torsdag den 20. november 2008

Kalle Sandberg spilklar for Lugi

Det har luret i krogene, men er nu ihvertfald så officielt at man kan se Kalle optræde på Lugis spilklar liste. Jvf. SVBF's nyhed var der jo et "eller" som der skulle tages hensyn til...

Med Mikael Renegård i truppen (hvis han er rask og i form) er der lidt flere brikker i spil fra vores Skåne naboer), og Lugi er blevet endnu farligere end oprindeligt antaget (hvilket allerede var ret farligt. Slutspil er nu ikke bare realistisk men også et must og de kommer også til at drille en del hold på vejen.

Om de kommer til at drille os ved jeg ikke. Meget skal stadigvæk afgøres af Bawden og Wallace i pointspillet. Dog bliver et Lugi hold på hjemmebane faktisk den største udfordring som vi har stået overfor foran vores hjemme publikum. Jeg håber derfor at både vores tilhængere og Lugis møder talstærkt på til dette "Skåne Derby".

Godt gået af Ulf og Henrik med at få gang i Kalle og samle et hold som begynder at se farligt ud! Vi er klar på hvad som helst søndag kl 17.!

Følg os LIVE fra kampen fra din egen computer over Volleykanalens internet TV.

Portræt af Michael Søe

Michael er på banen kendt som en vindertype og energizer som ikke skyer noget middel for at komme mentalt under huden på modstanderen.

På banen enten elsker eller hader man ham alt efter på hvilken side af nettet man står. Udenfor banen er det knapt så sort/hvidt, da han er kendt som en ganske flink fyr med en skæv humor og en hurtig kommentar (sidste gælder vist iøvrigt på banen også)

Se et godt portræt af en profil, hvis karisma gør en forskel for sporten.

TV2 Fyn: Ugens Ansigt

Godt gået Michael! Flere rollemodeller af din slags tak!

onsdag den 19. november 2008

Bare i Danmark...

Advarsel for svenske læsere: Meget indforstået dansk indlæg om forslag til den nye turnerings struktur følger..

Jeg har nu fulgt debaten om den nye turnerings struktur både på Volleynet, Jasguda (William er tilbage!) samt Mikkels blog og læst oprindelige høringssvar på Volleyball.dk og kan ikke lade være med at kaste lidt benzin på bålet.

Det er KUN i den selvindbildte elitære andedam med en divisions-struktur vævet ind i sølle 300-400 km. at man kan OVERVEJE 2 ting:

1) At lade transport afstande betyde noget som helts for opdelingen af LANDETS NÆSTBEDSTE RÆKKE!

2) At lade de bedste hold spille i lavere rækker!

Jeg finder det dybt pinagtigt at man prøver at stække de stærke og hælpe de svage i kompetetiv sport med argumenter som:

"at sprede elitespillere og talenter ved at tvinge stærke klubbers 2. hold at spille i 2. division"

"lade rejse omkostninger betyde mere end kvalitet i 1. division"

"mange fra vores hold har weekend arbejde og megen rejseaktivitet er skadeligt"

Hvorfor er det at vi i DK er så dårlige til eliteidræt? Kan det have noget at gøre med at vi konstant forsøger at tilfredsstille bunden i stedet for toppen? Kan det have noget at gøre med at vi holder af at holde kunstigt liv i sportslige projekter med mindre potentiale? Tør vi ikke gå hele vejen af frygt for at vi mister de svageste?

Hvorfor er det også lige at vi laver tvungene op og nedrykning mellem elite og 1. division? Gavner det produktet at mans skal starte forfra for visse hold hvert 2. år? Eller kunne man forestille sig at koncept ville blive bedre med en vis tid i eliten? Og vil regionale 1. divisioner med dirkete oprykning ikke være "skæve" sportslige og ej heller stille udfordringer til potentielle udfordrere til eliten så de vle og mærke er rustet til at klare turen, hvis de først kommer tæt på?
Hvilke krav gør man køb på til organisationer og klubber ved at pakke dem ind i vat lige indtil de altså skal i eliten (i en sæson) for derefter at rykke ned. Er det noget det styrker klubbernes organisationer?

Igen, igen, ingen lægges der op til ny turnerings struktur og mange hold og spillere har derved de seneste 2-3 år ikke haft noget at spille for pga. enten låst oprykning eller nedrykning.

Samtidigt mangler vi dommere og vil nu have flere divisionshold. Hvor mange kampe i 1. og 2. division vil derfor blive spillet med bare en dommer?

Nedenfor er mit forslag til en anderledes struktur, der næsten bevarer antallet af hold, men ændrer lidt på de sportslige samt logistiske implikationer og muligheder.

