som vi er inde i.
Kl. 1315: Hurtigt hjem og skrive et par mails samt lave træningsprogram. Jeg har haft både mundtlige og skriftlige kommunikationer med Mike Wilton (mest vindende college træner i USA nogensinde og optaget i Hall of Fame) samt Hugh McCutcheon (landstræner for USA) omkring et par af vores spillere og der var noget vigtigt at følge op på. Jeg skriver det kun fordi jeg er stolt over at inddirekte kunne støtte men også hente hjælp og rådgivning fra sådanne kapaciteter.
Yderligere skulle jeg forberede mig på et møde med Örkelljunga Kommune samt andre foreninger omkring støtte muligheder i Skåne til almennyttige projekter.
Et par hurtige mails omkring CPH-beach bliver også vendt og jeg får også kigget lidt i kalenderen for den kommende camp i Tyrkiet. Først skal vi dog have lavet slutspils-planer. Fra 9/3-17/4 kan vi risikere at spille 15 kampe og det kræver både planlægning og fleksibilitet. Dog skal vi jo først til slutspillet og de første 3-5 kampe i kvartfinalen er i den forbindelse det eneste vi fokuserer frem imod hvad angår fysisk og taktisk form-top.
Kl 1615: Hurtigt ud af døren. Mødet starter kl. 18 og jeg bliver nødt til at tage bilen med over færgen for at nå det. Normalt lader jeg den stå i Helsingør og bliver hentet af vores Klubbus i Helsingborg, men idag kan jeg ikke nå det. Jeg passer lidt på farten, da jeg i December måned indkasserede en klækkelig bøde for at køre for hurtigt og 2 dage senere igen blev kontrol stoppet af den samme motorcykel betjent. I mllemtiden havde jeg haft indbrud i min bil og fået slået en rude ind og stjålet radio + højtalere (men ikek GPS som jeg havde gemt) og det skulle naturligvis redes ud.
Kl 1757: Ankomst til Örkelljunga Rådhus. Normalt træner jeg med holdet til styrketræningen før træning 1830-1930, men idag må de tage sig af sig selv. Jeg får hilst på de andre foreninger og vi diskuterer netværksgrupper i Örkelljunga samt hvordan vi som by og foreninger får hænderne i den ramme 400 mio SEK, som der er sat i udbud frem imod 2013 for at gavne Skånes forenings og erhvervsliv, med det formål at gøre byen og dens tilbud mere tidsvarende og interessante. Får vi som kommune et par hundrede tusind i den forbindelse er vi godt på vej.
På torsdag skal vi have møde med erhvervslivets netværksgruppe i området og det kan der komme noget endnu mere spændende ud af, da de godt vil have os som klub til at stå for deres møder og være en del af deres dagsorden og bidrage med en masse lederudvikling.
2010: Mødet er slut og jeg kan nå en del af boldtræningen, der denne ene dag kører sent 1930-22. Vi træner forsvar samt serv og efter en lang dag og et presset program rammer jeg dynerne kl 0045.
mandag den 4. februar 2008
Et godt nederlag og en god snak
Hvis man ser på kamp-statistiken fra nederlaget ude imod Falkenberg fik vi stryg i 2 sæt og spillede fremragende volleyball i de 2 andre. Vi er bedre end Falkenberg i blokaden, da vi har samme antal vundne blokader, men på færre angreb. Til gengæld er Falkenberg dominerende i serv, men når 3 af deres 5 serve es falder i 1. sæt får vi justeret os ind tilfredsstillende.
Vi skal blive bedre i angrebet og bedre til at følge op på en god 1. serv. Vi kan se fra statistikken at Falkenberg skaber 3 point mere på os i serv & angreb pr sæt når man samler alle deres kampe. I 2 sæt finder vi de 3 point og i 2 sæt gør vi ikke.
Vi kan ikke uden Kris på banen holde igennem angrebsmæssigt og for at holde modvægt til Falkenbergs stabile pres spiller vi med høj risiko. Det er dog er meget tilfredsstillende er hvordan vi står sammen som hold i alle 4 sæt, noget som både Hallands Nyheder og Helsingborgs Dagsblad.
Dommerparret Bernard Kalfic og Stefan Bernström var suveræne og havde de i 4. sæts afslutning set Brians servees inde (hvilket publikum, presse og undertegnede gjorde) og et centerangreb fra Falkenberg 10 cm ude (hvilket publikum, presse og undertegnede igen gjorde) havde de fået et 13-tal. Dog kunne de omvendt havde dømt et dobbeltslag mere på os end på Falkenberg også i 4. sæt, så alti i alt havde de fulstændigt styr på kampen, hvilket jeg da håber at dommer-bedømmere i Sverige læser.
Det var en rigtigt god kulisse med ca. 400 publikum og udover de to sæt, hvor vi ikke kunne holde niveau var det er rigtig god kamp. Ismo vil hævde at det var Falkenberg der spillede dårligt (det skal han jo gøre), mens at jeg vil påstå at vi matchede alt hvad de havde at komme med i 2. og 4. sæt.
Det ironiske er at jeg ser frem til at spille slutspil på udebane. Vi spiller bedre under pres og når der er højt til loftet. Det bliver der dog ikke i nsæte kamp, hvor vi hjemme tager imod Habo i en kamp som er meget vigtig for selvtilliden. Om Kris bliver klar der er der gode tegn på. Ellers må de yngre spillere bare træde til og vise samme selvtillid som de gjorde imod Falkenberg.
Tony Westamen var i øvrigt i Falkenberg for at lave lidt volley for dem og så fik vi benyttet tiden til en meget konstruktiv meningsudveksling om den seneste "Damevolley Debat".
Kort og godt har Tony jo ret i det ukonstruktive i det kritiske modspil til en bevægelse på vej i optur, mens at jeg omvendt vil hævde at vi kun ved at se vores svagheder i øjnene kan blive bedre. Derved blev både de påståede usandheder dementeret, samt den dårlige timing rettet. I det hele taget fik vi snakket volley i 45 min, til stor gavn for den fælles volleyforståelse.
Dog var Tony i den forbindelse en sidebemærkning, hvis ikke han havde påpeget de samme interessante ting om vores hold i ÖVK som jeg kunne uddrage af kampen samt at jeg finder det pudsigt (men positivt) at jeg har en tættere dialog med ham her i Sverige end jeg har haft de seneste år i Danmark. Som skarp sprog kritiker kunne Ismo kort påpege at mit svenske var på linie med Tonys danske, hvilket ingen af os rigtigt vidste om var et kompliment eller det modsatte...
Vi skal blive bedre i angrebet og bedre til at følge op på en god 1. serv. Vi kan se fra statistikken at Falkenberg skaber 3 point mere på os i serv & angreb pr sæt når man samler alle deres kampe. I 2 sæt finder vi de 3 point og i 2 sæt gør vi ikke.
Vi kan ikke uden Kris på banen holde igennem angrebsmæssigt og for at holde modvægt til Falkenbergs stabile pres spiller vi med høj risiko. Det er dog er meget tilfredsstillende er hvordan vi står sammen som hold i alle 4 sæt, noget som både Hallands Nyheder og Helsingborgs Dagsblad.
Dommerparret Bernard Kalfic og Stefan Bernström var suveræne og havde de i 4. sæts afslutning set Brians servees inde (hvilket publikum, presse og undertegnede gjorde) og et centerangreb fra Falkenberg 10 cm ude (hvilket publikum, presse og undertegnede igen gjorde) havde de fået et 13-tal. Dog kunne de omvendt havde dømt et dobbeltslag mere på os end på Falkenberg også i 4. sæt, så alti i alt havde de fulstændigt styr på kampen, hvilket jeg da håber at dommer-bedømmere i Sverige læser.
Det var en rigtigt god kulisse med ca. 400 publikum og udover de to sæt, hvor vi ikke kunne holde niveau var det er rigtig god kamp. Ismo vil hævde at det var Falkenberg der spillede dårligt (det skal han jo gøre), mens at jeg vil påstå at vi matchede alt hvad de havde at komme med i 2. og 4. sæt.
Det ironiske er at jeg ser frem til at spille slutspil på udebane. Vi spiller bedre under pres og når der er højt til loftet. Det bliver der dog ikke i nsæte kamp, hvor vi hjemme tager imod Habo i en kamp som er meget vigtig for selvtilliden. Om Kris bliver klar der er der gode tegn på. Ellers må de yngre spillere bare træde til og vise samme selvtillid som de gjorde imod Falkenberg.
Tony Westamen var i øvrigt i Falkenberg for at lave lidt volley for dem og så fik vi benyttet tiden til en meget konstruktiv meningsudveksling om den seneste "Damevolley Debat".
Kort og godt har Tony jo ret i det ukonstruktive i det kritiske modspil til en bevægelse på vej i optur, mens at jeg omvendt vil hævde at vi kun ved at se vores svagheder i øjnene kan blive bedre. Derved blev både de påståede usandheder dementeret, samt den dårlige timing rettet. I det hele taget fik vi snakket volley i 45 min, til stor gavn for den fælles volleyforståelse.
Dog var Tony i den forbindelse en sidebemærkning, hvis ikke han havde påpeget de samme interessante ting om vores hold i ÖVK som jeg kunne uddrage af kampen samt at jeg finder det pudsigt (men positivt) at jeg har en tættere dialog med ham her i Sverige end jeg har haft de seneste år i Danmark. Som skarp sprog kritiker kunne Ismo kort påpege at mit svenske var på linie med Tonys danske, hvilket ingen af os rigtigt vidste om var et kompliment eller det modsatte...
søndag den 3. februar 2008
Hvem gør hvad imod Falkenberg på udebane?
Idag kl 17 spiller vi på udebane imod favoritterne fra Falkenberg. Det er en kamp vi har set meget frem imod og også forberedt os godt til. Desværre ved vi ikke endnu om Kris Kraushaar kan spille efter den fodskade han pådrog sig inde i midten af sidste kamp hjemme imod Tierp.