Men først en lille tanke, som Peter Borglund delte med mig forleden:

Hvorfor ikke lade vores bedste Ungdomslandshold (ULH) spille i Eliterækken? Vores talenter ville får spilnær træning på højeste niveau og vi ville få et hold mere i rækken. Samtidigt ville det udvikle vores ULH og føre til en markant styrkelse af kommende landshold? ULH skulle spille deres hjemmekampe om lørdagen enten i Brøndby eller måske på Fyn, mens at de skulle have samlinger hver 14 dag (fredag+lørdag). Dette ville give en træninge fredag aften og evt. teori samt en morgentræning lørdag + kamp og efterfølgende evaluering. Resten af eliten samt 1. division og elite kvalen skulle spille alle deres kampe om søndagen og hvis der blev spillet midtuge kampe blev disse lagt tirsdag (ULH) og onsdag (Elite). Når et elite- eller divisionshold med ULH spillere i truppen spillede imod ULH har klubben råderet over spillerne.

Noter også at vi ville have et elitehold mere i rækken og en fast struktur for landsholdssamlinger.

Elite: Grundspil (før nytår)
- 10 hold (et af disse er vores U-20 U-LH der har fast plads i rækken)
- Der spilles en runde imod alle hold før nytår
- #1-6 går til slutspil (efter nytår)
- #7-10 går til elitekval (efter nytår)

1. Division (før nytår)
- 2 rækker af 10 hold i 1. division (øst/vest)
- Der spilles 1 gang imod alle
- #1-4 går til "Elitekval" (efter nytår)
- #5-10 går til "1. Division kval" (efter nytår)

2. Division
- 3 rækker af 10 hold: Vest, Midt, Øst
- Der spilles 2 gange ude/hjemme imod alle
- #1 fra hver division rykker direkte op
- #9 og #10 rykker direkte ned.

Elite: Slutspil (efter nytår)
- Der spilles 1 runde ude/hjemme med de ialt 6 hold
- #1-4 går til semifinaler

Elite: Semifinaler og finaler (marts / april)
- Semifinaler og finaler spilles bedst af 5 kampe
- #1 i slutspil vælger modstander først; derefter #2
- Der spilles 1 kamp om bronchen (bedste hold i grundspil har hjemmebane)

Elite: Kval (efter nytår)
- 12 hold (#1-4 fra de to 1. divisioner) og #7-10 fra eliten.
- Der spilles 1 gang imod alle. Dvs. rækken er landsdækkende!
- Der spilles efter nytår om 4 pladser i eliten (#1-4) til kommende sæson
- #5-12 spiller i 1. division næste år

1. Division: Kval (efter nytår)
- 10 hold: 2x #5-10 fra de to 1. Divisioner
- Der spilles 1 gang imod alle
- #1-7 bliver i 1. division
- #8-10 rykker direkte ned til 2. division

Lidt forklaring:

- Alle hold pånær ULH kan rykke både op og ned gennem alle rækker, men det år systemet indføres starter ULH samt en ekstra oprykker fra 1. division i eliten.
- ULH kan ikke rykke ned fra eliten, men altså godt spille kval, hvis de ikke er gode nok til at være i top 6 efter nytår.
- 2. hold kan godt spille i 1. division og endda rykke op i eliten, hvis de kvalificerer sig via kvalen. De kan dog også godt afgive deres plads. Vælger de at spille elite må holdet optræde med et andet navn. Eks. kunne Gentofte Elite og Gentofte Giants spille i samme række hvis klubben mener det er en god idé. (Det vil de nok ikke mene, hvis deres 2. hold får lov at optræde i 1. division og elitekval og desuden at lfere ULH-spillere får kamptræning i de bedste rækker også)

Dette sikrer følgende:

1) Elevatorhold holdes hverken kunstigt oppe eller nede, da de spiller kvalifikation
2) Organisationer kan lære af en tur i både landsdækkende elitekval eller 1. divisions kval, men altså kun for ½ sæson. Dvs. mindre rejseomkostninger end en landsædkkende 1. division hele sæsonen, men samtidigt træning for klub, organisation, hold, spillere og trænere i højnede logistiske krav.
3) De bedste hold og bedste organisationer spiller i den bedste række.

Systemet ligner det vi havde for et par år siden, men er optimeret for talentudvikling og det faktum at de sportsligt bedste selv bestemmer deres skæbne (2. hold). Hvis man VIRKELIGT gerne vil rykke op, så kan man også det. Man skal bare være bedre end de andre.......

Formålet med indlægget er at føre lidt mere debat med sig, men måske også at give lidt inspiration til de der træffer beslutningerne i dansk volley... Et andet kreativt forslag fra Mads Kaastrup Jørgensen, Holstebro kan læses her.

mandag den 17. november 2008

Oprydning

Det er på tide at se på de svenske links samt bloglisten (mine danske og udlandske links bliver der ikke pillet ved foreløbigt)

Følgende er slettet:
1) Volleyball forum - der står ikke noget interessant som jeg ikke ved i forvejen eller finder andet steds... Hjemmesiderne har overtaget og forum døde før det kom igang.
2) Flemming West - længe siden der er skrevet noget igen... Bloggen kommer (måske) på igen når der kommer gang i noget interessant volleyball igen med en rimelig opdatering.
3) Anne Mortensen - samme som med Flemming

I farezonen:
1) William Menzel - Jeg bliver bare irriteret over at læse om ikke volley relateret stof. Jeg kan kun opfrodre William til at komme igen med at dele hans tanker om sporten. Det er yderst interessant og altid intelligente overvejelser bagved, som kan vække til debat og eftertanke, og man behøver ikke at være enig.
2) Jordan Hove - Den BEDSTE BLOG OVERHOVEDET og så på engelsk. Men der sker ikke noget og Jordan har meldt ud at det kan forekomme i lang tid...? Kom nu Jordan. Du er genial til st skrive og du gør det bedre end nogen anden når du beskriver dine tanker om sporten, særligt i DK...

Tilføjet:
Sollentunas Herrers interne fan / side. Yngerskog og co. har lavet et flot stykke web-håndværk imod fans, sponsorer og rettet imod klubben. Jeg føler mig underholdt og sluger alt med nydelse omend den kritiske sans har en anden vinkel. Jeg er ikke enig med VFan om dette.

Flere af de overlevende blogs elsker jeg at læse eller blive provokeret af. Nogle er bare kedelige og de færreste intessante, men de dækker volleyball hvor jeg kommer og går og de opdaterer rimeligt og i blandt står der noget som kan overraske og man kan blive klogere af.

(Flere skriver endda IKKE anonymt, så at man kan forholde sig til læseren og ovenikøbet at denne står ved hvad han skriver..) Tak for denne kommentar Morten!

En lille drilsk kommentar til LVC/Team Valla (med fare for hævn, da vores hjemmeside absolut også kan blive bedre): På deres hjemmeside står Baggerkortis som "aktuelt". På dansk jævnfør retskrivningsordbogen giver det: "som har interesse, betydning lige i øjeblikket". Jeg ved ikke hvad det oversættes til på svensk, men der er ikke skrevet noget i snart 8 måneder... ;-)

Hvis denne detaljer rettes og baggerkortis skriver noget interessant igen (og derved kommer på listen) skal jeg nok tage en flaske vin med til vores kamp om 13 dage.

Nogle gange kan det være godt at få stryg!

De der har været tæt på mig den seneste uge og har spurgt til kampen i weekenden har fået følgende svar:

"Hvis vi vinder er det godt; hvis vi taber kan vi også sagtens bruge det til noget. Vi har behov for at blive presset til det yderste for at finde motivation og erkendelse til at arbejde med nogle alvorlige og delvist skjulte problemer"

Denne forudsigelse kom til at holde ret godt stik.

Det kan lyde kryptisk, men med tabet af et point men en sejr med hjem blev det et resultat midt i mellem, som er uvurderligt i tabellen, men endnu vigtigere for den måde vi ser os selv i spejlet på. Den mørke resultat-sky som sæt-ubesejrede hænger ikke længere over hovedet på os og vi kan atter holde fokus på proces istedet for det forbandelde "0". Vi har naturligvis talt og arbejdet med dette, men en ting er tale og en anden er virkelighed.

Vi rejste til Vingåker som et skjult såret hold. Flere af svaghederne vil jeg holde ind til kroppen, men jeg kan konstatere at mit fravær 3 og af 4 træninger grundet besøg hos RIG, samt en meget mentalt træt spillertrup har fået konsekvenser. Nick har gjort en flot indsats om anfører: Både havde han oversekud til at drage til Falköping og holde oplæg om "Livet som professionel", men han har også udført mine planer og holdninger til fulde i mit fravær de resterende dage. At holdet så ikke har haft overskud til at levere tilfredsstillende træning er en anden sag.