Falkenberg klarede sig godt og fik en flot 2. plads til de nordiske mesterskaber, men deres diagonal Jimmie Ivarsson har lidt lidt af et maveonde og måske derfor legede holdet lidt med 2-hæversystem i deres seneste to kampe imod bundpropperne Säter og Lugi. Læs Falkenbergs oplæg til kampen her og vores på hjemmesiden, hvor der desværre er sneget sig en fejl ind om vores skades-status.
I dagens HD er også et interview med Ismo, som jo var træner for holdet før Svante. Han stiller det interessante spørgsmål om hvorfor vi stadigt har en form-opgave at løse, men også at det nok ikke bliver os som bliver valgt i kvartfinalerne, hvor at 1-4 vælger mellem 5-8. Vi får jo at se hvad der sker når vi kommer så langt, men jeg er jo tilbøjelig til at give ham ret. For det første har vi jo spillet et par gode kampe imod Falkenberg og for det andet er vores uberegnelige form ikke til at spøge med. Årsagen til vores formsvigt har åbenlyse rødder helt tilbage til min sene tilgang som træner, forkert draftning af spillere, skader og sygdom hos centrale positioner og et hak i selvtilliden som disse ting vil bringe med sig.
Hvis man vælger at fokusere på vores problemer når vi ALDRIG i en finale, men hvis man vælger at løse de små opgaver til optimering i vores spil og mentale indgang til træningen og hinanden har vi alle muligheder.
Vores opgave er at få vendt tingene så vi topper til slutspillet, og hvis spillerne begynder at tro på det og lægger en indsats derefter har vi også medalje-chancer som Ismo nævner det.
Yderligere idag har vi dog tre interessante spørgsmål vi skal have afklaret først.
1) Kan Kris spille, eller skal hans fod spares?
2) Hvem spiller libero: Niklas Hugosson som har haft en fantastisk trænings periode i slutningen af ugen, eller Marcin Konkel? Sidstnævnte spillede libero i sidste år i den polske 1. division og er motiveret efter at vise hvad han kan i bagkæden, når genoptræningen af hans knæ ikke lader hans springe igennem ved nettet.
3) I tilfælde af at Kris ikke kan spille, hvordan skal kampen så bruges?
Svarene på 1 og 2 kender vi først efter opvarmningen idag omkring kl 1645 i Falkenberg og svaret på 3 vil spillet undervejs diktere.
Vi møder op og er klar til revanche og for at vise at vi kan true de svenske mestrer, men vi er også bevidste om at vi har nogle svagheder. Men efter min mening er det bedre at kende dem end at ignorere sådanne i ens vej på forbedring...
Falkenberg klarede sig godt og fik en flot 2. plads til de nordiske mesterskaber, men deres diagonal Jimmie Ivarsson har lidt lidt af et maveonde og måske derfor legede holdet lidt med 2-hæversystem i deres seneste to kampe imod bundpropperne Säter og Lugi. Læs Falkenbergs oplæg til kampen her og vores på hjemmesiden, hvor der desværre er sneget sig en fejl ind om vores skades-status.
I dagens HD er også et interview med Ismo, som jo var træner for holdet før Svante. Han stiller det interessante spørgsmål om hvorfor vi stadigt har en form-opgave at løse, men også at det nok ikke bliver os som bliver valgt i kvartfinalerne, hvor at 1-4 vælger mellem 5-8. Vi får jo at se hvad der sker når vi kommer så langt, men jeg er jo tilbøjelig til at give ham ret. For det første har vi jo spillet et par gode kampe imod Falkenberg og for det andet er vores uberegnelige form ikke til at spøge med. Årsagen til vores formsvigt har åbenlyse rødder helt tilbage til min sene tilgang som træner, forkert draftning af spillere, skader og sygdom hos centrale positioner og et hak i selvtilliden som disse ting vil bringe med sig.
Hvis man vælger at fokusere på vores problemer når vi ALDRIG i en finale, men hvis man vælger at løse de små opgaver til optimering i vores spil og mentale indgang til træningen og hinanden har vi alle muligheder.
Vores opgave er at få vendt tingene så vi topper til slutspillet, og hvis spillerne begynder at tro på det og lægger en indsats derefter har vi også medalje-chancer som Ismo nævner det.
Yderligere idag har vi dog tre interessante spørgsmål vi skal have afklaret først.
1) Kan Kris spille, eller skal hans fod spares?
2) Hvem spiller libero: Niklas Hugosson som har haft en fantastisk trænings periode i slutningen af ugen, eller Marcin Konkel? Sidstnævnte spillede libero i sidste år i den polske 1. division og er motiveret efter at vise hvad han kan i bagkæden, når genoptræningen af hans knæ ikke lader hans springe igennem ved nettet.
3) I tilfælde af at Kris ikke kan spille, hvordan skal kampen så bruges?
Svarene på 1 og 2 kender vi først efter opvarmningen idag omkring kl 1645 i Falkenberg og svaret på 3 vil spillet undervejs diktere.
Vi møder op og er klar til revanche og for at vise at vi kan true de svenske mestrer, men vi er også bevidste om at vi har nogle svagheder. Men efter min mening er det bedre at kende dem end at ignorere sådanne i ens vej på forbedring...
Abonner på:
Opslag (Atom)