VVK pressede os til grænsen for vores formåen og videre end det i de to første sæt. Vi stod bogstaveligt på hælene eller havde næsten i gulvet over deres servepress og det er i det store og hele deres fortjeneste at de smadrer både vores spil og selvtillid i 2x 25-17. Samtidigt var Robert Söderberg rigtigt god i forsvar og det er bare at nikke anerkendende: Han er Sveriges bedste libero og at John får mulighed for at træne sammen med ham samt de andre landsholds spillere er en fantasitisk mulighed. Jeg tror stenhårdt på John, men at nyde synet af en erfaren stjerne er skam meget inspirerende.

I 10 min. pausen var det tydeligt at ALLE havde lyst til at gøre en bedre indsats. Vi havde ganske simpelt fået spillet enhver behov for facade væk og kunne bare stå og stirre direkte ind i et åbent sår af svaghed og det var denne erkendelse som jeg tror flyttede os videre (Derfor også mine hemmelige tanker før kampen at et nederlag OGSÅ kunne bruges!). De næste sæt spiller vi til vanlig standard og er i den zone vi skal være i. Der var ikke plads til hverken splid eller bebrejdigelse på hverken sig selv eller andre, hvis vi skulle komme igen.... Så det gjorde vi så.

Matchfakta siger at VVK vandt flest point men at vi var heldige og vinde det sidste. (Det er dog tydeligt at der er glippet et par Marcus-point undervejs i både blok og snagreb som måske Fletcher eller kant-blokken har fået?)

+
- Flot af vores modtagere at komme igen efter at være servet tilbage til stenalderen.
- Flot af Andrew at begynde at sætte boldene efter en fejlpræget og mentalt forkert start.
- Flot af Cronholm IGEN at komme ind og redde holdets røv!
- Flot af HELE holdet for at droppe facaden under og efter kampen og gøre indsatser som både på og UDENFOR banen vil gøre en forskel; ikke bare igår men særligt udenfor banen startende idag!

Hvor meget rosen kan tilskrives det sidste udsagn vil vi se i løbet af idag og denne uge. Flere på holdet skal gøre indsatser for at vi alle trives og flere har personlige opgaver for at højne deres bidrag til fællesskabet; dog vil jeg ikke gå i detaljer med dette i dette forum.

Som altid er det fantastisk at spille i Vidåkerhallen. Publikum er ellevilde og med rundt renget 450 af dem på plads med trommer og horn mm. har de Sveriges BEDSTE hjemmebane.

Tariks far tager som vanligt imod os med kærlig velkomst og god mad på hotellet (Tarik: Hvis din far ikke læser bloggen, så hils og sig mange mange tak for hans gæstfrihed). Igen iår mødte vi VVK til middag og jeg blev endda på hotellests initiativ inviteret med ud i køkkenet for at de kunne bevise at vi fik det samme at spise (Jeg er dog overbevist om at der var kommet lidt ekstra serve-vitaminer i VVK's pasta, men det kan en doping kontrol kun afgøre.)

Det eneste minus var at vi efter den taktiske gennemgang (som foregik på engelsk i hotellest restaturent) kunne åbne døren og se en afslappet Andy Holland side ved sin computer og se lidt basketball, som, medmindre lydstyrken var oppe på max, ikke kan have undgået at høre hvordan vi særligt havde tænkt os at prioritere hans backspikes...

Sammenfattet spilller vi en taktisk fantastisk kamp, mens at vi mentalt er i tovene. Årsagerne til den taktiske succes er en virkelig god forberedelse fra min side, mens at ALLE på holdet (inkl. mine og klubbens prioriteringer) har været en del af den katastrofale start.

Mentalt er der også andre faktorer end volleyball- og sportspsykoligi, der betyder en forskel, og derfor VAR og ER kodeordet den næste uge: "THIGHT"!

Presse er tilføjet til højre og der er en del underholdende radio også. Læs også VVK's gode referat. Vores kommer senere, når vi har kommet os ovenpå den hårde tur. Jeg havde personligt ikke sovet i 24 timer før kampen for at scoute alle VVK's kampe grundigt og er derfor lidt groggy, men dog nu vågen med en god mavefornemmelse...

Dommerne...: Ikke et ord om det. De havde styr på kampen 100%. At den gode ånd mellem de to hold ikke gør det psykoligiske pres større kan man også takke gentleman stilen for de to hold både før, under og efter kampen.

Tak til VVK for en vild kamp, som havde fortjent lidt mere i den skrevne presse. Perras bror fra VVK havde sat til ham efter kampen: "Det var godt nok en sindsyg kamp, men det mest sjove var at se jeres coach". det har det sikkert været. Jeg svedte igennem en træningsdragt, har ondt i halsen og er hæs og fik en fibersprænging i skulderen af en high-5 til Pomfritten (eller var det Nick?) i midten af 5. sæt.

søndag den 16. november 2008

På vej til Vingåker...

Jeg sidder i bilen og vil lige dele et par tanker... VVK har jo deres blog når de er på rejse, så jeg vil svare igen her fra det trådløse bredbånd på motorvejen...

Jeg må indrømme at jeg har en del respekt for VVK's hold iår. I princippet har de bare en åbenløs svaghed og det er anvedelsen af deres diagonal siden 1. kamp imod Lugi. De kompenserer for det ved at spille i omvendt opstilling og lade Tarik være bænkebvarmer for lyn omskolede Andy Holland med sporadiske indhop af Tobias Ericsson som blok forstærkning.

Det er lidt uvist hvorfor at Tarik ikke spilller og det er også ligemeget. Vi har fået styr på deres opstillinger, modsat dommerne som omvendt er helt sat af i de kampe som har ligget på Falkenbergs server. I stort set alle fronthæver situationer har der i en del tilfælde været kæmpe opstillings fejl for Andy i bagkæden og 2 . dommeren har ikke turde eller haft overblikket til at fløjte. På volleykanalen kan man også se et par sjove episoder fra opgøret SVK-Habo (i langsom gengivelse endda), hvor bla. Sollentuna får snakket sig til en ombold og har hele det kongelige skuespils register fremme. Sidste år var jeg så urutineret at hævde at dommerne var bedre i Skåne samt Halland og syd for hvor vi er på vej. Lad mig da håbe at tesen fra sidste år bliver gort til skamme i denne sæson.

Well det er også lige meget. Vi er 100% og på vej til en hård kamp i en af de bedste hjemmebaner med mest fanatisk publikum, så vi har andet i tankerne end hvem og hvornår der skal fløjtes. Vi kommer for at forsvare 0'et, men endnu vigtigere spille god volleyball der måske kan gøre dette muligt. Planen for dette er lidt tidlig at sige noget om nu. Man ved aldrig hvem der læser med...

Dog bliver det jo en sjov kamp i kampen: Den rutinerede landsholds libero imod den uprøvede og unge... Mon Johan Isacsson kigger med?

fredag den 14. november 2008

Anonyme backstabbers!

Hvis der er en ting der VIRKELIGT får mit pis i kog er det den fejhed i kommunikation som internettets anonymitet fremprovokerer. Det er ikke første gang jeg skriver det, og desværre ej heller sidste gang.

Jeg har set en del gode kommentarer omkring den svenske landsholdsudtagelse på eks. VFans blog. Faktisk er der masser af intelligente meninger, men man kan bare ikke bruge den til en skid når ALLE vælger at være anonyme.

Hvis der er så stort et problem med andres beslutninger så kan man gøre to ting.

1) Gør høfligt og personligt opmærksom på sagens pointer (en telefon opringning er altid at foretrække); eller skriv i det mindste navn (ja, ikke et eller andet øgenavn som kun i selv eller hemmelige volleyvenner kender), så man kan forholde sig til "ekspertens" budskab og derved også validiteten deraf. Det gavner ofte debaten. Det er vel det i ønsker?: En bedre debat og succes for sporten i fremtiden?

2) Lev med det i anonym tavshed.

Jeg læser yderligere med interesse Falkenbergs forum og gerne debat indlæg på flere klubbers hjemmesider. Der er der åbenbart samme kultur. Og det går ud over budskabet. Hvis folk ikke tør stå ved deres mening, så kan jeg ikke bruge den til særligt meget. Ofte kan man krympe tæer over det som folk vil acceptere at have liggende online. Nu er det hverken undertegnede eller ÖVK der står for skud, og derfor kan den "danske" anskuelse af den blinde svenske vinkel måske bruges til noget?

Jeg har faktisk ikke været vidne til samme mængde backstabbing og "skidt"-snak i hele min tid i dansk volleyball som jeg har set i et år her i Sverige. Det klæder ikke de blågule farver og da internettet er kommet for at blive kan vi måske anvende der med en hvis mængde konstruktivitet og stil?

Bare en tanke for danskeren med spejlet... Det er trods alt jeres landshold og ikke mit!

onsdag den 12. november 2008

Hvis noget er "Op ad bakke...", hvordan anskuer man så "Ned ad bakke..."?

Jeg er i disse dage igang med mit iår 2. tre dages besøg hos RIG/Volleygymnasiet.

Formålet er at give et bidrag til udviklingen af svenske volleyball og bringe lidt inspiration til de unge talenter. Derfor har bla. Nick Ptaschinski holdt oplæg om livet som proffesionel volleyball spiller og måske kan han via sin karriere, samt fokus som menneske og spiller og sin unikke position som volleyball dame agent for Bring It, inspirere fremtidens elitespillere til at træffe de rigtige valg på den rigtige baggrund.

Man skal dog ikke være blind for at det også rekrutterings mæssigt er en fordel at skabe alliancer for fremtiden. Det gør man dog ikke via at sælge reklame, men ved at levere indhold. Derfor er jeg også glad for at mange andre svenske topklubber er synlige heroppe og gerne vil gøre en forskel for den samlede virkelighed vi er afhængige af.

Når jeg holder oplæg om ÖVK er jeg hurtig til også at nævne hvad jeg mener er fordele ved vores konkurrenter. De unge spillere kan selv skelne skidt fra kanel og hvis ikke jeg kan sige at Falkenberg har en ualmindeligt dygtigt træner, taktisk er blandt de bedste og at deres organisation omkring holdet samt den lokale forankring er beundringsværidg, ville jeg være meget utroværdig. I samme åndedrag kan man jo også nævne at der kan være positive ting ved at havne i et koncept som tilbydes hos Lugi med flere friheds grader og at man nok har kortere vej fra bænk til bane hos eks. Säter sammenlignet med eks. Hylte UDEN at træneren mangler spillemæssige meritter.

Træningsmæssigt må man vende pyramide på hovedet i foregående udsagn og derved tydeliggøre at der er fordele og ulemper ved os ALLE sammen. En spillertype og person vil få succes hos os, mens at en anden bør gøre det et andet sted. Kort og godt er det med at tydeliggøre fordelene ved de tilbud som findes og så ellers bare lade de unge høre hvad de forskellige klubber har at sige og tilbyde netop dem.

Den ekstra tid væk fra ÖVK har også fået mig til at tænke lidt andet:

Mange ting lader nemlig til at klikke for os for tiden:

- en nylig pokal
- en trup i synligt sportslig og social harmoni
- en hjemmeside i udvikling
- en interesseret presse
- svenske og udlandske spillere top i statistikken
- en preliminær landsholdsudtagelse for vores libero
- 705.000 SEK fra kommunen over 3 år
- interesserede unge talenter fra RIG der følger os
- gode resultater og synlighed for vores ungdoms afdeling også
- flere ungdoms spillere
- ros fra modstandere og presse
- opbakning fra bestyrelse og elitesektion
- flere publikum end længe
- bedre synergi i lokalmiljøet
- flere autografer efter hjemmekampene
- eks. ÖVK stjerner gør en forskel lokalt og bakker også op om holdet
- flere ledere i klubben
- osv..

... Så KUNNE man være tilfreds. Sidste år arbejdede vi bla. grundet hastig forberedelse "op ad bakke". Så ovenstående må vel være tegn på at vi iår arbejder "ned ad bakke"..?

Vi KAN hurtigt gøre det, hvis ikke vi laver vores SWOT analyse hurtigt og laver en plan derfor.

Strenghts: Stærkt sportsligt brand, kompetent bestyrelse og erfarne centrale rådgivere, solid økonomi, stærke økonomiske samarbejdspartnere, respekt omkring ÖVK i svensk volleyball.

Weaknesses: Holdmæssigt: Få svenske spillere, lille trup sårbar for skader / sygdom, "dyrt hold". Klubmæssigt: For få ledere til vores ambitions niveau. Unaturlig fødekæde til herre holdet. Senere år stor turnover i trup og store veksler på den centrale ledelse.

Opportunities: Stadigt uudnyttede potentialer sponsor- og markeds mæssigt. Stigende interesse fra talent udklæknings centre (TD, RIG, TVN). Samarbejder i Skåne mellem volleyball klubber, virkeomheder og offentlige myndigheder.

Threats: Vores modstandere hviler IKKE, Finanskrise gør sportsklubber sårbare, ÖVK fordom som "udlændinge-klub", faldende engagement fra bagland i form af fans, sponsorer, politikere og presse hvis vi IKKE viser en opgangs-periode.

Jeg siger bare at vi har RIGELIGT at arbejde med, men heldigvis også søsat flere projekter til at angribe disse. Jeg gider ikke sidde og pudse glorien eller hvæsse sværdet, men bare opfordre til at gøre dette i ny og næ. Hvis man vil volleyball det bedste i Skandinavien mener jeg at det gælder om at se sig selv kritisk i spejlet. Det første der slår mig er at jeg skal klippes. Det andet der slår mig er at det ikke er via medgang man bliver klogere. Det er modgang, svagheder, konfrontationer og at nogle holder spejlet der hvor ens blinde vinkler ellers ikke ville blive eksponeret.

Netop dette er vores problem nu. Alt går godt den rigtige vej. Vi trænger til at konfrontere vores problemer (og hvis ikke vi kan finde dem må vi spørge efter dem eller finde på nogle); ellers kan vi paradoksalt ikke finde de muligheder der skal føre os videre. For det der går godt nu, går sjældent godt om kort tid. Dette ikke sagt for at være pessimistisk, men for at være kynisk udviklende. Sidste år havde vi rigeligt af sådanne udfordringer. Iår skal vi selv lede efter mange af dem og den gode start gør ofte at man glemmer at angribe dem.

Der er netop kommet en interessant landsholdsudtagelse. Mange nye og uprøvede spillere fra flere forskellige klubber er havnet i landstræner Johan Isacssons søgelys. Jeg har ikke lige tid til at tage det op idag, men jeg er sikker på at andre vil gøre det det næste døgn. Måske jeg også vil blande mig, men det må blive senere. Dog vil jeg mene at det er en god idé at prøve at forstå hvorfor at en spiller er prioriteret frem for andre inden man vrænger og peger fingre og føler sig forbigået.

Selv har jeg også en del andet og mere vigtigt at tage mig til:

1) Der er træning på RIG imorgen
2) Jeg har et foredrag der skal tilpasses elevernes behov
3) Kl er nu 0100 og andre behov trænger sig på...

Vi har desuden i weekenden en MEGET hård udekamp imod et sært spillende Vingåker i omvendt samt finurlige opstillinger. Og den udfordring er alt andet lige mere nærværende, spændende og nødvendig end hvad jeg ellers kan finde på..

mandag den 10. november 2008

3-0 og videre


Uden de store problemer vandt vi igår over et fightende Säter mandskab som efter at være kommet foran 8-4 ikke havde noget at stå imod med da vi kom i gang.

Säter gjorde dog det eneste rigtige imod et hold som os der offensivt har en del at byde på: Max pres i serven! Efter at vi havde indstillet os på det og sat Anton på banen for at stabilisere side-out kom vi dog igang. Taktiken blev udført helt fantastisk og det er ikke mange server eller blokader der blev sat forkert.

Niklas spillede iøvrigt libero idag, da vi arbejder på at får John gjort 100% spilbar. Lysken har drillet lidt og det var derfor ikke en alvorlig skade der holdt John ude, men når vi satser langsigtet på ham og han har vist stor kapacitet for vores hold vil vi ikke risikere noget; særligt ikke i en kamp som denne hvor man som tophold KUN har noget at tabe; om det så er sæt, point, spil rytme eller sågar en risiko for at få skadet sine spillerne. Vigtigt er også at tænke på at John er i en pulje af Liberi (?) der indgår i en potentiel landsholds trup og den mulighed vil jeg hverken jeg eller han risikere for at præstere kortsigtet.

Andrew blev også meget modvilligt sparet lidt ved 16-4 føring i 2. sæt og Dejan fik chancen for at få lidt mere bane rutine. På trods af 9 meget hurtige sæt spillede ligger han i toppen af point ligeane og gør det man forventer af en diagonal: Han laver point i Serv, Blok, Angreb. Dog fik han ikke de tre point som ville sætte ham øverst, men det er alt andet også ligemeget. Vi går efter at vinde alle kampe på både kort og lang sigt og i den forbindelse er rytme og samspil samt også en kontinuerlig udvikling af bredden og dybden i holdet vigtigere end en point liga. Udskiftningen fanger os i en rotations fejl og Säter får lidt ud af vores fejl og derfor bytter vi dog også tilbage kortvarigt for at have rytme til at dominere staretn af 3. sæt også.

Denne række bliver dog et marathon og ikke en sprint.

Vi har nu overstået lidt lettere modstand og på trods af at vi har forberedt os uhyre godt imod Säter venter nu en endnu større udfording i nsæte weekend ude imod Vingåker, som er en af de åbenlyse konkurrenter til en GP-plads. De vandt i et tæt opgør imod Sollentuna og jeg ser frem til at scoute årsagen til dette nærmere. Teamwork, simpel og effektiv taktik samt respekt for modstanderen har skaffet os en god start i rækken. De samme tre keywords skal skaffe os endnu længere imod hårdere udfordringer.

Presse er tilføjet til højre. Der er en del radio fra særligt 3. sæt og et udemærket interview med Marcus som også er en af hovedpersonerne i dagens avis.

onsdag den 5. november 2008

Travlhed og opdatering

Jeg har været bundet op af travlhed og skal imorgen også til talent seminar med Team Copenhagen, så derfor har der ikke været så opdateret her i ugens løb. Dette er dog rettet nu.

Som de fleste ved vandt vi over Habo i sidste kamp. Kampen blev afviklet i en ret god atmosfære og der var slet ikke samme onde blod som i trænings kampen til Store Enso, hvor Habo fortjent vandt.

Hverken os eller Habo spillede dog denne gang vores bedste kamp, men begge hold havde kæmpet lidt med småskader i ugens løb og vi havde en del rytme der skulle indarbejdes med Brock. Jeg kan dog samlet kun ærge mig over to ting i den kamp:

1) Jeg optræder en gang som en klovn og melder Habos Libero "overtrådt" som hævende med fingerslag foran angrebs linien (= jeg så forkert og skal bare holde min kæft). Almir var uden tvivl Habos bedste spiller på dagen og blev også kåret derefter fortjent

2) Vi går lidt for meget i nettet i starten af kampen og derfor 23 fejl samlet i en ellers velspillet rimelig fejlfri kamp

Habo skrev for vores vedkommende et rosende referat på deres hjemmeside som dag for dag bliver bedre og bedre (Det gør vores iøvrigt også!). Et nyt nummer af Side-out er også ude og kan læses der. Habo har haft en sans for det grafiske de seneste år og satser endnu mere på det med ny ordførende og nyt logo. Hvis resten af organisationen holder samme klasse kan de sikkert tage endnu et skridt frem i svensk volleyball de næste år.

Falkenberg og Nordic Club Competition
Det var ærgerligt at se at Vingåker ikke havde mere at byde på i Nordic Club Competition. Men med Dave og Mark som sent ankomnne og det faktum at de stadigt bytter lidt på centeren/højrekanten/kanten, skal de nok blive bedre, på trods af at jeg havde dømt dem som en af de hurtige startere iår.

Mikkel Hauge udtaler på sin blog forundreng over at svensk volelyball altid taler sig bedre end de er. Jeg har hverken tid eller lyst til at gå ind i den diskussion, men min påstand er at topniveauet i de dansk sml. svensk volleyball er sammenligneligt. Derimod er bunden og midten af en helt anden kvalitet i Sverige samtidigt med at presse, organsation i klubber og økonomi har klart andre forhold.

Med svenske briller var det positivt at Falkenberg snuppede sejren i puljen i Gentofte. Særligt Henric Johansson så virkeligt stærk ud og Johan Andersson er fysisk også i god form mens at Jimmie Ivarsson langsomt bliver bedre og bedre. For 2. år i træk har de dog stadigt en del at løse på højrekanten. Hvis de lader Jimmie spille diagonal mangler de måske noget på venstresiden og hvis ikke han gør det har de vel kun Henke som i et par bagrotationer og kringlede libero-byttere kan tilføre noget der (dog uden same rytme som Jimmie)? Joakim Larsen ser fysisk stærkere ud og kan måske tage den anden kant plads istedet for Jimmie? For medmindre at Isedal bliver halt klar er Cronholm låst på midten? Der er lang tid endnu til disse kritiske spørgsmål skal besvares, men jeg vil følge lige netop Falkenberg nøje for det er vigtige taktiske beslutninger der afgør både deres spil og hvordan man skal forsøge at håndtere dem som modstander.

I helt andre ærinder fik jeg talt lidt med Ismo og Anders både fredag og lørdag og jeg er glad for at der i Falkenberg er ikke bare vilje, men også handling. til at løfte svensk volleyball. Når vi mødes i 3-5 sæt er der kamp til stregen, men de resterende 363-358 dage (alt efter om(/vornår/hvor mange kampe vi møder Falkenberg i slutspillet) er der god grund til at droppe skyttegravs krigen og i den grad opfatte ikke bare Falkenberg men ALLE klubber i eliteserien som medspillere på den store svenske volleybane. Derfor vil jeg håbe at Falkenberg får slutrunden til Nordic Club Competition og måske endda arrangerer et samarbejde med Engelholm, som også gjorde rent bord i Odense... Det var måske et potentiale til et løft af svensk volleyball med et godt dobbelt arrangement i det nye år (enten i Engelholm eller Falkenberg)?

Jeg har tilføjet lidt nyheder og presse til højre. To ting der er værd at lytte til er de to interviews fra Habo-ÖVK kampen med hhv. Tuomo og Andrew Bonner.

Yderligere er vores programblad samt links til pointliga og række tilføjet.

I weekenden venter Säter der slog Sollentuna ude 3-1. Respekt er nøgelordet når de kommer på besøg søndag!